KORT NYT

TILLYKKE TIL HUNDSLUND

For tred­je år i træk løber Hund­slund med før­ste­præ­mi­en i Lokal­dy­sten. Anden præ­mi­en går til Rand­lev-Boul­­strup og tred­je­præ­mi­en til Sak­sild. Præ­mi­er­ne over­ræk­kes i Hund­slund Hal­len kl. 17 – med taler af udvalgsformænd.

Til­lyk­ke til de tre lokal­sam­fund. Også lidt ØV. For på trods af det fine frem­mø­de ved Hal­len 10. sep­tem­ber, end­te Ørting Fal­ling på sid­ste­plad­sen. Men i det mind­ste var det en sjov for­mid­dag. Børn, hunde og voks­ne i alle aldre hyg­ge­de sig.

Ny anløbs­bro på Alrø

Cykel­fær­gen mel­lem Alrø og Hjar­nø får en ny anløbs­bro næste år. Kom­mu­nal­po­li­ti­ker­ne har på det nye bud­get afsat 1,2 mil­li­o­ner kro­ner til pro­jek­tet på øens syd­spids.
Vin­te­r­ens storme øde­lag­de bro­en, og det før­te til for­sin­kel­ser. Fær­gen skul­le være begyndt at sej­le i påsken, men vi kom helt frem til 18. maj, før bro­en var repa­re­ret og sejlad­sen kun­ne begyn­de. Men den peri­o­de, hvor fær­gen sej­ler, er udvi­det i år. Frem til 30. sep­tem­ber sej­ler fær­gen hver dag – og fra 5. – 20. okto­ber sej­ler den wee­kend. Det bety­der, at hvis man har lyst, er der to wee­ken­der i sko­ler­nes efter­års­fe­rie, hvor man kan tage en tur til Hjar­nø. Bil­let­ter kan bestil­les her.

BYVANDRING

Engang kun­ne man i Ørting hand­le hos slag­ter, bager og fire køb­mænd, få repa­re­ret cyk­len, købe slik og også fin­de meter­va­rer til den nye kjo­le, der skul­le syes – måske til festen på hotel­let. Man­ge af dis­se små for­ret­nin­ger lå på Hor­sens­vej. De eksi­ste­rer ikke læn­ge­re, men huse­ne lig­ger der sta­dig.
29. sep­tem­ber kl. 13 – 15 har Kul­tur­Hub Odder arran­ge­ret en lands­byvan­dring, hvor Finn Ernst, der boe­de i Ørting som barn og ung, vil for­tæl­le om men­ne­sker og butik­ker. Turen begyn­der ved den gam­le sta­tion og slut­ter ved Min Køb­mand Ørting, hvor der er kaf­fe og kage. Det koster 20 kr. at del­ta­ge. Til­mel­ding her.

ENDELIG!

Efter måne­ders for­be­re­del­se og istand­s­æt­tel­se af butik­ken, er det nu gan­ske vist – Min Køb­mand Ørting åbner tors­dag den 5. sep­tem­ber kl. 10. Lige nu bli­ver de man­ge, der har teg­net sig for et øko­no­misk bidrag rin­get op: Det er tid til at beta­le. Bebo­er­ne har til sam­men bidra­get med mere end 600.000 kr.

NYT ASFALT  VEJ

Asfal­ten på vej­en mel­lem Ørting og Odder har læn­ge været nød­li­den­de. Mildt sagt. Men nu kom­mer hjæl­pen. Et nyt vil asfalts­lid­lag vil bli­ve lagt på, når det gam­le lag er fræ­set af.
Arbej­det begyn­der 19. juni. Det varer til og med 5. juli, hvis alt går efter planen. 

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

Bran­den i Tysker­hu­set send­te “en søl­le døv­stum dreng” til de glem­tes verden

Alle­re­de om afte­nen den 17. april 1933, mens ilden bul­dre­de og hund­red­vis af men­ne­sker fra omeg­nen så på, begynd­te poli­ti­et afhø­rin­ger­ne af god­sets ansat­te. For bran­den måt­te jo være påsat. Der var nem­lig ingen men­ne­sker i Tysker­hu­set, der engang rum­me­de hoved­byg­nin­gen, stald og lade på Gyl­ling­næs. Og elek­tri­ci­te­ten var slå­et fra i den 130 år gam­le byg­ning, der da ilden brød ud, kun rum­me­de stald, lade og en ræk­ke gæste­væ­rel­ser. God­set hav­de fået ny hovedbygning.

