KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Moralsk ånds­svag” dreng fra Ørting Mose til­brag­te 25 år på Livø – afvi­ger­nes ø

Søren Peter fra Ørting Mose hav­ne­de på den sam­me ø som tid­li­ge­re stats­mi­ni­ster Poul Nyrups far – beg­ge med stemp­let ”moralsk ånds­svag” på ryg­gen og i jour­na­ler­ne. Men hvor Oluf Nyrup kun­ne tage båden til fast­lan­det efter ni år, skul­le det tage Søren Peter 25 år og en kastra­tion, før han lov­ligt kun­ne tage sam­me færge. 

”…DE FATTIGE HAR MANGE BØRN

Søren Peter kom fra en af Mosens man­ge bør­ne­ri­ge fami­li­er.  En gam­mel tale­må­de lyder: ”De rige har man­ge glæ­der – de fat­ti­ge har man­ge børn”.

Sid­ste del pas­ser, når man gen­nem­går de gam­le fol­ke­tæl­lin­ger. Det vrim­le­de med børn i de fat­ti­ge boliger.

Det gjor­de der også i det hus, hvor Niels Ras­mus­sen og hans fami­lie boe­de. Fol­ke­tæl­lin­gen fra 1925 viser, at de da har otte børn.  Søren Peter var den næstældste.

Niels Ras­mus­sen og hans kone blev gift i Fal­ling kir­ke 22. decem­ber 1907. Hun var 17 år – han var 24. Han var født i en af god­set Åkærs arbej­der­bo­li­ger. Hun var født tæt på Mariager. 

Niels Ras­mus­sen kom også til at arbej­de på Åkær, og boe­de i en af god­sets rin­ge boli­ger. Og her blev deres æld­ste børn født. Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1916 står Niels Ras­mus­sen som arbejds­mand ved land­brug med en ind­tægt på 400 kro­ner på et år. Fami­li­en består da af for­æl­dre­ne og fire børn.

Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1921, er de flyt­tet til Ørting Mose. Og nu er der syv børn i fami­li­en. Niels står sta­dig som arbejds­mand – men nu er der til­fø­jet ”fat­ti­gun­der­støt­tel­se”. Det sam­me i fol­ke­tæl­lings­li­sten for 1925, som viser, at da er seks af deres 10 børn er hjemmeboende. 

FATTIGUNDERSTØTTELSE VAR INGEN SPØG

At få fat­ti­gun­der­støt­tel­se var ingen spøg. Gan­ske vist slog grund­loven fra 1849 fast, at alle dan­ske­re hav­de ret til hjælp, hvis de ikke kun­ne for­sør­ge sig selv. Men det blev betrag­tet som – og skul­le også være – ned­vær­di­gen­de at mod­ta­ge hjæl­pen. Så de bor­ger­li­ge ret­tig­he­der blev taget fra folk, hvis de kom ”på sog­net”, som det hed.

Mod­ta­ger­ne miste­de ret­ten til at stem­me – og folk var under­lagt fat­tig­væ­se­nets kon­trol og beslut­nin­ger. Og der­med sog­ne­rå­det, hvis med­lem­mer leve­de fjer­nt fra Mosen. Hav­de man fået fat­tig­hjælp – og ikke betalt den til­ba­ge – kun­ne man hel­ler ikke gif­te sig.  Så nok gav Grund­loven bor­ger­ne ret til at få hjælp, hvis de ikke kun­ne for­sør­ge sig selv, men det skul­le ikke være nemt.

