Tapas og stegt flæsk hjælper gymnaster til Italien

Danmarks Nationalret kan fortæres ad libitum for 125 kroner

Tapas, dessert og bobler 24. februar – stegt flæsk og persillesovs ad libitum 03. marts – skal skaffe penge til at sende ØFUG-gymnaster til sommerens store stævne i Italien.
Tapas og bobler er forbeholdt kvinder, som for 125 kroner kan deltage i ”Dameaften” i Ørting Hallens cafeteria fra kl. 19 – 02. Har du lyst til at deltage, skal du melde dig til ved at sende en mail til dameaften2018@gmail.com senest 9. Februar.
Stegt flæsk og persillesovs – Danmarks Nationalret – er for mænd, som for 125 kroner kan komme til ”Herreaften”. Også i Hallens cafeteria fra kl. 18.30 – 02. ØFUGs gymnastikudvalg lover, der kan købes drikkevarer i ”rigelige mængder”, og at der vil være lotteri med gode præmier, mulighed for at spille bordfodbold og bordtennis. Hvis du vil være med, skal du senest 19. Februar sende en mail til herreaften2018@gmail.com