Takket være bønder, der udførte strejkeramt arbejde, har Gylling i dag en stor sportsplads. Den var godsejerens tak, fordi bønderne rykkede ud og lugede hans roemarker, da godsets egne arbejdere strejkede og ikke ville udføre arbejdet. I 1922 gav han 4000 kr. til pladsen, der ud over sportsaktiviteter nu også huser bl.a. byfest og rockfestival. Musikken fra koncerten St. Bededag med heavy bands ville sikkert have fået samme godsejer til at rotere i graven. Hvis han – der blev beskrevet som en meget nøjsom mand – da overhovedet havde en grammofon, ville han med stor sandsynlighed have lyttet til klassisk musik.
GYLLINGNÆS KOSTEDE EN HALV MILLION
Hans navn var Christian Frederik Grevenkop Castenskjold, og han købte Gyllingnæs i 1885 for 500.000 kr, da han var 45 år gammel. Han blev født på en mindre herregård ved Slagelse, som en smule ironisk hed Store Frederikslund. Han tog studentereksamen fra Sorø Akademi og blev officer ved husarerne og deltog i krigen i 1864, som kostede Danmark Sønderjylland.
Castenskjold havde Store Frederikslund i forpagtning i nogle år, og bagefter forpagtede han godset Østergaard, som dengang hørte under Friisenborg ved Hammel. Der blev han, til han købte Gyllingnæs.
AKTIV I LOKALSAMFUNDET
I Gylling blev han kaldt ritmesteren. En ritmester er en kaptajn ved kavaleriet – og en titel, der blev afskaffet i 1951. Og det var han nok engang – kaptajn. Men det var fortid. Nu var han godsejer.
Castenskjold forbedrede på mange måder godset – drænede marker, byggede udhuse og opkøbte engarealer. Han deltog også i det offentlige liv. Fra 1898 til 1910 var han formand for Gylling Mejeri, og 1. januar 1895 blev han medlem af Gylling Sogneråd, hvor han fra 1898 til marts 1909 var formand. Det tilskrives ham, at der i 1906 kom en landevej mellem Gylling og Ørting.
Forhenværende sognerådsformand Jens Andersen samlede i en lille bog, hvad han kaldte ”Nogle optegnelser om Gylling sogn og dets beboere gennem tiderne”. Den blev genudgivet i 1976 af Borgerforeningen som ”Gyllingbogen”. Her står bl.a. om ritmesteren:
OVERLOD DET TIL FORVALTEREN
”Mod sine undergivne var han temmelig afmålt i sin optræden. Han talte sjældent med dem, men overlod til forvalteren at ordne og tilse bedriften. Mod udenforstående var Ritmesteren derimod flink og opmærksom, og han var i besiddelse af en fin dannelse og belevenhed”.
Hvorfor godsets arbejdere strejkede i 1922, har det ikke været muligt at finde ud af. Men på Åkær strejkede landarbejderne, fordi forvalteren ikke ville betale for at få ukrudtsbefængte roemarker luget. Og også på Gersdorffslund ved Hou havde de ansatte strejket pga. en forvalter. Så det er ikke utænkeligt, at landarbejderne på Gyllingnæs syntes, forvalteren betalte for lidt for at få marker med alt for meget ukrudt renset.
BESTILTE GRAVSTEN I GOD TID
Ritmesteren forlod sjældent Gyllingnæs – cyklede kun rundt i omegnen. Ifølge Gyllingbogen besøgte han dog greven på Frijsenborg ved Hammel. Men det er alt, vi ved.
Han var glad for at opholde sig på godset, som han konstant tænkte på at vedligeholde og forbedre. Hvor glad han var for godset, skulle eftertiden også vide, så i god tid bestilte han en gravsten. Hans navn og fødselsdag var på stenen, og så var der indhugget i stenen: ”Taknemmelig ejer af Gyllingnæs” – kun dødsdagen manglede.
TOG DAGLIGT BAD
I Gyllingbogen står: ”Ritmesteren levede regelmæssigt og mådeholdent, tog daglig bad og havde et godt helbred”.
Der var dog noget, han ønskede at opnå: At have penge i banken og at komme op at flyve. Det nåede han. Men der var andre mål, han ikke nåede. Nemlig at blive gift og at få markerne fri af ukrudt.
Men i 1922 hjalp Gylling-bønderne ved skruebrækkeri ham med at få roemarken fri af ukrudt. Og som tak fik landsbyen en sportsplads.
INGEN GØGLERE OG CIRKUS
Lokalhistorisk Arkiv i Gylling opbevarer et udateret papir: Udkast til vedtægter for benyttelsen og vedligeholdelsen af Gylling Kommunes Sportsplads. Her står:
”Benyttelse af pladsen kan efter forhandling med udvalget tillades gratis for de sportsforeninger, der har hjemsted i Gylling Kommune og for indbudte udensogns foreninger samt for børnene fra alle kommunens skoler”.
Folkeforlystelser som ” karruseller, gynger, kraftprøver, cirkus- og gøglertelte må ikke opstilles på pladsen”. Men pladsen ”kan benyttes til afholdelse af teater, koncerter og andre folkemøder, ligesom børn og voksne har adgang til af færdes og lege på pladsen”.
Så Hads Herreds Rockfestival ville kunne holdes på pladsen. Men det ville næppe have været til godsejerens udelte begejstring, hvis musikken nåede ud på Gyllingnæs.
Men pladsen bliver mest brugt til dens egentlige formål: sport. Og det er her, Gylling Boldklub på lørdag kan fejre 100 ‑års jubilæum.
På pladsen blev rejst en kampesten med inskriptionen ”Taknemmeligt minde om ejeren af Gyllingnæs, ritmester Fr. Grevenkop Castenskjold, som skænkede denne sportsplads i året 1922”. Et tilsvarende minde er ikke rejst for de bønder, der ved at udføre strejkeramt arbejde fik ritmesteren til at åbne tegnebogen.