TVANGSARBEJDSANSTALTEN

Af fol­ke­tæl­lin­gen i 1925 frem­går, at fami­li­ens æld­ste søn, Søren Peter, er sendt på tvangs­ar­bej­de i Hor­sens. Han var da knap 15 år og blev anset for lidt af en bal­la­de­ma­ger.  Han var sik­kert ingen engel, men I dag vil­le han med stor sand­syn­lig­hed have fået en diag­no­se som ADHD, der giver symp­to­mer som bl.a. hyperak­ti­vi­tet og impulsi­vi­tet. Men den viden hav­de man ikke den­gang – kend­te der­for hel­ler ikke til behand­lin­gen. Pro­ble­mer skul­le løses med arbej­de. Dren­gen blev sendt til Hor­sens, hvor han skul­le udfø­re tvangs­ar­bej­de.  Efter et par år kom han ud i en almin­de­lig plads – og der­ef­ter sendt til­ba­ge i hjem­met i Ørting Mose, hvor han skab­te pro­ble­mer, og så blev han fjer­net – sendt til Tvangs­ar­bejds­an­stal­ten i Hor­sens. Her­til send­te man strej­fe­re, tig­ge­re, druk­ken­bol­te og kri­mi­nel­le. Men også dem, der bare ikke ind­ord­ne­de sig efter nor­mer­ne, kun­ne hav­ne der.

Tvangs­ar­bejds­an­stal­ten i Hor­sens – her blev Søren Peter dømt “moralsk åndssvag”

Han stak af et par gan­ge, og det skul­le få afgø­ren­de betyd­ning for resten af hans liv.

Det blev nem­lig ikke sid­ste gang, Søren Peter så en af sam­fun­dets insti­tu­tio­ner inde fra.

MORALSK ÅNDSSVAG

En embedslæ­ge kom til anstal­ten i Hor­sens, og han vur­de­re­de, at den unge mand var ”moralsk ånds­svag”. I den nye bog om Livø – Afvi­ger­nes ø – står: ”De moralsk ånds­sva­ge dæk­ke­de (der­for) så vidt muligt over men­ne­sker, som hav­de en intel­li­gens under gen­nem­snit­tet, og som var præ­get af man­gel på døm­me­kraft, selv­be­her­skel­se og for­nufts­be­to­net opførsel”.

Søren Peter hav­de vist man­gel på selv­be­her­skel­se hjem­me i Mosen og da han var stuk­ket af fle­re gan­ge, var hans opfør­sel ikke ”for­nuft­be­to­net”.

Det var bedst for ham at kom­me til Livø – øen i Lim­fjor­den, hvor­til man depor­te­re­de ”moralsk ånds­sva­ge” – en blan­ding af kri­mi­nel­le, sæde­lig­heds­for­bry­de­re, omstrej­fe­re og alko­ho­li­ke­re. De kom fra sam­fun­dets bund, hav­de dår­lig sko­le­gang bag sig, og deres adfærd var ikke for­e­ne­lig med den vig­tig­ste bor­ger­li­ge norm: pas dit arbej­de. Man­ge, der kom til øen, var ikke ånds­sva­ge. De hav­de bare ikke haft man­ge chan­cer der, hvor de kom fra.

HÅRDT ARBEJDE OG FASTE RAMMER

På Livø var der faste ram­mer og arbej­de. Øen var selv­for­sy­nen­de og mæn­de­ne arbej­de­de bl.a. i land­bru­get og gart­ne­ri­et. De kun­ne gå over alt – men fri­he­den var på den anden side af van­det. Og der blev brugt mas­ser af ener­gi på at udtæn­ke flugt­pla­ner. Mere end 400 gan­ge for­søg­te mænd at flyg­te – mindst 10 druknede.

Det var her, Søren Peter kom til at til­brin­ge 25 år. Af bogen ”Afvi­ger­nes ø” frem­går, at der ikke var sam­men­hæng mel­lem ophol­dets varig­hed og den for­se­el­se, der hav­de ført til ophol­det. Der var ude­luk­ken­de tale om skøn.

