KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Alrøs æld­ste bebo­er kla­rer sig selv – er ven med com­pu­te­ren og køber ind online

Karen Grot­kjær – hjem­me­hjælp 45 minut­ter hver 3. uge. Glem det!

Karen Grot­kjær blev født i maj 1930 – et år før ind­vi­el­sen af dæm­nin­gen, der gjor­de Alrø land­fast. Hun er nu øens æld­ste bebo­er, og syven­de gene­ra­tion der har slå­et rod på den lil­le fla­de ø i Hor­sens Fjord. Og her bli­ver hun.  På trods af et alvor­ligt syns­han­di­cap kla­rer hun sig selv i et stort hus. Kom­mu­nen til­bød hen­de hjem­me­hjælp 45 minut­ter hver tred­je uge. ”Glem det”, lød hen­des svar. 

Hun er ven med sin com­pu­ter, og ved hjælp af den bestil­ler hun dag­lig­va­rer og får dem bragt, så hun kan lave mad hver dag.

Man for­la­der hen­des hus efter nog­le timers snak med viden om, at man har mødt en sjæl­den sej kvin­de på næsten 93 år, som ikke ale­ne ken­der til øens histo­rie i detal­jer. Men som også kla­rer sig selv, og som gør, hvad der er nød­ven­digt – når det er nød­ven­digt. Som da hun f.eks. indså, at hen­des job snart vil­le bli­ve over­ta­get af juri­ster. Hvad gjor­de hun så? Jamen, så læste hun da bare jura og blev selv jurist.

23 GÅRDE OG TO KØBMÆND

Karens far var først præ­s­te­gårds­for­pag­ter på Alrø. Det var han også, da hun blev født, og da hun begynd­te at gå i sko­le. ”Det var dej­ligt nemt – sko­len lå ikke langt der­fra”, siger hun. Sene­re flyt­te­de fami­li­en til Fug­lemo­se­gård, som blev over­ta­get efter hen­des mors forældre.

Karen husker et Alrø, der var noget ander­le­des end i dag.. Der var 23 går­de – mod nu kun fire. Der var også adskil­li­ge min­dre ejen­dom­me og bebo­el­ses­hu­se. Alle arbej­de­de på øen Bør­ne­ne var hjem­me – gik i sko­le på Alrø, så der var altid nogen at lege med. Alle kend­te alle. To køb­mænd og en slag­ter og en bager, kom én gang om ugen og for­sy­ne­de alrø­bo­er­ne med de varer, de hav­de bestilt. 

Øen hav­de eget meje­ri (foto fra Arkiv​.dk)

”Der var han­del til to køb­mænd – nu er der ikke nok til en. Men der var jo man­ge men­ne­sker på går­de­ne”, siger Karen. ”Hjem­me hav­de vi to kar­le og en foder­me­ster som hjælp til land­bru­get – og en tje­ne­stepi­ge, som det hed, til at hjæl­pe i huset, så jule­af­ten kun­ne vi nemt være en 16 – 17 mennesker”.

Karen husker, at øen hav­de eget meje­ri, en smed­je, en tele­fon­cen­tral og man kun­ne købe ben­zin. Der var også både en vogn­mand og en taxa. Posten blev delt ud hver dag – og øen fik også eget post­kon­tor. Der gik bus til og fra Odder fle­re gan­ge om dagen – nu er der kun en sko­le­bus. Man behø­ve­de fak­tisk ikke at for­la­de Alrø.

DE ENGELSKE FLYVERE OVER ALRØ

Karen var barn og ung under besæt­tel­sen. ”Jeg husker 9. april og fly­ver­ne på him­len, og vi blev sendt hjem fra sko­le.  Men her på øen mær­ke­de vi nu ikke meget til, at tysker­ne var i lan­det”, siger hun. ”Der var selv­føl­ge­lig varer, vi kun kun­ne få med ratio­ne­rings­mær­ker, men ellers var vi jo selv­for­sy­nen­de. Vi kun­ne ikke få ben­zin, så vi cyk­le­de og vi kør­te i heste­vogn – til Odder og til Gyl­ling, hvor der var en biograf”.

Men spe­ci­elt en begi­ven­hed står stærkt i Karens hukom­mel­se:
På Alrø kun­ne man se de engel­ske maski­ner, der 21. marts 1945 fløj hen over øen på vej til at bom­be Shel­l­hu­set i Køben­havn, hvor Gesta­po holdt til. Ved en fejl ram­te de også Den Fran­ske Sko­le på Fre­de­riks­berg, og 88 børn og 18 voks­ne blev dræbt. Det var den stør­ste civi­le ulyk­ke under besæt­tel­sen. ”Hvor galt det var gået, fandt vi først ud af bag­ef­ter”, siger hun. ”Også at det var engel­ske fly”.

