Bispen ville rotere 17 gange i graven, hvis han kunne høre musikken fra den gamle trælade, se alle vinflaskerne i den gamle bindingsværk-bygning og hvis han kunne opleve de tre store markeder, der årligt bliver holdt på gården. For slet ikke at snakke om sommer-restauranten på gårdspladsen. I bispens verden skulle der ikke bruges tid på den slags – forarmede bønder skulle arbejde, så
de kunne betale tiende til kirken. Og de mere velhavende skulle bruge pengene på også at købe afladsbreve, så deres tid i skærsilden kunne blive forkortet. Ikke på musik, vin og god mad.
EN GÅRD DER ER BRÆNDT
Engang tilhørte gården bispesædet i Århus. Nu er det Lone Vitus og Søren Kvist, der står for alle de aktiviteter på gården, der tiltrækker folk fra hele landet til vores område. Og for den sags skyld også udlandet.
Men for 594 år siden var der slet ikke en gård på det sted. Den var nemlig brændt ned. Det ved vi, for for da bispestolen i Århus i 1426 fik skøde gården i Amstrup, hed den Brendbyggested. Det betyder ”stedet, hvor der har stået en gård, der er brændt”.
NU BETALTE DE TIL KONGEN
Bispestolen havde masser af jord her i området. I 1398 blev godset Åkær købt og da det i forbindelse med reformationen overgik til kongen i 1536, havde godset hundredevis af fæstegårde. ”Brendbyggested” var bare en af dem.
Fæstebønder glædede sig, da kronen tog over fra kirken. De troede, at nu kunne de slippe for tiende. Men de tog fejl – nu skulle de bare betale til kongen.
”GODE OG VELHOLDTE”
Hvornår der igen blev bygget en gård på ”Brendbyggested”, står hen i det uvisse. Vi ved, der har boet mennesker i det 17.-århundrede. 
Men de nuværende bygninger er bygget sidst i det 19.-århundrede. Det fremgår af den gamle bog ”Danske Gårde”. De er er bygget i 1867, 1872 og 1883. En længe har bindingsværk – det har den stadig – og en længe er bygget af granit. Og så tilføjes i bogen om bygningerne, at ”de alle er gode og velholdte”. Men stedet var altså ikke en brandtomt før da.
ÆGTE OG UÆGTE BØRN
I 1824 boede Christen Rasmussen og hans kone, Ane Kristine Pedersdatter på gården. De fik deres første barn, Peder, i 1824 og den anden søn, Rasmus, i 1826. Det var dengang, det omhyggeligt blev indført i kirkebogen, om barnet var ægte eller uægte. Begge drenge var ægte!
Men Peder dør kun otte år gammel i april 1832. Da parret begravede deres lille søn, var Ane Kristine højgravid. En måned senere får de datteren Karen Christensdatter. Og da de 13. april 1836 får endnu en søn, bliver han opkaldt efter den døde bror – Peder Christensen.
EX-PREUSSER RYKKER IND
Rasmus overtager som den ældste søn Brandbygegaard. Han blev gift med den 17 år yngre Johanne. Det er i hans tid, de nye bygninger bliver rejst.
Han dør i en tidlig alder. Nemlig 6. august 1881, da han er 55 år gammel. Eller 55 ¼ år, som der står noteret i kirkebogen.
Hans enke – Johanne – skal drive gården videre. Hun gifter sig igen i begyndelsen af 1983 med Kristen Jakobsen Dahl, som tjener på en 
gård i Falling. Han kommer fra Als, som dengang var tysk. Og i kirkebogen er noteret, at han 2. december 1873 er ”løst fra det undersåtlige forhold til Preussen”. Da var han knap 17 år gammel, og at han nu ikke mere var preusser, fritog ham fra militærtjeneste.
Da de blev gift, var han 26 år gammel – og Johanne var 38 ¾ år, som der står i kirkebogen.
KISTELÅGET PÅ – BESTYREREN TIL ALTERET
Det var ellers normalt dengang, at enken fik en bestyrer til at drive gården. Og i løbet af kort tid, blev de to så gift. Kosten skulle han jo have alligevel – og hun sparede ved giftermålet lønnen til ham. Så som regel satte enken låget på mandens kiste, og kort tid efter giftede hun sig med så bestyreren.
Men ex-preusseren rykkede altså direkte ind som gårdejer. De fleste på egnen ville synes, at han havde gjort et godt kup.
UD MED FAMILIEN – IND MED FAMILIEN
I 1899 skiftede gården ejer. Kristen Jakobsen Dahl sælger den ud af familien. Hvorfor vides ikke. Johanne er ikke død. Men det kan være et spark til familien, som var meget knyttet til Brandbygegård. Måske brød den sig ikke om, at to fremmede ejede den. Men det er gætteri.
Gården var kun på helt fremmede hænder i fem år. I 1904 køber Rasmus’ søn, Kristen Rasmussen, gården tilbage. Kirkebogen tager det ikke så nøje, om et navn staves med C eller med K – eller om det er et i eller et e, der kommer ind i navnet. Men at det er den rigtige, fremgår af fødselsdatoen. Christen var kun 7 år, da hans far døde. Men han voksede op på Brandbygegaard – og han købte den altså tilbage, da han var 28 år gammel. Ved folketællingen i 1911 bor han på gården sammen med sin kone og fem børn mellem 12 og to år. Han bliver senere sognerådsformand.
NU HED DE BRÆNDBYGE
Gården har betydet så meget for familien, at Kristen Rasmussens fætre og kusiner skifter navn til Brændbyge, som det er stavet i kirkebogen.
Det var muligt fra 1904 at søge om at få et slægtsnavn. For det skulle man betale 4 kroner, men så kom navnet til gengæld også på en
liste med beskyttede navne. Ingen andre kunne tage navnet uden tilladelse fra familien.
ENGANG STOR – NU KUN LILLE
I dag er Brandbygegaard bare en lille gård. Men dengang var den en af de store i området med – som der står i bogen om egnens gårde – 36 tdr land, eng, have og gårdsplads. Jorden er ”god, frugtbar lermuld”. På gården er ”14 køer, 12 stk ungkvæg og kalve, 2 tyre af jysk sortbroget race, to heste og en plag” – og 60 fedesvin blev solgt/år.
Lone Vitus har i dag solgt noget af jorden fra – men også købt mere, så nu har gården 51 tdr land. Men den er lille sammenlignet med stor-farmernes gårde. Den har en stor æbleplantage, en vinmark, en kæmpe-køkkenhave. Alt dyrkes økologisk. Gården har også fået egen sø.
Glæden over stedet deler de nuværende ejere med dem, der boede på stedet tidligere.
De har derfor bekostet en såkaldt SAVE-vurdering, så inden længe står den gamle gård registreret hos Slots- og Kulturstyrelsen som bevaringsværdig.
DE VILLE IKKE SYNES OM DET
Christen og Rasmus kunne næppe kende stedet igen, og de ville næppe have den store forståelse for det, der foregår på gården. Langt værre ville det være for de gamle bisper i dag at være i betragterens rolle. De ville sikkert bruge ordet ugudeligt. Og det fortsætter. Lone og Søren har netop offentliggjort datoerne for aktiviteterne i 2020 – nærmere beskrivelse af hver enkelt kommer senere. Også her i Lokalposten.
| GÅRDENS AKTIVITETER I 2020:
Tur i samarbejde med Odder Museum 12. maj
|
Tur i samarbejde med Odder Museum igen 9. juni