Tysker­hu­set på Gyl­ling­næs, brænd­te ned til grunden

Den aften og nat brænd­te en histo­risk byg­ning ned til grun­den, og en døv­stum dreng på 16 år begynd­te rej­sen til ”de glem­tes ver­den”: Den sor­te­ste plet på vores soci­al­væ­sen – åndssvageforsorgen.

TRAFIKKAOSGYLLING

Falcks sprøjter fra Hor­sens, Århus, Hund­slund, Odder og Gyl­ling ryk­ke­de ud og ankom med høje tuden­de sire­ner. Og da ryg­tet om brand på god­sets Gyl­ling­næs bred­te sig, kom – som der stod i Odder Avis – fra Odder og Hor­sens en mæng­de biler, og ”vej­en fra Ørting, hvor de to strøm­me mød­tes, var én stor kæde af biler”. Og bili­ster var ikke de ene­ste, der skul­le ”til brand”. Iføl­ge avi­sen kom også cyk­li­ster i hund­red­vis jagen­de. Poli­ti­et måt­te ud for at diri­ge­re det tra­fik­ka­os, der opstod, mens god­sets ansat­te arbej­de­de for at red­de ud af den bræn­den­de byg­ning, hvad red­des kunne.

Det var god­sets land­brugs­e­le­ver, der opda­get bran­den, og de løb afsted for at slå alarm. Da de blev afhørt, for­tal­te de poli­ti­et, at de hav­de set en per­son stå og kig­ge på flam­mer­ne, og først da han så dem, sag­de han, at han vil­le løbe og slå alarm.

Per­so­nen de så, var den 16-åri­ge døv­stum­me sko­ma­ger­lær­ling Hen­ry Emil Jen­sen. Han var på ferie hos sin mor­far, der var hjul­ma­ger på godset.

LYST TIL AT SE ILD

Næste dag hen­te­de poli­ti­et ham ind til for­hør. Han næg­te­de at ken­de noget til bran­den – for­tal­te, at han hav­de været i sko­ven og hav­de set to mænd løbe væk. Han kend­te dem ikke. Bag­ef­ter så han flam­mer og skynd­te sig afsted for at slå alarm.

Men den for­kla­ring tro­e­de poli­ti­et ikke på. Det var gan­ske vist svært at afhø­re dren­gen, for­di der ikke var en døve­tolk til ste­det. Nog­le få spørgs­mål blev dog stil­let skrift­ligt, men i ste­det for en egent­lig afhø­ring blev vid­ner hen­tet ind – bl.a. Hen­ry Emil Jen­sens bedste­far, som kun­ne for­tæl­le, at dren­gen hav­de for­ladt huset, mens han selv sad og spi­ste. Han mød­te dren­gen igen lidt sene­re, da han selv sam­men med sme­den løb op til den bræn­den­de byg­ning. Også land­brugs­e­le­ver­ne kom og gen­tog deres forklaringer.

Poli­ti­et under­søg­te ikke andre mulig­he­der. Det blev betrag­tet som over­ve­jen­de sand­syn­ligt, at det måt­te være Hen­ry Emil, der hav­de sne­get sig ind og sat ild til hø og halm i byg­nin­gen. Betjen­te­ne hav­de også en for­kla­ring. De men­te, at for­di Hen­ry Emil Jen­sen hav­de set en min­dre brand i et høn­se­hus i Gyl­ling sam­me dag, vil­le han se fle­re og stør­re flam­mer. Eller som der står i refe­ra­tet: ”Hvis han lider af lyst til at se ild, er det muligt, at den lil­le brand kan have påvir­ket ham til at sæt­te ild på de gam­le byg­nin­ger på Gyllingnæs”.

Alle­re­de på dét tids­punkt for­tæl­ler poli­ti­et lokal­pres­sen, at den unge mand er ”ånds­svæk­ket”. Bl.a. for­di han under for­hø­ret, ikke kun­ne huske sin fødselsdag.

Efter rets­mø­det vil­le hans mor­far ikke have ham med hjem, så han blev ind­sat i arre­sten i Odder.

