Af Lise Laursen og Marianne Hansen
Den 26. november 1918 står Niels og Johanne Andersen ved en åben grav på kirkegården i Ørting og ser på, at en lille kiste med deres yngste barn bliver sænket ned. Martine Elvire blev kun fire år. Hun døde af den spanske syge, som for alvor havde ramt landet.
KOM MED DE AMERIKANSKE TROPPER
Sygdommen kom fra USA og blev bragt til Europa med de amerikanske tropper, da USA gik ind i første verdenskrig. I skyttegravene og alle steder, hvor mange soldater var samlet, stor-trivedes influenza-virus, og sygdommen spredte sig til Tyskland, Frankrig og Storbritannien. I Manchester råbte embedslægen højt og skrev rapporter om sygdommen og dens spredning. Han anbefalede ministeriet, at lukke for skoler og arbejdspladser. Men ministeren lagde rapporten væk. For der var brug for at holde fabrikkerne åbne – bl.a. for at få fremstillet krigsmateriel. Så sygdommen spredte sig hurtigt til alle dele af landet.
Befolkningen fik ikke noget at vide om den sygdom, der hærgede i skyttegravene og ved fronten. Ikke før den spanske konge også blev ramt, skrev aviserne om den. Oplysningerne kom fra Spanien. Heraf navnet den spanske syge.
DRÆBTE BØRN OG UNGE
På verdensplan døde mindst 50 millioner mennesker. Her i Danmark mellem 15.000 og 20.000. Det var mange – men landet var dog ikke så hårdt ramt, som de lande, der deltog i første verdenskrig. Danmark var neutralt.
I modsætning til den Corona-virus, der hærger i dag, var det dengang ikke ældre mennesker, der blev ramt. Det var børn og unge mennesker, som ellers var stærke og raske. De blev jagtet af influenzaen’s virus. Man havde en teori om, at ældre havde mødt en virus tidligere, som lignede denne nye, og derfor havde de udviklet en immunitet.
GRAVEDE FRA TIDLIGT TIL SENT
I Danmark kom de første tilfælde fra torpedobåden Tumleren. Da den lagde til land i Helsingør var alle 23 ombord syge. De blev overført til København, og hurtigt spredte sygdommen sig til kaserner, og derfra til civil-befolkningen.
Omkring september tror man, at nu er influenzaen den spanske syge klinget af. Men det er kun stilhed før stormen. I oktober begynder folk i massevis igen at blive syge. Flest i København, hvor stort set alle store rum, hvor der kunne stilles sygesenge, blev brugt til nødhospitaler. På kirkegårdene arbejdede graverne fra tidlig morgen til sen aften for at begrave de døde.
COGNAC TIL DE FATTIGE
På Seruminstituttet forsøgte lægerne i døgndrift at finde en kur mod sygdommen. Og imens prøvede plattenslagere at slå mønt af mirakelkure. Bakteriedræbende mundvand som beskyttelse, cigarer rullet af oversøisk tobak, maltøl som forebyggende middel. Der var stort set ingen grænser. Og en skomager skrev i en annonce, at bedste beskyttelse var at holde fødderne varme, og i løbet af et par dage kunne han sy støvler.
Hvor desperat situationen var fremgår af, at Landstinget diskuterede, om de fattige skulle have cognac og snaps som både lindring af sygdommen og som forebyggelse. Det blev dog ikke til noget.
SPREDTE SIG TIL HELE LANDET
I oktober lukker skolerne i 14 dage. Universiteter, biografer og teatre lukkede også. Og folk blev advaret mod at være sammen med andre. Gaderne i de københavnske brokvarterer, hvor folk boede tæt, var tomme.
Men den spanske syge holdt sig ikke i København. I Danmark var man begyndt at rejse mere mellem landsdelene med tog. Og på den måde blev sygdommen spredt til hele landet. Også til vores område.
KIGHOSTE OG BAGEFTER INFLUENZA
Lille Martine Elvire døde 21. november 1918 hjemme hos familien i Ørting Mose. Her boede hun sammen med far, mor og fem søskende på Mosevejen nummer 84 – en lille ejendom, hvor stuehus og stald var bygget sammen.
Hun havde haft kighoste i næsten seks uger, og bagefter angreb influenzaen hende. Efter kun fire dage var hun død.
Dødsattester fra Hads Herred for november og december 1918 viser, at også tre andre børn havde samme sygeforløb – ingen af dem blev mere end fem år.
I de to måneder døde 35 mennesker, som var under 45 år. De 32 på grund af den spanske syge.
Til sammenligning døde 13 personer under 45 år i november og december i 2016.
LÆRERENS SØN
Niels og Johanne Andersen var ikke de eneste forældre i Ørting, der måtte følge et barn til graven. 11 oktober 1918 begravede lærer Carl Olesen og Sofie Amalie Esbensen
deres 20-årige søn, Gunnar Magnus Olesen. Han var indkaldt som soldat og lå ved, som det hed, fodfolkskasernen i Århus.
I juli 1918 var 12 soldater angrebet af sygdommen og indlagt på Garnissionssygehuset i Valdemarsgade. Det var første bølge, og der var tale om milde forløb.
Men præcis som i København kom anden bølge i efteråret, og det var den virkelig alvorlige influenza. Den kostede Gunnar Magnus Olesen livet. På kasernen i Århus boede soldaterne – som i København – tæt på hinanden, og derfor havde smitten gode vilkår.
I dag kan man ikke finde hverken Martine Elvire’s eller Gunnar Magnus’ grav på kirkegården. Men de boede begge i vores område. Og fire mennesker måtte gøre det unaturlige: Som forældre at begrave deres børn – det bør være omvendt.
Artiklen bygger på
Oplysninger fra kirkebøger, folketællinger og arkiver med dødsattester
Bogen ”Den spanske syge” skrevet af journalist og forfatter Tommy Heisz
TV dokumentaren ”Den spanske syge – en virus, der dræbte 50 millioner”
