Kl. 18.45 lød en eksplosion så højt, at det kunne høres på store dele af Alrø og over hele Hjarnø. Kraftige lysglimt oplyste vandet og der lød endnu et højt brag. Men så blev der stille. Helt stille.
S/S AGDA var ikke mere synlig fra kajen på Endelave, hvor mange ventede på at tage imod fragt og passagerer. 14 mennesker havde mistet livet. De to yngste var kun 13 år.
AGDA sejlede med fragt og passagerer mellem Horsens, Alrø, Hjarnø, Endelave og Snaptun. Dén aften – 15. januar 1944 – gik 20 passagerer og fire besætningsmedlemmer ombord, og båden sejlede med nogen forsinkelse ud fra Horsens. 10 af de 20 passagerer skulle af på Alrø, Hjarnø og i Snaptun.
DEN HIDTIL VÆRSTE KATASTROFE
Da rutebåden ramte en mine, lige før den kom ind til øen Endelave, var det den hidtil værste skibskatastrofe i dansk farvand siden 2. verdenskrig brød ud, og fra hele landet strømmede medfølelsen til de efterladte. Også Rytterkongen Christian d. X sendte telegram.
Tragedien skete kun en uge efter, at præsten og forfatteren Kaj Munk blev fulgt til graven af 3000 mennesker. Han blev hentet af Gestapo 4. januar og dræbt af tre skud på klos hold. Så nu var det ikke kun i de større byer, befolkningen kunne mærke krigen på anden måde end kravet om at aflevere rationerings-mærker for sukker, kaffe og andre af dagligdagens indkøb.
SYV LIG BLEV BJERGET
Da det gik op for folk, hvad der var sket, sejlede flere fra øerne ud i små både i håb om at redde passagerer og besætning. Men forgæves. Også Dampskibsselskabets anden rutebåd – ”Horsens” – tog til ulykkesstedet, og fik lys rigget til, men kun AGDAs hvide ræling var at se på bunden godt fire meter nede.
Mandag, som båden var sunket lørdag aften, kom en dykker med skibet ”Håbet”. Men dårlig sigtbarhed og senere en storm satte en stopper for arbejdet. ”Håbet” kom igen nogle dage senere, og en dykker kom ned til vraget – men kun et enkelt lig blev bjerget.
I de første tre uger efter ulykken blev i alt syv lig bjerget. Mens andre blev fundet senere ved Samsø og på Falster.
BEGRAVEDE FIRE DØDE
På Endelave kunne hele øens befolkning tage imod fire af deres døde, og holde en fælles begravelse for dem godt en uge efter AGDA’s forlis. Men der manglede stadig fire, for otte af de døde boede på øen. Blandt dem skibets 36-årige kaptajn. Hans kone blev nu alene med tre piger på 11, 9 og 3 år. Og på 50 års-dagen for forliset sagde Anne Margrethe, der dengang var 11 år, til Horsens Folkeblad: ”Midt i den menneskelige tragedie vidste ingen, hvordan vi skulle klare os. Det var forfærdeligt midt i alt det andet”.
Vi skal helt frem til 1947, før kaptajnens enke fik en lille erstatning.
”SKYLDES KRIGSAARSAGER”
Den 26. februar blev der holdt søforhør i Horsens. Konklusionen blev – som der står i ”Dansk Søulykke Statistik 1944”: ”Ministeriet maa antage, at Eksplosionen skyldes Krigsaarsager”.
AGDAs metalskrog var ramt af en såkaldt magnetmine. Den blev med stor sandsynlighed smidt af en beskadiget engelsk flyver, der – da den blev forfulgt af tyske maskiner – smed lasten for lettere at slippe væk. Minen lå på havbunden til den blev udløst af et magnetfelt fra AGDA.
KAPTAJNEN NÆGTEDE AT SEJLE
Der skulle gå mange måneder, før der igen kom en rutebåde med fragt og passagerer til Alrø. Ganske vist havde Dampskibsselskabet også skibet ”Horsens” – men kaptajnen nægtede at sejle, før der var lavet en minestrygning, og det skete ikke før i maj 1944. I sidste ende var det tyskerne, der måtte sørge for det.
Først hen på sommeren blev vraget bjerget. Hvor det lå, var det til fare for sejladsen.
På øen Endelave er rejst en mindesten med navnene på de 14 mennesker, der omkom den 15. januar 1944, da AGDA ramte den engelske magnetmine, der forårsagede den værste skibskatastrofe i dansk farvand under besættelsen – kun nogle få kilometer fra vores område.
Artiklen bygger på informationer fra Horsens Leksikon, Endelave Museum, Horsens Folkeblad i januar 1944 og 1994 og Dansk Søulykke-statistik 1944