Næste dag var han i for­hør igen – og nu var en lærer fra Døv­stum­me Insti­tut­tet i Fre­de­ri­cia til ste­de som tolk. Der ske­te også noget andet. ”I bil ankom kri­mi­nal­be­tjent K.A. Niel­sen fra Køben­havn for at afhø­re den unge døv­stum­me mand i anled­ning af nog­le bran­de på Fre­de­riks­sund-egnen på Sjæl­land”, som der stod i den loka­le avis. Dren­gen var sko­ma­ger­lær­ling i Over Draa­by ved Fre­de­riks­sund, og der ned­brænd­te en gård og sene­re sam­me dag to huse.

Hen­ry benæg­te­de det hele. Men Døv­stum­me insti­tut­tet i Fre­de­ri­cia, hvor dren­gen hav­de været, ”gav ham ikke noget godt skuds­mål, men beteg­nes som en af de van­ske­lig­ste ele­ver, det hav­de haft”.

”I FORVARING FOR STEDSE

Poli­ti­et kun­ne for­tæl­le lokal­pres­sen, at dren­gen skif­te­de mening man­ge gan­ge. Det ene øje­blik hav­de han sat ild til gård, huse og Tysker­hu­set. Det næste kend­te han intet til brandene.

Avi­sen kun­ne også for­tæl­le, at ”poli­ti­et er i øvrigt af den mening, at den unge mand på for­skel­lig måde er så dege­ne­re­ret, at han for sted­se bør tages i for­va­ring af det offentlige”.

Dren­gen blev taget i for­va­ring – i før­ste omgang på Anstal­ten for ånds­sva­ge – som det hed – i Brej­ning.   Der skul­le han udre­des. Dvs. intel­li­gen­ste­stes. For ale­ne intel­li­genskvo­tien­ten afgjor­de nem­lig, om en per­son var åndssvag.

Intel­li­gen­ste­ste­ne blev alle­re­de den­gang kri­ti­se­ret. Bl.a. for at teste sko­le­lær­dom sna­re­re end intel­li­gens. Og for – som det hed – at favo­ri­se­re børn, der var vok­set op under gun­sti­ge hjem­li­ge forhold.

Et af de spørgs­mål, som Hen­ry Emil og andre i 16-års-alde­ren skul­le kun­ne sva­re på, lød:
”Hvor­for kan man bed­re til­gi­ve en mand, når han gør noget af hid­sig­hed, end når han gør det uden hidsighed?”

Det var næp­pe noget, dren­gen hav­de gået og spe­ku­le­ret på.

Kri­mi­nel­le ånds­sva­ge blev idømt en tidsu­be­stemt straf og anbragt på en luk­ket insti­tu­tion, og vi har i histo­ri­en man­ge eksemp­ler på, at hvis testen viste bare et point under græn­sen, som vil­kår­ligt var sat til 75, så gik en per­son fra at bli­ve anset for at være nogen­lun­de nor­mal til at være ånds­svag. Og så blev de spær­ret inde på en anstalt for ånds­sva­ge.  De kun­ne også bli­ve spær­ret inde på Livø i Lim­fjor­den, hvor SF nu hvert år hol­der som­mer­lejr. Her blev ”aso­ci­a­le, kri­mi­nel­le, moralsk ånds­sva­ge”, mænd anbragt tidsubestemt.

Den døv­stum­me Hen­ry Emil Jen­sen var alle­re­de på for­hånd dømt ”så dege­ne­re­ret, at han for sted­se bør tages i for­va­ring af det offentlige”.

RACEHYGIEJNEDANMARK

Det hav­de sto­re kon­se­kven­ser, hvis man hav­ne­de på den for­ker­te side af en intel­li­genskvo­tient på 75. I 1929 vedt­og Fol­ke­tin­get en lov om ste­ri­li­sa­tion og kastra­tion af ånds­sva­ge, og i 1934 fik vi loven, der til­lod læger at ste­ri­li­se­re ånds­sva­ge mod deres vil­je.  Først i 1967 blev den mulig­hed fjer­net. I 1920érne og 30’erne var der nem­lig stor bekym­ring for ”den dan­ske arve­mas­se.  I 1920 skrev K.K. Ste­in­cke – den sene­re soci­al­mi­ni­ster – bogen ”Frem­ti­dens for­sør­gel­ses­væ­sen”, hvor han gav udtryk for, at tvangs­ste­ri­li­se­ring af men­talt sva­ge, syge og soci­alt udsat­te skul­le være en del af socialpolitikken. 