VI BEHANDLER UNDERMÅLEREN MED OMSORG

Da Søren Peter blev depor­te­ret til Livø i 1931, hav­de davæ­ren­de justits­mi­ni­ster K.K. Ste­in­cke alle­re­de i 1920 skre­vet bogen ”Frem­ti­dens For­sør­gel­ses­væ­sen”, hvor han giver udtryk for frygt for, at befolk­nin­gen på sigt bli­ver dege­ne­re­ret, hvis ånds­sva­ge hav­de lov til at for­me­re sig. Han skri­ver også: ”ethvert men­ne­ske­ligt væsen skal have ret til den lyk­ke­ligst muli­ge til­væ­rel­se og skal om for­nø­de­nt beskyt­tes og ple­jes. Kun i en hen­se­en­de må sam­fun­det være på sin post: med hen­syn til for­plant­nin­gen. Vi behand­ler under­må­le­ren med al omsorg og kær­lig­hed, men for­by­der ham blot til gen­gæld at for­me­re sig”.

Karl Kri­sti­an Ste­in­cke – vi skal behand­le under­må­ler­ne med omsorg

FRIVILLIG TVANG

I 1929 fik Dan­mark den ”før­ste euge­nisk fun­de­re­de ste­ri­li­sa­tions­lov i Euro­pa, og den vak­te inter­es­se i udlan­det”. (Euge­nik er den ide­o­lo­gi, der anser det for en poli­tisk opga­ve at kon­trol­le­re befolk­nin­gens arve­mas­se – og for­bed­re den gen­nem tiltag).

Et land, hvor loven vak­te spe­ci­el inter­es­se, var i vores nabo­land mod syd. Men det er en hel anden histo­rie. Loven gjaldt ikke kun ånds­sva­ge. Men også epi­lep­ti­ke­re og psy­ko­pa­ter. For­melt var der ikke tale om tvang – men det var de sam­me læger, der skul­le indstil­le ”moralsk ånds­sva­ge” på Livø til ste­ri­li­sa­tion, som skul­le beslut­te, om en per­son kun­ne for­la­de øen. Så der var tale om fri­vil­lig tvang. Ste­ri­li­sa­tion blev kaldt den lil­le operation.

En sær­lov for ånds­sva­ge blev ved­ta­get i 1934. Nu var tvangs­ste­ri­li­sa­tion mulig ud fra sam­funds­mæs­si­ge hen­syn, som det hed.  Men det kun­ne også gøres, hvis ved­kom­men­de kun­ne kom­me ud i en ”fri­e­re tilværelse”.

KASTRATION

Kastra­tion kom også på tale, hvis per­so­nen blev anset for far­lig. Men også hvis ”køns­drif­ten med­fø­rer bety­de­li­ge sjæle­li­ge lidel­ser eller soci­al for­rin­gel­se”. Der var alt­så ret vide ram­mer – og igen: per­so­nen kun­ne også selv fore­slå ”den sto­re ope­ra­tion”, som det hed, som en adgangs­bil­let til fri­he­den uden for Livø eller en af forsor­gens anstal­ter, som insti­tu­tio­ner­ne blev kaldt dengang.

Også Søren Peter fra Ørting Mose fik iføl­ge et fami­lie­med­lem både den sto­re og den lil­le ope­ra­tion – og han håbe­de, det kun­ne få ham væk fra Livø. Han skrev utal­li­ge bre­ve, hvor han argu­men­te­re­de for, at han skul­le helt væk fra Livø. Men vi skal helt frem til slut­nin­gen af 1956 før det sker. Alt­så mere end 25 år efter han før­ste gang kom med den lil­le båd til øen. Hvor­for det vare­de så læn­ge, frem­går ikke af offent­li­ge arki­ver – men han er ikke den ene­ste, over­læ­gen for de Kel­ler­ske anstal­ter, som øen var en del af, hol­der på. Men lige før jul i 1956 ske­te det alt­så. Han blev udskre­vet til den Kel­ler­ske insti­tu­tion i Brejning.

Da var hans mor hjem­me i Ørting Mose død for man­ge år siden. Hun døde 22. okto­ber 1944 på Odder Syge­hus af nyresvigt og urin­vejs­for­gift­ning. Hans far – Niels Ras­mus­sen – var da ”inva­li­de­ren­te­ny­der”.

