Blokaden mod Åkjær

Første maj er arbejdernes internationale kampdag, og den bliver markeret landet over. Her i Lokalposten markerer vi dagen med historien om en lille fagforenings blokade af godset Åkjær i 1936.

”Roearbejderne har vænnet sig af med at arbejde på grund af lediggang – og på trods af, at at den lokale fagforening har 30 – 40 medlemmer til kontrol, har jeg været nødt til at hente høstarbejdere fra andre kommuner”.

Sådan skrev godsinspektøren på Åkjær i 1936 til den lille Ørting-Falling afdeling af Dansk Arbejdsmandsforbund, der var stiftet 02. Oktober 1933.

Det var ikke første gang, der var bøvl med godsinspektøren. Han havde tidligere nægtet at betale løn efter tariffen. Og også klaget over roearbejdere, som ikke ville rense marker med så meget ukrudt, at de efter en arbejdsdag på ni timer kun havde tjent et par kroner.

Så da han sendte dét brev, gik fagforeningens bestyrelse op i det røde felt. For det kunne dokumenteres, at ingen medlemmer gik til kontrol – og at godsinspektøren aldrig havde henvendt sig for at få høstarbejdere.

BLOKADE STOPPER ROERNE

Fagforeningen havde flere gange forsøgt at få en overenskomst med godset. Men forgæves. Ved høsttid i 1936 forsøgte den igen. Men inspektøren var – som sædvanligt – stejl. Han skulle aldeles ikke have nogen overenskomst.

Derfor blev alle medlemmer indkaldt til møde 9. august 1936. Eneste punkt på dagsordenen var Åkjær.

På mødet vedtog medlemmerne, at lønnen for høstarbejde skulle være 7,65 kroner om dagen. Og hvis godset ikke ville betale, skulle fagforeningen ”få vores naboafdelinger til at kalde de folk hjem, der arbejder på Åkjær”, som der står i referatet.

Det påvirkede ikke godsets inspektør. I protokollen står at læse, at fagforeningens bestyrelse holdt møde igen 10. august: ”Efter at vores formand havde redegjort for hvorledes vores forhandlinger med Åkjær var mislykkedes, enedes bestyrelsen og kredsformanden om at blokere Åkjær og at Horsens-kredsen skulle aflyse Åkjær for tilgang af organiserede arbejdere”.

Hovedkontoret i København blev kontaktet, og 25. September – lige før cicorie-tørreriets højsæson – fik den lille fagforening brev tilbage: Sympatiblokade.

Det betød bl.a., at godset, der var den største leverendør, ikke kunne aflevere roer på tørreriet – og heller ikke på andre tørrerier. Dét hjalp. 16. Oktober kunne fagforeningens formand meddele, at nu var overenskomsten i hus. Den stejle inspektør havde givet. Resultatet var knap otte kroner om dagen – for arbejde i ni timer.

Blokaden mod Åkjær er for længst glemt. Men dengang betød den meget. For det var den første egentlige sejr for en lille lokal fagforening.