En træmassakre har fundet sted på Houvejen. Angrebet blev sat ind fra Rodstensejes mark. Godset er ejet af Johan Koed-Jørgensen, som også ejer Åkær. 31 træer, der stod på kommunens grund, blev hugget ned og fjernet. Flere af træerne var så gamle, at stammens diameter var en meter. Nu er der kun stubbene tilbage.
Odder Kommune har meldt synderen til politiet for både hærværk og for tyveri af træet.
Fotografier taget af forbipasserende, da massakren fandt sted, viser til fulde, at det var fra Rodstensejes mark kæmpekniven blev sat ind. Horsens Folkeblad har derfor prøvet at kontakte godsejer Johan Koed-Jørgensen for at få en kommentar, men han er bortrejst.
At fælde træer på andres grund er ulovligt. Så simpelt. Har min nabo et træ, jeg synes er grimt, kan jeg ikke møde op med en motorsav og høvle det ned. Det ville være selvtægt, og den slags bliver der heldigvis ikke set lyst på i et retssamfund. Jeg kan heller ikke sige: Træet stod ved skel, og grenene generede mig. Det kan den bortrejste godsejer heller ikke, når det gælder de 31 træer, hvis det altså som politiet formoder er ham, der som markejer stod bag massakren. Hvis grenene generede en intensiv dyrkning helt ud til kanten, ville han have ret til at foretage den nødvendige tilpasning af kronerne. Kodeordet er nødvendige. (læs her).
Han kan heller ikke sige, “jeg troede det var mine træer”, for alle kan på nettet finde skellet mellem godsets besiddelser og kommunens jord, hvor de stod.
Men for at udelukke enhver tvivl har kommunen nu bedt landmålere om at dokumentere skellet.
Men hvordan i himlens navn kan man gribe til uden videre at hugge de træer ned, der dybest set tilhører alle kommunens borgere, og bagefter køre træet væk?
Det kan man vel kun, hvis man i egen bevidsthed er urørlig. At lov og ret er billige begreber, der ikke skal snige sig ind i ens verden – undtagen da lige, hvis man selv vil gøre brug af dem. Begge dele er godsejeren, som jeg ser det, et eksempel på. Hvem husker ikke hans krav om en erstatning på godt 33 millioner kroner af kommunen fordi en lille å, der efter hans mening som en tsunami havde oversvømmet hans marker. Eller da han forsøgte at få formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Odder dømt for at have skrevet et læserbrev, der gik ham imod.
Det er så noget helt andet, hvis love og paragraffer ikke passer i godsejerens kram – så bliver de bare viftet til side som et irriterende insekt. F.eks. blev et mere end 200 år gammelt stendige, som er beskyttet af museumsloven, revet ned, fordi det lå i vejen for et maskinhus. Privat-skilte blev sat op på veje og stier, hvor loven giver enhver ret til at gå – og godsejeren påtog sig også rollen som den nidkære vogter. Dvs. at skælde og smælde når han mødte et menneske på vejen.
Hvis man i egen bevidsthed er urørlig og kan gøre, hvad der passer i ens kram, er man fyldt med hovmod. Definitionen lyder, at hovmod er en last, der indebærer en alt for høj vurdering af en selv og en for stor arrogance og selvhævdelse.
Men der er altså også en gammel talemåde, der fortæller, at hovmod står for fald. Træerne blev fældet – måske fører det til, at synderens jeg-gør-hvad-der-passer-mig attitude også står for fald. Og skulle træfælderen få den idé, at han som modsvar på kommunens politianmeldelse da bare kan sagsøge den anden vej, fordi kommunen har tilladt træernes grene at vokse ind over en mark, der skal dyrkes effektivt til sidste kvadratcentimeter, får det ikke problemerne til at forsvinde. Siger det bare. Kommunen har nemlig ikke fået henvendelse om træerne eller for den sags skyld om generende grene. Tilbage står stadig, at kæmpeknivens arbejde betragtes som hærværk, og når træet også er fjernet, bliver det betragtet som tyveri – også selv om de oversavede stammer er fundet.