Da Søren Peter blev sendt til Brej­ning, fik han mere fri­hed. Van­det var nu en smuk udsigt fra anstal­tens vin­du­er – ikke en hin­dring for at kom­me væk til det, han men­te var friheden.

Men det, der for ham syn­tes at være den ulti­ma­ti­ve fri­hed, fik han i 1967, da han flyt­te­de for sig selv i en lil­le lejlighed.

NÆR DET NORMALE SOM MULIGT

Fra slut­nin­gen af 1950’erne blæ­ste der nye vin­de. De ånds­sva­ge blev betrag­tet som men­ne­sker – ikke som under­må­le­re. Det ord K.K. Ste­in­cke brug­te i 1920.

Fol­ke­tin­get vedt­og i 1959 loven om forsorg for ånds­sva­ge og andre sær­ligt svagt bega­ve­de. Her står, at den­ne grup­pe men­ne­sker skal sik­res en til­væ­rel­se så nær det nor­ma­le som muligt. Og det gam­le over­læ­ge-væl­de med magt over alt og alle, skul­le bry­des ned og soci­al­pæ­da­go­gisk ledel­se skul­le sidestil­les med den medi­cin­ske ledel­se. For­melt ske­te det – men ufor­melt vare­de det man­ge år, før de nye fag­grup­per fik et ben til jor­den. Der skul­le også gå man­ge år, før der blev skabt anstæn­di­ge for­hold på de gam­le insti­tu­tio­ner. Men livet for de bedst fun­ge­ren­de skul­le nor­ma­li­se­res, som det hed, så man­ge skul­le flyt­te i egen bolig. Og der boe­de de så i deres små lej­lig­he­der og føl­te mest af alt, at nor­ma­li­se­ring var lig med en ensom­hed, der lå som en tyk dyne over dem. De hav­de det meste af livet haft en til­væ­rel­se, hvor der var men­ne­sker omkring dem, og hvor de blev for­talt, hvor­når de skul­le stå op, hvor­når de skul­le spi­se, arbej­de og gå i seng igen. Og man­ge kla­re­de det ikke.

NORMALISERING = BESPARELSE

I sam­fun­det som sådan og i poli­ti­ske kred­se blev ordet nor­ma­li­se­ring ikke brugt. Ikke før i mid­ten af 1970’erne, hvor den soci­al­de­mo­kra­ti­ske soci­al­mi­ni­ster, Eva Gre­dal, fandt det frem og stø­ve­de det af. Hun skul­le nem­lig spa­re 47 mil­li­o­ner kro­ner på ånds­svage­forsor­gen, og hver gang en bebo­er kun­ne flyt­tes fra en insti­tu­tion til en lej­lig­hed i et soci­alt bolig­byg­ge­ri, var der pen­ge at hen­te. Men nej, det er ikke der­for, for­sik­re­de Gre­dal. Det er for­di, jeg tager mål­sæt­nin­gen – et liv så nær det nor­ma­le som muligt – alvor­ligt. End­nu fle­re fik et liv i ensomhed.

Hel­ler ikke for Søren Peter var det lyk­ken at bo ale­ne, da han fik en lil­le lej­lig­hed. Han hav­de kon­takt med fami­li­en, men det kun­ne ikke fyl­de hans hver­dag. Han ønske­de sig til­ba­ge til Brej­ning. Det kom han, og her døde han i 1984 – 75 år gammel.

NU VIL SOCIALMINISTEREN SIGE UNDSKYLD

Søren Peter fra Ørting Mose var blot en af man­ge. Han var ikke ånds­svag – men blev betrag­tet som moralsk ånds­svag. Han kom som de andre bebo­e­re på Livø fra sam­fun­dets bund. Kvin­der­nes Livø var på Spro­gø, der den­gang var en ø i Sto­re Bælt.