Ånds­sva­ge blev stu­vet sam­men på de sto­re cen­tral­in­sti­tu­tio­ner med mel­lem 800 og 1000 anbrag­te – en del af dem på luk­ke­de afde­lin­ger. Sto­re sove­sa­le, opholds­rum der min­de­de om gam­le ven­tesa­le i små sta­tions­byg­nin­ger. Tun­ge sto­le skub­bet op mod væg­gen – bor­de bol­tet til gulvet.

SENDT VÆK TIDLIGT

Hen­ry Emil blev tid­ligt i livet sendt væk fra Fal­ling, hvor han boe­de sam­men med sin mor, der var tje­ne­stepi­ge. Iføl­ge loven skul­le døv­stum­me børn under­vi­ses på Døv­stum­me Insti­tut­tet i Køben­havn eller i Fre­de­ri­cia, når de nåe­de sko­le­al­de­ren – med­min­dre den loka­le sko­le kun­ne under­vi­se dem, eller for­æl­dre­ne selv kun­ne tage opgaven.

Sko­len i Ålstrup, hvor Hen­ry Emil hør­te til, kun­ne ikke under­vi­se ham. Og hans mor kun­ne hel­ler ikke.  Så han blev sendt til Fre­de­ri­cia. Ele­ver­ne på Døv­stum­me Insti­tut­tet kom kun hjem på som­mer­fe­ri­en en måned hvert år. Resten af tiden måt­te de nøjes med at læn­ges efter for­æl­dre og søskende.

Hen­ry Emil var ked af at være på Insti­tut­tet og han gjor­de oprør. Til gen­gæld blev han så i ret­ten kaldt en af de van­ske­lig­ste ele­ver, ste­det hav­de haft. Og han blev også beskyldt for at vil­le bræn­de insti­tut­tet ned. Det hav­de hans fami­lie aldrig fået at vide.

Efter sko­len kom han i sko­ma­ger­læ­re langt fra Fal­ling. Nem­lig tæt på Fre­de­riks­sund på Sjælland.

Hvor­for han lige hav­ne­de dér, ved vi ikke.

SIKRET AFDELING RØDBYGÅRD

Sik­rings­af­de­lin­gen på Rød­by­gaard, hvor Hen­ry Emil blev anbragt

Alle­re­de før ansat­te på Gyl­ling­næs begynd­te at ryd­de op efter bran­den, kør­te poli­ti­et Hen­ry Emil Jen­sen til Brej­ning ved Vej­le, hvor intel­li­gen­ste­sten ven­te­de. Han kom ikke på den rig­ti­ge side af 75, så nu var han ikke kun døv­stum, men også åndssvag. 

Han stak af fra anstal­ten et par gan­ge, og blev så anbragt på Rød­by­gaard ikke langt fra Mari­bo. Den sto­re insti­tu­tion hav­de to sik­re­de afde­lin­ger for kri­mi­nel­le åndssvage.

SVIGT OG OVERGREB

Det var dér, ”en søl­le døv­stum dreng”, som der stod meget kort­fat­tet om ham i Gyl­ling-bogen, kom til at leve sit liv.

I for­å­ret fik fol­ke­tin­gets Soci­al- og Ældre­ud­valg til­sendt den 380 sider sto­re rap­port ”Histo­risk udred­ning ved­rø­ren­de børn, unge og voks­ne anbragt i sær­forsor­gens insti­tu­tio­ner 1933 til 1980”. Det var i den peri­o­de, sta­ten hav­de ansvar for særforsorgen.

Den var resul­ta­tet af to års arbej­de, der invol­ve­re­de to uni­ver­si­te­ter, Dansk Forsorgs­mu­se­um og Rigs­ar­ki­vet. Et af hoved­spørgs­må­le­ne var: Blev anbrag­te i sær­forsor­gen udsat for svigt og over­greb? Og sva­ret var: Ja, mon ikke! For­sker­ne var især over­ra­ske­de over omfan­get af vold og tvang i ånds­svage­forsor­gen. (Læs rap­por­ten her). De ånds­sva­ge blev ikke betrag­tet som mennesker.

