”Du må sgu da fortælle, hvem du er, Hansen. Og du må fortælle, hvorfor du har startet Lokalposten. Du kan da ikke bare lade den komme ud af det blå. Ta’ dig nu sammen, Hansen”.
Sagde en af mine gamle kolleger, og han har jo ret. Så her kommer det – en slags portræt. Af Lokalposten – og af mig. Bedre sent end aldrig.
Jeg har hele mit liv haft en tilknytning til dette område. Det meste af min nære familie er begravet på Falling kirkegård. Mine oldeforældre byggede gården Marienlund på Falling Mark, min mors forældre overtog den, og bagefter var det min mosters og onkels tur. Falling Forsamlingshus var rammen om begivenheder i min familie – både de glædelige og de sørgerlige.
Nu bor jeg lidt uden for Ørting i et hus, vi købte af min mor, da hun flyttede på plejehjem.
Man kan roligt sige, at jeg er flyttet på landet – eller tilbage til rødderne, som det ville hedde i en fancy livsstilartikel – efter mange år i store byer som København og Århus. Og jeg ved én ting med sikkerhed – jeg skal aldrig flytte tilbage!
Jeg er journalist – og har arbejdet som sådan på flere aviser og i en organisation. Og så har jeg været ansat på Journalisthøjskolen i Århus. Først som underviser på grunduddannelsen – senere som underviser på efteruddannelses-kurser for journalister.
Kurserne indebar en del rejser til København. Jeg kender til bevidstløshed Horsens Banegård kl. 0545 om morgenen. Og igen sent om aftenen, når toget kom tilbage fra København.
Nu arbejder jeg kun som freelancer – med kurser, med boganmeldelser og med artikler. Det har givet mere ro og mulighed for selv at planlægge min tid.
Derfor var det nu, Lokalposten skulle laves, for det har jeg nemlig drømt om at gøre længe – men tiden har ikke været til det. Og det skulle være som fritidsprojekt i første omgang.
Det nære er vigtigt
Den skulle laves, fordi de helt nære historier er vigtige. Men man finder dem ikke så mange steder.
Jeg tror, det er vigtigt at synliggøre aktiviteter i et lokalsamfund – både de små og de store. Jeg tror, det er vigtigt at kende hinanden, og jeg tror, det er vigtigt at kende historier om huse og om de mennesker, der var her før os. For mig betyder det noget, at jeg har hørt historierne. Min morfar, min mormor og min mor har fortalt om dem, der boede i dét hus eller på dén gård. De har fortalt om begivenheder, og jeg kan stadig høre min mors stemme dirre af harme, når hun fortalte om tidligere tiders socialvæsen, om mænd der i al slags vejr lå på deres knæ og huggede sten til vejene. Og jeg tænker på de historier, når jeg ser de steder.
Lokaljournalistikken skal indfange en stemning, en kultur, et fællesskab. Og det gør den bedst gennem at fortælle de helt nære historier, der har mennesker i centrum.
De helt nære historier har f.eks. en Odder-redaktion på de lokale aviser ikke samme muligheder for at lave. Dels skal redaktionen dække et stort område – dels er de kun få journalister til at gøre det. Og egentlig har de også nogle andre såkaldte nyhedskriterier, for de historier, de vælger, skal appellere til mange flere læsere. I Lokalposten er alt uden for sognegrænserne at betragte som “udlandsstof”.
Mål for Lokalposten
Før jeg overhovedet gik i gang med projektet, opstillede jeg som mål for Ørting Falling Lokalposten, at den skal
synliggøre aktiviterne i området,
bringe aktuelle historier, som er relevante for alle,
fortælle om de mennesker, der bor her,
fortælle om de mennesker, der boede her før os.
Men den skal også fortælle om problemer i området. Dog ikke på den sædvanlige journalistiske måde: Først spørger vi den ene part – så den anden part – det var så det – historien er hjemme. Men tilbage sidder læserne og undrer sig, for hvad handler det egentlig om. Lokalposten skal gives baggrund for problemer. Og endelig skal den være helt uafhængig af interesser. Ingen skal altså kunne sige hverken ja eller nej til indholdet.
I børnehøjde
Jeg håber, at flere vil bidrage til Lokalpostens indhold. Med ideer, med fotografier og også med tekst. Det er allerede begyndt så småt, og det er jeg utrolig taknemmelig for.
Til efteråret kommer der noget helt nyt. Jeg har nemlig lavet en aftale med Margrethelyst Friskole om bringe børnenes historier – i ord, billeder og små videoer. Lokalområdet set i børnehøjde.
Lige nu kræver det godt 10 timer hver uge at lave Lokalposten. Men hvad der er tilbage af fritid, bruger jeg til at læse krimier – masser af krimier – biografier og alle de bøger om nyere historie, jeg kan komme i nærheden af.
Marianne Hansen