Her slap ingen fra uden at der var sik­ker­hed for, at de ikke kun­ne for­rin­ge arve­mas­sen = få børn. Her anbrag­te man unge kvin­der fra arbej­der­klas­sen, som blev anset for at være ustyr­li­ge med en usæ­de­lig opfør­sel. ”Ustyr­lig” er også tit­len på en film om Spro­gø, der net­op har haft premiere.

Spro­gø blev luk­ket 1. april 1961. Sam­me år som anstal­ten på Livø luk­ke­de ned.

Rege­rin­gen vil nu give en und­skyld­ning til men­ne­sker, der i peri­o­den fra 1933 til 1980 var anbragt under ånds­svage­forsor­gen, hvor de – som der står i en pres­se­med­del­el­se fra soci­al­mi­ni­ste­ren – var udsat for en hor­ri­bel behand­ling. Set med nuti­dens øjne har hun ret. 

I alt var det 27.500 men­ne­sker. Hvor man­ge af dem, der sta­dig er i live, ved vi ikke.

Nog­le af dem har anlagt sag mod sta­ten for at få erstat­ning. Ingen af de sager er end­nu ble­vet afgjort.

Artik­len byg­ger på 

TV-doku­men­ta­ren ”Nyrup – søn af en udstødt”

Bogen ”afvi­ger­nes ø” af Poul Due­da­hl og Maria Cle­ment Hagstrup

Histo­risk udred­ning ved­rø­ren­de børn, unge og voks­ne anbragt i sær­forsor­gens insti­tu­tio­ner 1933 – 1980 

Fol­ke­tæl­lin­ger og kirkebøger

Fil­men ”Ustyr­lig” kan net­op nu ses i Bif­fen i Odder

KALENDER

NYE PROGRAMMER:

Pro­gram­mer­ne for akti­vi­te­ter i Dan­ske Seni­o­rer og i Tors­dags­klub­ben er lagt ind under “Lokal­råd og for­e­nin­ger”. Se et væld af akti­vi­te­ter som fored­rag, kort­spil, hyg­ge, fæl­les­spis­nin­ger og udflugter. 

FÆLLESSANGERNE

Fra tirs­dag d. 05. sep­tem­ber kl. 14 er der igen fæl­les­sang i Sog­ne­hu­set den før­ste tirs­dag i hver måned. Orga­nist Niels Peder sid­der ved kla­ve­ret, og Flem­m­ing Grove syn­ger for. Tag kaf­fe med

MORGENSANG OG KAFFE

Mor­gensan­gen begyn­der i kir­ken 08. febru­ar 09.30 og efter en halv times tid, er der kaf­fe og rundstyk­ker i sog­ne­hu­set. Alle fra Fjord­pa­sto­ra­tet kan være med. Og kni­ber det med at kom­me til Bils­bæ­kvej i Ørting, er det muligt at bestil­le gra­tis kir­ke­bil på tlf. 4848 4848. Det skal gøres halvan­den time før ønsket afgang. Hjem igen kører bilen også.

SPISEVENNER
mødes igen 20. febru­ar kl.12 i Ørting Hal­lens Café. Menu­en er sup­pe med kød- og mel­bol­ler + tar­te­let­ter med høns i asp­ar­ges. Pri­sen er den sæd­van­li­ge: 80 kr. 

DET ER FOR BØRN

Døre­ne til café og hal bli­ver åbnet kl. 17 den 24 febru­ar – og så er der dømt MGP på storskærm for alle børn i vores områ­de. Læs mere her

KATHRINE LILLEØR

hol­der fored­rag i Sog­ne­hu­set kl. 09.30 – 12.00. den 27. febru­ar. Hun kal­der det et col­lage­fored­rag om liv og død, tro og håb og vær­dig­hed i døde­ns time. Det er Fjord­pa­sto­ra­tets Kir­ke­højsko­le, der arran­ge­rer. Pri­sen for fored­rag og kaf­fe er 50 kr. Til­mel­ding til Inge Kjær Niel­sen – tlf. 26589431.