Onsdagsklubbens medlemmer siger stadig, at de tager til fastlandet, når de forlader øen. Også selv om Alrø har været landfast siden 10. juni 1931, da dæmningen blev indviet. Ø‑identiteten eksisterer i bedste velgående, og tilflyttere tager den til sig, så det varer ikke længe, før de også tager til fastlandet, når de kører hjemmefra.
Onsdagsklubben, der er for øens seniorer, mødes i Alrø forsamlingshus i vinterhalvåret. Den første dag i februar er Lokalposten på besøg. Dels for at fortælle om de tanker, der ligger bag det lille onlinemedies valg af historier – dels for at få noget at vide om aktiviteterne og få hjælp til nye ideer til artikler.
FØDSELSDAGSKAGE OG SANG
Kopper, tallerkner og termokander er sat på bordet kl. 14 sammen med fade med hjemmebagte vandbakkelser med flødeskum og syltetøj. Hans har nemlig haft rund fødselsdag, så Else – hans kone – har været i gang hjemme i køkkenet. Også en stor æske chokolade fra Anton Berg venter.
Så flot er traktementet ikke hver onsdag, men der er nu tit kage til kaffen, fortæller sidemanden.
Små stakke med ”de grå synger” er lagt frem – for hver gang synges mindst én sang, som bliver valgt på skift. Denne eftermiddag blev det ”Susanne, Birgitte og Hanne” – om sømanden, der har en pige i hver havn. En sang Ønskekoncertens lyttere ofte kunne høre sunget om søndagen med Otto Brandenburgs hæse stemme.
SNAK, KORTSPIL OG BADMINTON
Alle klubbens godt 30 medlemmer møder ikke op hver onsdag. Men mange kommer hver gang for at nyde samværet med andre ø‑boere. Det er godt at snakke og drikke kaffe – specielt da hvis man bor alene. Men også godt at få et slag kort. Eller at sidde og strikke samtidig med at man snakker med andre. Der er også plads til at gå ned i forsamlingshusets store sal og spille badminton, hvis trangen til motion skulle dukke op – hvad den måske burde denne onsdag efter kagen og chokoladen.
WEEKEND-OPHOLD MIDT I UGEN
Foredrag og fælles kaffe før kortspil, håndarbejde og badminton er ikke det eneste, onsdagsklubben byder på. Medlemmerne ser også film, og tager på ture sammen. Det kan være en eftermiddagstur til et sted i omegnen, de gerne vil se og høre mere om. F.eks. gedefarmen ved Trustrup, som i gårdbutikken sælger kød og forskellige oste lavet af gedemælk. Eller den store kostald og mejeriet på Gyllingnæs. En gang i hver sæson er der mulighed for at komme på en weekendtur midt i ugen: Et hotel- eller kroophold et eller andet sted i Jylland. Sidst gik turen til Lemvig – forrige gang til en kro nær Gråsten. På forhånd udpeges steder i byen eller omegnen, der er værd at høre om og besøge. Det kan lyde dyrt. Men de ansvarlige for turene leder efter spottilbud, så det er muligt at komme med, også når kun folkepensionen går ind på kontoen hver måned. Og midt i ugen er prisen ikke så høj som i weekenden.
God mad og samvær prioriteres højt. Også til jul hvor klubben holder julefrokost med alt, der hører til. På forhånd aftales, hvem der kommer med silden, med leverpostejen, med…. Eneste krav er, at der skal være nok.
Om sommeren spiller medlemmerne petanque. Det koster kun en 50’er at være med, og de penge, der er til overs efter en sæson, bliver brugt på en afslutningsfest.
SKABER ET GODT KONTAKTNET
I onsdagsklubben kommer seniorer, der har boet på øen det meste af livet. En enkelt er endda født før dæmningen blev indviet. Men også tilflytterne har fundet vej til forsamlingshuset. For at være med, skal medlemmerne bo på Alrø. Dog er enkelte fra Amstrup lukket ind – men kun fordi de har haft en solid tilknytning til øen.
Klubbens medlemmer kender hinanden – de har kontakter over hele øen. Og et godt kontaktnet gør det lettere at bede om hjælp, hvis der er brug for det, og lettere at tænke på andres behov, hvis man f.eks. skal en tur til Odder eller selv handle ind i Brugsen i Gylling. Det kan der nok være brug for, når man bor på en ø uden indkøbsmuligheder og hvor den offentlige transport er skolebussen.
Denne første onsdag i februar er kaffen ved at være drukket, sangen er sunget, og der er kun få kager tilbage på fadene. Klokken er 15.20 og en begyndende uro fortæller, at nu er det nok med al den snak. Kortspillet venter.
