Hjemmeplejepræst skal ikke være fra landsogn

Sonja Nicolaisen, sognepræst i Hundslund og Torrild, skal ikke være hjemmeplejepræst, mener menighedsrådene

Gylling-Alrø Menighedsråd afviser – som menighedsrådene i Ørting Falling og Hundslund-Torrild – at seks kirker og seks landsogne kan betjenes af 1,7 præster.
I et høringssvar på biskoppens oplæg om struktur for Odder Provsti understreger Menighedsrådet, at de seks landsogne som minimum skal bemandes med to 100 procent kirkeførende sognepræster, som ikke har opgaver andre steder – og som ikke kan trækkes til Odder for at dække af på opgaver dér.
Dermed afviser menighedsrådet også, at opgaven som hjemmeplejepræst – som nu – kan varetages af landpastoraterne. I dag bruger sognepræsten i Hundslund-Torrild 30 procent af arbejdstiden på hjemmeplejen. Og det mener biskoppen, at hun skal fortsætte med. Det kan ikke lade sig gøre, mener de tre menighedsråd.

I en fælles henvendelse fra Pastoratrådet – der består af de tre præster og repræsentanter fra menighedsrådene i de seks sogne hedder det:
”Pastoratrådet går som en selvfølge ud fra, at vi i ”Fjordpastoratet” bliver betjent af to fuldtids-præster. Alt andet er uacceptabelt”.
Menighedsrådene mener også, at biskoppens tidsplan er urealistisk. Han vil først fortælle om den endelige struktur på et møde i Kirkecentret i Odder for præster og menighedsråd 6. november. Men han forventer, at planen er ført ud i livet 1. januar. 

FORSKEL PÅ LAND OG BY
I høringssvaret fra Gylling-Alrø Menighedsråd gøres klart for biskoppen, at der er forskel på at være præst på landet og i byen:
”Med to præster om 6 kirker er man som præst meget mere ‘på’ end ved én kirke med flere præster. Dette kommer især til udtryk i forbindelse med helligdage, hvor landpræsten står for samtlige gudstjenester. Dertil kommer, at vi i pastoratet også har efterskole, skole, børnehave, dagpleje og ældreklubber m.m. Alle parter har ønske om kirkelige arrangementer i forbindelse med højtiderne og også i forbindelse med undervisning, foredrag og minikonfirmander trækkes der på præsten”.
Og videre:
”Det er af uvurderlig værdi, at der stadig er mulighed for og tid til, at præsten varetager disse opgaver. Vi må derfor konkludere, at der er forskel på at være præst på landet og i byen, hvor såvel gudstjenester og de mangeartede opgaver kan uddelegeres til kulturmedarbejder og væsentlig flere præster”.