Vold og tvang hør­te til dagligdagen

Det gjaldt også på Rød­by­gaard, hvor Hen­ry Emil blev anbragt bag pig­t­råd og mur. Anstal­ten rum­me­de – som de øvri­ge kæm­pe insti­tu­tio­ner for ånds­sva­ge – histo­ri­en om vold mod ”alum­ner” og i det hele taget man­gel på respekt for de men­ne­sker, der ikke kun­ne for­la­de ste­det i leven­de live. Det var her, han – for at bru­ge poli­tiets ord – blev ”taget i for­va­ring for stedse”.

OVERLÆGEN VAR KONGEN

Over­læ­gen var her – som på de andre anstal­ter – kon­gen. De fle­ste af dis­se kon­ger kun­ne ikke få job i det almin­de­li­ge hospi­talsvæ­sen. Men bag de høje mure var de både lov­gi­ven­de, udø­ven­de og døm­men­de magt, og det både i for­hold til de udvik­lings­hæm­me­de bebo­e­re og i for­hold til per­so­na­let. Det var over­læ­gen, der bestem­te, om en udvik­lings­hæm­met skul­le fik­se­res, have sin dosis af bero­li­gen­de medi­cin sat op. Det var ham, der bestem­te, om en bebo­er skul­le kastre­res eller have det hvi­de snit.

På Rød­by­gård var det ham, der stod bag instruk­sen om, at alle de kri­mi­nel­le skul­le gå nøg­ne i seng kl. 20. Fastspæn­din­ger med rem­me, der blev pro­du­ce­ret på insti­tu­tio­nen, hør­te til dag­lig­da­gen – det sam­me gjor­de den grove vold.

NU ER DET GLEMT

Det blev betrag­tet som over­ve­jen­de sand­syn­ligt, at det var Hen­ry Emil, der stod bag ned­bræn­din­gen af Tysker­hu­set på Gyl­ling­næs, der af skole­le­de­ren og lokal­hi­sto­ri­ke­ren Thor­vald Mad­sen blev kaldt ”et af de mest ejen­dom­me­li­ge byg­nings­vær­ker på Jyl­lands Øst­kyst”. I dag er der intet spor af Byg­nings­vær­ket på Gyl­ling­næs, og det er nu glemt af de fle­ste. Det kom aldrig på tale at genop­byg­ge det. Også Hen­ry Emil er glemt – som tusind­vis af andre, der fik præ­di­ka­tet ånds­svag, blev han opslugt af ”de glem­tes verden”.

(En arti­kel om ned­bræn­din­gen af Tysker­hu­set – men med stør­re vægt på byg­nin­gen end her – vil bli­ve bragt i Odder muse­ums skrift ”I godt sel­skab”, der bli­ver udsendt 24. november)

KALENDER


JULEMARKED

Kunst­hånd­værk, kera­mik, dansk vin, gran-deko­ra­tio­ner, småka­ger, mad og drik­ke. Der er jule­mar­ked på Alrø­vej 386 fra 10 – 18 den 23. novem­ber.

METALFORSAMLINGSHUSET

23. novem­ber ven­der Red Warszawa til­ba­ge til Gyl­ling sam­men med De Fri­gjor­te. Kon­cer­ten er fra 19 – 01. Bil­let­ter­ne kan købes her

BRUGSENS JULEMARKED

30. novem­ber kl. 10 – 15 hol­der Gyl­ling-Brugs­en jule­mar­ked med mas­ser af boder og julecafé. 

JULETRÆET TÆNDES

Min Køb­mand invi­te­rer til jule­træstæn­ding med gløgg og æbleski­ver 30. nov. kl. 16 – 18.

JULEMARKED MEJERIET

Hjem­mela­ve­de æbleski­ver, gløgg og et jule­mar­ked med varer pro­du­ce­ret af kunst­ne­re og andre gode men­ne­sker i omeg­nen. Det byder Meje­ri­et i Gyl­ling på 8. decem­ber mel­lem kl. 13 og kl. 16. Adres­sen er Søby­vej 25. 

SIDSTE MORGENSANG FØR JUL

12. decem­ber kl. 09.30 er det igen tid til mor­gensang i Ørting kir­ke og efter­føl­gen­de mor­genkaf­fe og hyg­ge i Sog­ne­hu­set. Det vil være sid­ste gang før jul.