Kommandanten ville ikke overgive sig

4. maj bliver stadig landet over markeret med lys i vinduerne – 72 år efter at BBC meddelte, at tyskerne havde kapituleret. Men det gjorde de ikke i Odder og opland, for den tyske kommandant, erklærede, at han havde ikke fået nogen ordre om at overgive sig. Og Major Erdmann meddelte, at hvis Dannebrog blev hejst, ville huset blive sprængt i luften. Og hvis han så skyggen af personer med modstandsbevægelsens armbind, ville han tager gidsler, der risikerede at blive skudt.

Men at Erdmann fortsatte besættelsen, nåede ikke ud til landsbyerne omkring Odder. Derfor heller ikke hans trusler.

I Boulstrup, Saksild og Nølev, marcherede tyskere rundt 05. Maj og krævede flagene taget ned. I et enkelt tilfælde skød de gennem et vindue.

Men ikke i Ørting-Falling området. Her var stemningen som i resten af landet.

Jørgen Elbæk, smedens dreng, var ni år, da han i Falling oplevede 04. Maj. Han fortæller:

”Jeg var  allerede faldet i søvn, men  vågnede  ved støj af  glade stemmer!  Tyskerne havde overgivet sig… Jeg blev halet ud  af sengen  og var med til  fejringen.  Inden der var gået lang tid, kom naboerne også. Jeg husker, at rullegardinerne blev taget ned – for nu var det slut med mørkelægningen.”

Men 05. maj begyndte Centralen at ringe rundt til folk: Ingen flag eller andet, der kan irritere kommandanten.

Poul Erik Hansen, hvis forældre havde en såkaldt tørve-parcel i mosen, fortæller:

”Da meddelelsen om tyskernes overgivelse kom, skulle vi jo hejse flaget næste dag. Det gjorde vi – og alle var glade. Men så ringede de fra centralen, at det skulle tages ned – for tyskerne skød på dem. Min far var ikke hjemme, så vi adlød. Men da min far kom hjem, tog han flaget og hejste det igen. Og jeg var meget stolt af ham”.

Tyskerne skød nu ikke på hverken flag eller mennesker i Ørting-Falling området.

150 politifolk – med armbind

I Odder var stemningen en anden. Tyske patruljer var i gaderne – og højtalervogne kørte rundt og meddelte, at flagning og andet var forbudt. Men i løbet af 5. maj fik sognerådsformand Åge Knudsen og politifuldmægtig Lemvigh-Müller forhandlet en aftale, så tyskerne holdt sig væk fra gaderne efter kl. 15 og 24 timer frem. Kommandanten ville ikke anerkende modstandsgrupperne – men nok samarbejde med politiet. Politifuldmægtig meddelte, at ca 150 politifolk ventede på at rykke ind i byen. Men han kunne ikke skaffe uniformer, så de ville få et armbind med hans stempel.

Arrestationerne

De 150 politifolk var  modstandsfolk fra Odder, Ørting, Hundslund og Gosmer, som ventede  i Vejlskoven. De kunne nu rykke ind i byen – behørigt uniformeret med politifuldmægtigens armbind. De begyndte straks interneringen af værnemagere, der blev ført til Centralhotellet. De patruljerede også i gaderne, og oprettede kontrolposter ved indfaldsvejene mod Århus, Skanderborg og Horsens.

Jørgen Elbæk husker, hvordan en såkaldt værnemager blev arresteret i Falling:

” Vi var en flok børn, der legede omkring  det gamle forsamlingshus  midt i  byen.  Pludseligt kom Carl Pedersens  store lukkede røde  flyttebil langsomt  kørende ind i landsbygaden. En bil – uanset art og størrelse – var en sensation dengang og  trak folk på gaden i stilheden efter  aftensmaden, Bl. a.  Aage petersen  fra  “købmandsgården”.
Frihedskæmpere med stålhjelme sprang ud og  spurgte efter  Aage Petersen.  Som sandt var, svarede han: “Det er mig!”.  Kort proces:  Aage P.  fik et gevær i ryggen og blev,  i skjorteærmer og  kludesko, verfet op i  flyttebilen, hvor vi kunne se, at der sad flere andre.
Aage Petersen havde  været en af de mange arbejdere, som var blevet tvangsudskrevet til arbejde for besættelsesmagten. Han kom dog hurtigt hjem igen. Ikke desto mindre  var  begivenheden for meget for hans kone, så de flyttede næsten omgående  væk fra Falling. Børnene, som vi ellers legede med, blev holdt hjemme indtil flytningen”.

Men også Fallings eneste erklærede nazist og partimedlem, ”Rot-Madsen” – som han blev kaldt i folkemunde – blev arresteret.

8. maj går de hjem

I Odder var det nu folk fra modstandsbevægelsen, der patruljerede. Aftalen om at tyskerne holdt sig væk fra gaderne, blev 06. Maj forlænget i yderligere 24 timer. Det var nu tilladt af flage. Men da der stadig var ca 1000 bevæbnede tyske soldater i området,  bragte den lokale avis 7. maj om morgenen en opfordring om ikke at genere tyskerne.

Men 07. Maj overgav kommandanten sig. Og dagen efter begyndte soldaterne at gå sydpå mod Horsens. I Falling gik de fleste voksne op ad ”stikvejen” for at se soldaterne gå på Horsensvej. Soldaterne var givet lige så glade for nu at være på vej mod Tyskland i live, som befolkningen var for at se dem gå.

Politifuldmægtig Lemvigh-Müller gør honnør for Odders  tyske bykommandant Erdmann,

Hvis du har lyst til at læse mere om Odder-egnen under besættelsen – og om dagene efter den tyske kapitulation – kan du gå ind på  danmarkshistorien.dk

Her har Dan Enevold Madsen lagt en hel række artikler ind:  Odder-Egnen under besættelsen 1940 – 1945