HØJSKOLE

Hun husker glæ­den 4. og 5. maj 1945. ”Jeg kom hjem fra hånd­bold, og fik at vide, at nu var kri­gen for­bi. Tysker­ne hav­de over­gi­vet sig. Jeg husker det, som om solen skin­ne­de hele den som­mer. Vi hav­de jo været ban­ge for, hvad tysker­ne kun­ne fin­de på i den sid­ste tid”.

Men selv om man ikke på Alrø mær­ke­de alver­den til besæt­tel­sen, stop­pe­de den alli­ge­vel for meget, der ellers vil­le være sket. F.eks. kun­ne Karen ikke fort­sæt­te sko­le­gan­gen på Den Pri­va­te Real, som Rat­hlousko­len i Odder blev kaldt. Her fort­sat­te unge fra lan­det deres sko­le­gang, og her kun­ne de få en realeksamen.

”Efter besæt­tel­sen kom jeg så på højsko­le – Fre­de­riks­borg i Hil­le­rød. Det var jeg glad for. Jeg mød­te så man­ge andre unge”.

70-ÅRS JUBILÆUM FRA RØNDE

Men rea­lek­sa­men fik Karen – eller ret­te­re præli­mi­nærek­sa­men, som sva­re­de til rea­lek­sa­men. Nem­lig i Røn­de på Djursland. Bag­ef­ter fik hun sam­me sted en studentereksamen.

”Det var en kostsko­le, det var en stor ople­vel­se at være sam­men med så man­ge unge fra hele lan­det. og jeg fik man­ge ven­ner i de fire år, jeg var i Røn­de. Vi holdt sam­men også efter gym­na­si­et og mød­tes. I begyn­del­sen hver fem­te år men så blev det sene­re ændret til en gang om året. I år er det 70 år siden vi fik stu­den­terek­sa­men. Vi er sta­dig fire til­ba­ge. Men om vi igen kan mødes her på Alrø, som vi ple­jer, er lidt uvist. Vi bor for­skel­li­ge ste­der i lan­det, og vi er jo også ble­vet gam­le og har fået en del ska­van­ker. Men jeg håber det da”.

43 ÅR STATSBIBLIOTEKET

Karen fik arbej­de på Stats­bi­bli­o­te­ket – som nu hed­der Det Kon­ge­li­ge Bibli­o­tek, Århus. Her arbej­de­de hun i 43 år. Både på bibli­o­te­ket og i admi­ni­stra­tio­nen. Da hun var i admi­ni­stra­tio­nen, blev det klart, at juri­ster vil­le kom­me til at over­ta­ge arbejdet.

Her på Stats­bi­bli­o­te­ket med det karak­te­ri­sti­ske bogtårn arbej­de­de Karen i 43 år

”Så kun­ne jeg se, hvor­dan det vil­le gå med mit job. Der­for gik jeg på halv tid og begynd­te at læse jura”.

Hun gen­nem­før­te hele stu­di­et, men uddan­nel­sen blev kun brugt på Stats­bi­bli­o­te­ket. Karen hav­de aldrig lyst til at arbej­de på et advokatkontor.

TILBAGE TIL ALRØ

I 22 år boe­de hun i Århus.  ”Men jeg blev nu aldrig et bymen­ne­ske”, siger hun, ”og da min far og mor blev gam­le og fik brug for hjælp, flyt­te­de jeg til­ba­ge til Alrø. Mine for­æl­dre hav­de byg­get et hus på et styk­ke af mar­ken, da de solg­te går­den. Da jeg så kom til­ba­ge, føje­de vi en fløj til huset, så jeg hav­de min egen afde­ling. Jeg blev ved med at arbej­de på bibli­o­te­ket og kør­te hver dag til Århus. Jeg syn­tes egent­lig ikke, det var langt, men der var hel­ler ikke så megen tra­fik den­gang som nu”.

Hun bor sta­dig for­æl­dre­nes hus med hen­des egen til­byg­ning, så plads mang­ler hun ikke. ”Det er stort, men jeg nyder at kun­ne gå rundt i mit hus – det giver jo også lidt motion. Og om som­me­ren lever jeg næsten på min terrasse”.

HAVE SOM EN LILLE PARK

Fra det sto­re vin­due i hen­des dag­ligstue er der udsigt til haven og til van­det. Fra gavlvin­du­et til de spred­te høje gran­træ­er, der er rester af den lil­le plan­ta­ge hen­des far plan­te­de for man­ge år siden og hvor­fra han solg­te jule­træ­er. Haven med alt det grøn­ne græs er så stor, at det næsten er en lil­le park.

”Jeg har hjælp til at hol­de den”, siger Karen. Det kan jeg slet ikke kla­re selv. Men jeg er meget glad for min have, og den giver mig også mulig­hed for at gå rundt. For­di jeg ikke ser så godt, tør ikke gå tur på vej­en. Og da slet ikke om som­me­ren, hvor der er mas­ser af trafik”.

