Grønkål kunne bruges. Bundet sammen og med et enkelt lys eller to og en smule pynt så lignede det – næsten. Og i modsætning til det rigtige, kunne det bagefter – som i sangen – ikke kun vises. Det kunne også spises. Helt bogstaveligt. Ikke som det rigtige – hvor det kun var pynten, der kunne indtages.
I andre familier blev grangrene bundet på et kosteskaft. Og så var det jul.
KUN I BORGERSKABET
Det handler om juletræet. Ikke alle havde råd til et rigtigt træ – og så måtte der andre løsninger til.
Juletræer står nu uden for på Handelspladsen – klar til salg. Mange familier har allerede været – eller skal – i skoven for at finde det helt perfekte træ.
Juletræet kom – som adventskransen – til os fra Tyskland. Her i landet har vi kun haft traditionen i et par hundrede år. Det første blev tændt i 1811 i Ny Kongensgade i København. Familien havde tager traditionen med fra Holsten.
Det er ikke engang 100 år siden traditionen med et juletræ i stuen blev udbredt til om ikke alle, så dog til de fleste familier. Vi skal frem til tiden omkring 1. Verdenskrig før det ikke kun var at finde i borgerskabets lejligheder og huse. Men for mange arbejderfamilier var det stadig for dyrt. Grangrene, kosteskafter og grønkål var stadig i brug.
JULETRÆSFESTER
Fagbevægelsen og andre foreninger tog træet til sig og arrangerede julefester for medlemmernes børn. Festens højdepunkt var den godtepose, som børnene fik. I den var lidt slik, måske et par æbler, nødder – og i heldigste fald en appelsin. For mange var det stort at kunne tage den med hjem og dele den med alle i familien. Appelsinen blev omhyggeligt til små gule både, så alle kunne smage.
Også i vores område blev der arrangeret juletræsfester. I Ørting var det på hotel Østvang, der lå skråt over for stationen. I Falling foregik det i forsamlingshuset.
MÆND MED VÅDE SVAMPE
Knud Mildahl Hansen husker festerne fra dengang han selv deltog i 1940’erne. Han husker, hvor spændte alle børnene var, når de stod på trappen og ventede på at døren blev åbnet til træet med de levende lys. Der stod også en mand i hvert hjørne af lokalet med en meget våd svamp på en lang stang – hvis det nu skulle gå galt med lysene.
Når dansen omkring træet var ved at være slut, kom julemanden – det var Store Anders. Han havde godteposerne med. Som regel indeholdt de lidt hjemmelavet slik og æbler. Der var rationering. Men godt var det.
Festen var arrangeret af Dansk Arbejdsmandsforbund, Socialdemokratiet og Husmandsforeningen.
Også i Gylling, Falling og andre landsbyer var der juletræ for børnene.
Det er der stadig i forskellig sammenhæng. Men der bliver næppe set så meget frem til en godtepose, som der blev, i festernes begyndelse.
(Hans Christian Andersen skrev eventyret om “Grantræet”. Det kan du læse her )
