KORT NYT

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sog­ne.

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbej­det.

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Fal­ling.

Bis­pen, kon­ge og ex-preus­ser rege­re­de her – men en fami­lie tog går­den til­ba­ge

Bis­pen vil­le rote­re 17 gan­ge i gra­ven, hvis han kun­ne høre musik­ken fra den gam­le træla­de, se alle vin­fla­sker­ne i den gam­le bin­dings­værk-byg­ning og hvis han kun­ne ople­ve de tre sto­re mar­ke­der, der årligt bli­ver holdt på går­den. For slet ikke at snak­ke om som­mer-restau­ran­ten på gårds­plad­sen. I bis­pens ver­den skul­le der ikke bru­ges tid på den slags – forar­me­de bøn­der skul­le arbej­de, så

Bøn­der skal beta­le tien­de – ikke lyt­te til musik

de kun­ne beta­le tien­de til kir­ken. Og de mere vel­ha­ven­de skul­le bru­ge pen­ge­ne på også at købe aflads­bre­ve, så deres tid i skær­sil­den kun­ne bli­ve for­kor­tet. Ikke på musik, vin og god mad.

EN GÅRD DER ER BRÆNDT
Engang til­hør­te går­den bis­pe­sæ­det i Århus. Nu er det Lone Vitus og Søren Kvist, der står for alle de akti­vi­te­ter på går­den, der til­træk­ker folk fra hele lan­det til vores områ­de. Og for den sags skyld også udlan­det.
Men for 594 år siden var der slet ikke en gård på det sted. Den var nem­lig brændt ned. Det ved vi, for for da bis­pe­sto­len i Århus i 1426 fik skø­de går­den i Amstrup, hed den Brend­byg­ge­sted. Det bety­der ”ste­det, hvor der har stå­et en gård, der er brændt”.

NU BETALTE DE TIL KONGEN
Bis­pe­sto­len hav­de mas­ser af jord her i områ­det. I 1398 blev god­set Åkær købt og da det i for­bin­del­se med refor­ma­tio­nen over­gik til kon­gen i 1536, hav­de god­set hund­re­de­vis af fæs­te­går­de. ”Brend­byg­ge­sted” var bare en af dem.
Fæstebøn­der glæ­de­de sig, da kro­nen tog over fra kir­ken. De tro­e­de, at nu kun­ne de slip­pe for tien­de. Men de tog fejl – nu skul­le de bare beta­le til kon­gen.

GODE OG VELHOLDTE
Hvor­når der igen blev byg­get en gård på ”Brend­byg­ge­sted”, står hen i det uvis­se. Vi ved, der har boet men­ne­sker i det 17.-århundrede. Men de nuvæ­ren­de byg­nin­ger er byg­get sidst i det 19.-århundrede. Det frem­går af den gam­le bog ”Dan­ske Går­de”. De er er byg­get i 1867, 1872 og 1883. En læn­ge har bin­dings­værk – det har den sta­dig – og en læn­ge er byg­get af gra­nit. Og så til­fø­jes i bogen om byg­nin­ger­ne, at ”de alle er gode og vel­hold­te”. Men ste­det var alt­så ikke en brandt­omt før da.

ÆGTE OG UÆGTE BØRN
I 1824 boe­de Chri­sten Ras­mus­sen og hans kone, Ane Kri­sti­ne Peder­s­dat­ter på går­den. De fik deres før­ste barn, Peder, i 1824 og den anden søn, Ras­mus, i 1826. Det var den­gang, det omhyg­ge­ligt blev ind­ført i kir­ke­bo­gen, om bar­net var ægte eller uæg­te. Beg­ge dren­ge var ægte!
Men Peder dør kun otte år gam­mel i april 1832. Da par­ret begra­ve­de deres lil­le søn, var Ane Kri­sti­ne høj­gravid. En måned sene­re får de dat­te­ren Karen Chri­stens­dat­ter. Og da de 13. april 1836 får end­nu en søn, bli­ver han opkaldt efter den døde bror – Peder Chri­sten­sen.

