Kommunens lokalråd har delt ud af pengene i fællespuljen for projekter. Fire projekter fra vores område fik penge. Lokalrådet for Ørting Falling sogne fik 40.000 kr til et naturprojekt ved Oldermandshøjen på Mosevej. Frysehuset i Ålstrup, der er landsbyens forsamlingshus, fik 4.735 kr til en ny flagstang. Gylling Forsamlingshus fik 40.000 kr til nyt gulv og Gylling Lokalråd fik 25.000 kr til øget biodiversitet.