Alle gudstjenester er aflyst fra og med 24. december til 3. januar.
Det har menighedsrådet og præsterne i Fjordpastoratet besluttet efter anbefaling fra biskopperne.
De seneste dage har været præget af meget forskellige udmeldinger. Først mente biskopperne, at der skulle holdes gudstjenester. Så måtte de kun vare 50 minutter – og helst være uden salmesang. Sundhedsstyrelsen reducerede til 30 minutter. Og så sent som for to dage siden sagde provst Dorthe R. Sørensen: Kom trygt i kirke. Men her i 11. time er alle gudstjenester altså aflyst.