EX-PREUSSER RYKKER IND
Ras­mus over­ta­ger som den æld­ste søn Brand­by­ge­gaard. Han blev gift med den 17 år yngre Johan­ne. Det er i hans tid, de nye byg­nin­ger bli­ver rejst.
Han dør i en tid­lig alder. Nem­lig 6. august 1881, da han er 55 år gam­mel. Eller 55 ¼ år, som der står note­ret i kir­ke­bo­gen.
Hans enke – Johan­ne – skal dri­ve går­den vide­re. Hun gif­ter sig igen i begyn­del­sen af 1983 med Kri­sten Jakob­sen Dahl, som tje­ner på en gård i Fal­ling. Han kom­mer fra Als, som den­gang var tysk. Og i kir­ke­bo­gen er note­ret, at han 2. decem­ber 1873 er ”løst fra det under­såt­li­ge for­hold til Preus­sen”. Da var han knap 17 år gam­mel, og at han nu ikke mere var preus­ser, fri­tog ham fra mili­tærtje­ne­ste.
Da de blev gift, var han 26 år gam­mel – og Johan­ne var 38 ¾ år, som der står i kir­ke­bo­gen.

Hvert år hol­des nu jule­mar­ked og som­mer­mar­ked i den gam­le lade

KISTELÅGET BESTYREREN TIL ALTERET
Det var ellers nor­malt den­gang, at enken fik en besty­rer til at dri­ve går­den. Og i løbet af kort tid, blev de to så gift. Kosten skul­le han jo have alli­ge­vel – og hun spa­re­de ved gif­ter­må­let løn­nen til ham. Så som regel sat­te enken låget på man­dens kiste, og kort tid efter gif­te­de hun sig med så besty­re­ren.

Men ex-preus­se­ren ryk­ke­de alt­så direk­te ind som går­de­jer. De fle­ste på egnen vil­le synes, at han hav­de gjort et godt kup.

UD MED FAMILIENIND MED FAMILIEN
I 1899 skif­te­de går­den ejer. Kri­sten Jakob­sen Dahl sæl­ger den ud af fami­li­en. Hvor­for vides ikke. Johan­ne er ikke død. Men det kan være et spark til fami­li­en, som var meget knyt­tet til Brand­by­ge­gård. Måske brød den sig ikke om, at to frem­me­de eje­de den. Men det er gæt­te­ri.
Går­den var kun på helt frem­me­de hæn­der i fem år. I 1904 køber Ras­mus’ søn, Kri­sten Ras­mus­sen, går­den til­ba­ge. Kir­ke­bo­gen tager det ikke så nøje, om et navn sta­ves med C eller med K – eller om det er et i eller et e, der kom­mer ind i nav­net. Men at det er den rig­ti­ge, frem­går af fød­sels­da­to­en. Chri­sten var kun 7 år, da hans far døde. Men han vok­se­de op på Brand­by­ge­gaard – og han køb­te den alt­så til­ba­ge, da han var 28 år gam­mel. Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1911 bor han på går­den sam­men med sin kone og fem børn mel­lem 12 og to år. Han bli­ver sene­re sog­ne­rå­ds­for­mand.

NU HED DE BRÆNDBYGE
Går­den har bety­det så meget for fami­li­en, at Kri­sten Ras­mus­sens fætre og kusi­ner skif­ter navn til Brænd­by­ge, som det er sta­vet i kir­ke­bo­gen.
Det var muligt fra 1904 at søge om at få et slægts­navn. For det skul­le man beta­le 4 kro­ner, men så kom nav­net til gen­gæld også på en

Går­den har nu egen sø – spild af jord, vil­le de gam­le eje­re tæn­ke

liste med beskyt­te­de nav­ne. Ingen andre kun­ne tage nav­net uden til­la­del­se fra fami­li­en.

