Raslende skeletter, uhyggelige spøgelser, en hjemsøgt kælder og et spøgelsestog. Det er lidt af det, der møder børn og barnlige sjæle, når ØFUG og Ørting Hallen 19. oktober inviterer til Halloween. Men også mindre skræmmende aktiviteter som græskar-golf, redskabsleg og diskotek.
For at give børnene så gode oplevelser som muligt, skal aldersgrupperne komme på forskellige tidspunkter. 0 – 5 år har hal og café fra kl. 16.30 – 17.30, 0. – 3. klasse fra 17.30 – 19.30 og 4. – 7. klasse fra 19.30 – 21.30.
Det koster ikke noget at komme ind. Cafeen sælger mad og drikkevarer til ”uhyggeligt rimelige priser”, og det er muligt at købe et klippekort, så barnet eller børnene kan prøve 10 aktiviteter. Børnene bør klæde sig ud – for der er præmier til de både det mest uhyggelige og det mest kreative halloweenkostume. Dragterne behøver bestemt ikke at være købt i en forretning for dyre penge. Slidte lagner og brugt tøj tilsat lidt fantasi giver som regel de bedste resultater.
GRÆSKARHOVEDER SKRÆMMER DE DØDE
Det er tredje gang uhyggen breder sig i Ørting Hallen. Lidt i utide for Halloween er 31. oktober, men da vil mange udklædte børn med sikkerhed gå rundt for at bede om slik, og græskar udskåret som uhyggelige ansigter vil lyse ved dørene.
Halloween har vi overtaget fra USA – som igen fik det fra England og Skotland. Ifølge overtroen er natten mellem 31. oktober og 1. november det tidspunkt, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden. Måske for at skræmme – måske for at gøre et regnskab eller to op. Traditionen med at udskære de skræmmende ansigter stammer fra de gamle keltere. Kelterne brugte roer, når de skulle skære ansigterne ud. Jo mere skræmmende – jo bedre. For de skulle nemlig holde de døde på afstand. (Kelter refererer til kultur og sprog i Wales, Skotland, England, Irland og også Frankrig og Portugal. Romerne kaldte kelterne for gallere. Gallisien og gallere er kendt af enhver fan af tegneseriefiguren Asterix). Men da de første engelske pilgrimme kom til Amerika, måtte de finde på noget andet. For i det nye land var der ingen roer. Til gengæld var der græskar. Masser af græskar.
MINDES DE DØDE
Mange tror, der er en sammenhæng mellem halloween og Allehelgensdag. Men det er der ikke – ikke det fjerneste.
Der er endda meget langt fra at mindes de døde og til de uhyggelige udskårne græskar-ansigter, der skal skræmme de døde, der kommer tilbage til de levende for at gøre et regnskab op.
Det var den katolske kirke, der på et tidspunkt gjorde 1. november til allehelgensdag. Det var en slags opsamlingsheat for alle de helgener, der ikke havde fået deres helt egen dag i årets løb. Der var simpelthen ikke dage nok til alle de helgener.
Men ved reformationen holdt vi op med at dyrke helgener. I stedet lagde man vægt på de dødes tro. I 1770 fik vi den såkaldte helligdagsreform. Bl.a. af økonomiske grunde. Der var for mange helligdage – de skulle væk, så folk kunne arbejde. Med reformen blev det besluttet, at allehelgensdag i den danske lutherske kirke falder den første søndag i november. Og det er dén dag, venner og familie mindes de døde, og navnene på sognets døde bliver læst op i kirkerne. Mange steder tændes også lys, der bagefter bliver sat ud på gravene.
FÆTTER BR SÅ FIDUSEN
Det var først i 00’erne, at skræmmende udklædnings-dragter til børn og de udskårne græskar for alvor kom til Danmark. Butikker som f.eks. Fætter BR fandt ud af, at der er penge i salg af dragter og ansigtsmaling, så danske børn – som i USA – også kunne gå fra dør til dør og sige ”trick-or-treat” – eller på dansk: Giv os slik – eller vi kommer tilbage og skræmmer livet af jer. Før den tid var det kun Søren Brun fra Radiserne, der snakkede om den store græskarmand.