COMPUTER OG LYDBØGER

Karens syn er dår­ligt, og det giver hen­de begræns­nin­ger. Men hun har kom­pen­se­ret for dem.  Det er slut med at læse de tryk­te bøger, som hun altid har været glad for, så nu er de erstat­tet af lyd­bø­ger, som hun får fra Nota, der er et bibli­o­tek, som beskæf­ti­ger sig med bøger og læs­ning for men­ne­sker, der har et synshandicap.

Også avi­sen har hun opgi­vet – nu får hun så nyhe­der­ne fra TV

Hun har et spe­ci­al­pro­gram til com­pu­te­ren, så tekst kan bli­ve for­stør­ret man­ge gan­ge. Og på et sær­ligt appa­rat kan hun læg­ge papir, så tek­sten også kom­mer stor op på en skærm. ”Det hæn­der da, jeg river en side ud af Odder Avis. Men det er lidt besvær­ligt, når jeg skal læse noget på papir”, siger hun.

I Løvb­jerg for­tal­te stem­men i lom­men kun­der­ne, hvad klok­ken var

I lom­men har hun et ur. Det er der man­ge, der har. Men Karens for­tæl­ler med en stem­me, hvad klok­ken er. ”Da jeg kun­ne hand­le i Løvb­jerg, ske­te det, at jeg kom til at tryk­ke på uret i lom­men, og det var til stor undren for de andre kun­der, når en stem­me begynd­te at for­tæl­le, hvad klok­ken var”.  Hun har ikke en alarm. ”Nej, den vil­le jeg bare kom­me til at tryk­ke på, og der er jo ingen grund til unø­digt at til­kal­de Falck-folk. Men når jeg går ud, prø­ver jeg altid at huske min mobil­te­le­fon, hvis jeg skul­le falde”.

RINGER TIL HINANDEN

Hver aften snak­ker hun i tele­fo­nen med en anden kvin­de på øen, som også bor ale­ne, så de har sik­ker­hed for, at alt er i orden. ”Det er en stor tryg­hed”, siger hun. ”Tager jeg ikke tele­fo­nen, har hun nøg­le til mit hus”.

Karens fami­lie bor for langt væk til at tage del i den dag­li­ge tryg­hed. Hen­des ene­ste søster døde for 12 år siden, men hun har to nie­cer og en nevø, som besø­ger hen­de. Og i stu­en fin­der man adskil­li­ge foto­gra­fi­er af dem og af deres fami­li­er. Hen­des nevø har lige besøgt hen­de i to dage.

ALRØ ER TRYGHED

På øen er Ons­dags­klub­ben hen­des faste soci­a­le hol­de­punkt, og hun tager også med, når med­lem­mer­ne er på udflugt. Men hun del­ta­ger ikke i f.eks. fæl­les­spis­ning på øen. ”Jeg kun­ne da godt have lyst til det, men jeg har svært ved at høre, når man­ge snak­ker på sam­me tid. Men det er dej­ligt, at øens bebo­e­re kan spi­se sammen”.

For Karen er Alrø tryg­he­den. Den lil­le fla­de ø hun har kendt hele livet. Og hun begræ­der ikke dens sto­re for­an­drin­ger: Ingen for­ret­nin­ger – kun tre restau­ran­ter og nog­le som­mer­bu­tik­ker der sæl­ger kunst­hånd­værk, ingen sko­le og nu kun fire land­brug. ”Det er bare tiden”, kon­sta­te­rer øens æld­ste bebo­er. ”Sådan er det”.

KALENDER


MORGENSANG OG KAFFE

Mor­gensan­gen begyn­der i kir­ken 11. april kl. 09.30 og efter en halv times tid, er der kaf­fe og rundstyk­ker i sog­ne­hu­set. Alle fra Fjord­pa­sto­ra­tet kan være med. Og kni­ber det med at kom­me til Bils­bæ­kvej i Ørting, er det muligt at bestil­le gra­tis kir­ke­bil på tlf. 4848 4848. Det skal gøres halvan­den time før ønsket afgang. Hjem igen kører bilen også

LOPPEMARKEDHALLEN

Lør­dag d. 13. april vil fri­vil­li­ge ind­sam­le lop­per over hele områ­det til salg på Lop­pe­mar­ke­det i Ørting Hal­len 14. april kl. 12 – kl.15. Beg­ge dage er der brug for fle­re hjælpere. 

SPISEVENNER

På menu­en er fiske­filet med kar­to­f­ler, per­sil­lesovs og dam­pe­de grønt­sa­ger, når Spi­se­ven­ner mødes igen 16. april kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

GENERALFORSAMLING

Lokal­hi­sto­risk arkiv for Gyl­ling og Omegn hol­der gene­ral­for­sam­ling 22. april kl. 19 i arki­vets loka­ler på skolen. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter der giver adgang til spis­ning og hal­bal solgt. Men vil man nøjes med hal­bal og Kan­dis, er 70 bil­let­ter udbudt til salg. Køb her.