ENGANG STORNU KUN LILLE
I dag er Brand­by­ge­gaard bare en lil­le gård. Men den­gang var den en af de sto­re i områ­det med – som der står i bogen om egnens går­de – 36 tdr land, eng, have og gårds­plads. Jor­den er ”god, frugt­bar ler­muld”. På går­den er ”14 køer, 12 stk ung­kvæg og kal­ve, 2 tyre af jysk sort­bro­get race, to heste og en plag” – og 60 fedesvin blev solgt/​år.
Lone Vitus har i dag solgt noget af jor­den fra – men også købt mere, så nu har går­den 51 tdr land. Men den er  lil­le sam­men­lig­net med stor-far­mer­nes går­de. Den har en stor æble­plan­ta­ge, en vin­mark, en kæm­pe-køk­ken­ha­ve. Alt dyr­kes øko­lo­gisk. Går­den har også fået egen sø.
Glæ­den over ste­det deler de nuvæ­ren­de eje­re med dem, der boe­de på ste­det tid­li­ge­re.
De har der­for beko­stet en såkaldt SAVE-vur­de­ring, så inden læn­ge står den gam­le gård regi­stre­ret hos Slots- og Kul­tursty­rel­sen som beva­rings­vær­dig.

DE VILLE IKKE SYNES OM DET
Chri­sten og Ras­mus kun­ne næp­pe ken­de ste­det igen, og de vil­le næp­pe have den sto­re for­stå­el­se for det, der fore­går på går­den. Langt vær­re vil­le det være for de gam­le bis­per i dag at være i betrag­te­rens rol­le. De vil­le sik­kert bru­ge ordet ugu­de­ligt. Og det fort­sæt­ter. Lone og Søren har net­op offent­lig­gjort dato­er­ne for akti­vi­te­ter­ne i 2020 – nær­me­re beskri­vel­se af hver enkelt kom­mer sene­re. Også her i Lokal­po­sten.

GÅRDENS AKTIVITETER I 2020:

Tur i sam­ar­bej­de med Odder Muse­um 12. maj
Pin­se­søn­dag – 31. maj – musik­festi­val
Tur i sam­ar­bej­de med Odder Muse­um igen 9. juni
Som­me­rens mad­mar­ked 20. og 21. juni
Som­mer-restau­rant på gårds­plad­sen i uger­ne 28, 29 og 30. Det er i mid­ten af juli
Tur i sam­ar­bej­de med Odder muse­um gen­ta­ges 25. august
Jule­mar­ked 12. og 13. decem­ber

Dato­en for sen­som­mer-jazz er end­nu ikke fast­lagt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KALENDER

MORGENSANGKIRKEN

8. okto­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i Ørting Kir­ke med efter­føl­gen­de kaf­fe i Sog­ne­hu­set

GENERALFORSAMLING

8. okto­ber kl. 13.30 hol­der Tors­dags­klub­ben gene­ral­for­sam­ling. For­e­nin­gen giver kaf­fe – og bag­ef­ter kan kor­te­ne fin­des frem. Det er i Sog­ne­hu­set – som sæd­van­ligt.

LIVET FØR OG EFTER ULYKKEN

12. okto­ber kom­mer tid­li­ge­re råd­mand og vice­borg­me­ster i Århus kom­mu­ne Dort­he Lau­sten til Dan­ske Seni­o­rers møde for at hol­de fored­rag om livet før og efter ulyk­ken. Hun bræk­ke­de ryg­gen i 2012 i en ulyk­ke uden for Ørting.

FÆLLESSPISNING

5. novem­ber kl. 12.30 invi­te­rer Tors­dags­klub­ben til fæl­les­spis­ning. Pri­sen er 50 kr – meld dig til sene­st når du kom­mer i klub­ben 29. okto­ber. Det er i Sog­ne­hu­set.

FAMILIEN FARTEN

9. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler Anne Gret­he Trang­bæk og Hel­ge Rude Kri­sten­sen om deres rej­se rundt i det syd­li­ge Afri­ka. 22.000 km over 4 måne­der i Nami­bia, Botswa­na, Leso­t­ho og Swa­ziland. Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling og Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning arran­ge­rer. Det er i Gyl­ling for­sam­lings­hus. Pris 60 kr. Til­mel­ding nød­ven­dig sene­st 26. okt. Ring til Tove Fors­berg – 52 38 53 80 – eller Kir­sten Jør­gen­sen – 50 48 47 58