“Indrømmet – jeg er gymnastik nørd”

Hver tirsdag mellem kl. 10 og 11 hjælper 65-årige Margrethe Andkær repræsentanter for det grå guld med at få hele kroppen strakt ud, få trænet balancen og få styrket musklerne. Stole står i en rundkreds i Hallen med god afstand, og der er også en stol til rådighed, når ben

Stole og bolde indgår i øvelserne

og ryg skal strækkes. For så er det godt at kunne smække benet op.
Som holdets træner sørger Margrethe for, at alle kan være med i øvelserne.

VI SKAL STØTTE DET LOKALE
”Det er godt”, siger en deltager, der spritter hænder efter træningen. ”Alt bliver strakt ud – ben, arme, ryg”.
”Man får jo skavanker med tiden”, siger en anden med et stort smil. ”Og det her hjælper”.
Flere fortæller, at en time er helt passende, og det samme er gruppens størrelse. Ganske vist kommer der næste gang flere deltagere end de 10, der er samlet i dag. ØFUGs sæson er begyndt tidligere end sædvanligt, og det kom lidt bag på mange. Men selv med flere deltagere, bliver holdet ikke for stort.
”Vi skal ikke til Odder med et hold på over 100 – vi har det godt her, vi kender hinanden, og vi skal da bruge de lokale foreninger”.

BØRN, MÆND OG SPRING

Margrethe har også været træner for børneholdet

Margrethe har været træner for mange hold i ØFUG. Hun har haft gymnastikhold for børn, for voksne mænd og hun har trænet spring-hold. Nu koncentrerer hun sig om ”pensionistholdet”.

Plakaten fra lands stævnet i 1966, som var det første, Margrethe deltog i

”Jeg er gymnastiknørd”, siger hun, ”og det har jeg været, siden jeg var barn. Jeg var med til landsstævne i Århus i 1966, da Kong Frederik og Dronning Ingrid kom som tilskuere. Det var stort”.
Hun har været elitegymnast med træning hver dag og stævner i weekenden.
”Det var hårdt, når der også var en skole at passe”.
Margrethe voksede op i Århus. Familien havde et sommerhus i Norsminde. ”Det var hårdt efter en sommer at komme tilbage til den 3-værelses i Assensgade”, siger hun, og hun var glad, da familien permanent flyttede til Norsminde.
I dag bor hun alene i en af andelsboligerne i Smedekrogen i Ørting. Hun blev skilt for år tilbage, har to voksne sønner og to børnebørn. Den ældste er lige begyndt på efterskole – den yngste er nu i første klasse.
Efternavnet Andkær er ikke taget fra navnet på en familie-gård, selv om det kunne lyde sådan. ”Nej, nej da”, siger hun. ”Min familie er håndværkere. Det er min farfars mellemnavn, og det kunne jeg godt lide. Så det tog jeg som mit efternavn”.

OGSÅ FOR DEM MED ROLLATOR

Det er vigtigt, at træne hverdagsfunktionerne

ØFUG er ikke den eneste forening, hvor hun er træner. Det er hun også i Gylling og i Søvind – og i 10 år har hun som frivillig trænet ældre mennesker på Ålykke Centret. ”Der kommer de også med rollator. Men træningen går – som de andre steder – ud på at give deltagerne mulighed for at klare hverdagen så godt som muligt”.
Margrethe har arbejdet som hjemmehjælper i 27 år, så hun kender alt til hvilke funktioner, træningen skal hjælpe til at bevare så længe som muligt for alle – med eller uden rollator.
”Når vi laver øvelser, hvor armene bliver strakt over hovedet, er det bl.a. fordi det er rart selv at kunne nå hylderne i et skab uden at behøve hjælp. Vi laver øvelser, der styrker ryggen og andre, der styrker balancen. Det er også vigtigt, at man selv kan samle op, hvis noget falder på gulvet”.

TEGNER, MALER OG LÆSER
Margrethe har taget adskillige kurser i forskellige former for gymnastik, og hun blander det hele, når hun arbejder med holdene.
”Ja, ja – jeg ved det. Jeg er en gymnastik-nørd. Men jeg bruger da også fritid til f.eks. at male og tegne. Og jeg kan godt lide at læse”. At læse har ikke altid været en fornøjelse for hende. Som barn og ung havde hun svært ved det, fordi hun var ordblind.
”Jeg lærte først at læse, da jeg kom på højskole”, fortæller hun. ”En af de andre elever læste med mig hver aften, og så kom det. Hvad de ikke lærte mig i skolen, klarede han”.
Når hun har tid og råd, rejser Margrethe gerne til Island på ferie, som hun er ret så forelsket i. Som ung opholdt hun sig der i to måneder.

Sidste år fik Margrethe prisen som seniortræner i ØFUG

”Jeg skulle have været afsted her i sommer. Men det satte Corona en stopper for. Så næste sommer skal jeg forhåbentlig afsted”.

”HUN UDSTRÅLER GLÆDE”
“Jeg kan godt lide at være træner – og jeg holder jo også mig selv i form på den måde. Det frivillige arbejde giver mig stor glæde. Det er livsbekræftende at arbejde med holdene”, siger hun.
Og ØFUG er meget glad for hende. Sidste år blev Margrethe udnævnt til årets seniortræner ved den store gymnastikopvisning. 

”Alle vores trænere er engagerede”, siger foreningens formand, Line Tikjøb. ”Men Margrethe er engageret ud over det normale, og det siger en del. Hun kom til træning kort tid efter hun havde fået en ny hofte. Hun er dygtig, til det hun arbejder med, og hun udstråler en glæde, der selvfølgelig smitter af på deltagerne”.