KORT NYT

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra. 

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret. 

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting. 

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø. 

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på. 

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet. 

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

AFLYSNINGER RAMMER ÆLDRE MENNESKER

Dan­ske Seni­o­rer afly­ser gene­ral­for­sam­lin­gen 10. janu­ar, men håber at kun­ne hol­de den 14. marts kl. 13.30. For­e­nin­gen kan dog glæ­de sig over, at 50 ældre nåe­de at del­ta­ge i jule­mid­da­gen med mad fra Sko­v­bak­ken, før alt luk­ke­de ned. Tors­dags­klub­ben begyn­der først igen 20. janu­ar. Spi­se­ven­ner håber dog at kun­ne sam­le ældre men­ne­sker i Ørting Hal­lens Café d. 18. janu­ar kl. 12. Bli­ver restrik­tio­ner­ne ikke stram­met yder­li­ge­re, lever Cafe­en op til kravene. 

Cor­o­na-aflys­ning

Der bli­ver ingen jule­kon­cert i Fal­ling Kir­ke 14. decem­ber. Menig­heds­rå­det har beslut­tet, at kon­cer­ten med Odder Voi­ces ikke skal gen­nem­fø­res på grund af risi­ko­en for smit­te med Cor­o­­na-virus – eller en af Covid 19’s efter­hån­den man­ge vari­an­ter. End­nu er der ingen mel­din­ger om jule­g­ud­stje­ne­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tets kirker. 

TRE FRA VORES OMRÅDE VALGT

Den nye kom­mu­nal­be­sty­rel­se får tre med­lem­mer fra vores område. 

Det er Katja Ive­sø fra Gyl­ling valgt for de radi­ka­le, Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling – valgt for de kon­ser­va­ti­ve og Lene Aagaard fra Ørting – valgt for Venstre. 

Det var meget tæt på, at også Jan Kjær­s­gaard fra Ørting var ble­vet valgt. Hav­de han fået 10 mere end de 147 per­son­li­ge stem­mer, han fik, var han også ble­vet valgt. 

Stem­me­pro­cen­ter­ne svin­ge­de en del i områ­det. På Alrø valg­te 88,8 pro­cent af væl­ger­ne at stem­me, i Ørting-Fal­ling var det 74,3 pro­cent og Gyl­ling kun 68,7 procent. 

FØRSTE CORONA-AFLYSNING

Lone Vitus og Søren Kvist på Brand­by­ge­gaard afly­ser årets jule­mar­ked med den begrun­del­se, at “intet tyder på, at det er en god idé at brin­ge man­ge men­ne­sker sam­men inden­dørs de kom­men­de måneder”. 

Der er man­ge timers for­be­re­del­se i at få det sto­re mar­ked i træla­den til­ret­telagt. Og det kan være spildt, hvis tal­le­ne for antal­let af smit­te­de og hospi­tal­s­ind­lag­te fort­sæt­ter med at sti­ge. Der­for væl­ger de at afly­se alle­re­de nu. 

Pen­sio­ni­st­for­e­ning fyl­der 70 år

Den begynd­te som Gyl­ling Alder­s­ren­te­for­e­ning – nu hed­der den Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning. Og på ons­dag har den eksi­ste­ret i 70 år. Det vil to dage efter bli­ve fejret i For­sam­lings­hu­set med fore­lø­big 60 del­ta­ge­re. Det vil ske med sang, musik, mad og drik­ke – men også med et lil­le fored­rag om for­e­nin­gens histo­rie. Den kan ellers være svær at styk­ke sam­men, for som det gæl­der for man­ge for­e­nin­ger, er også Alder­s­for­e­nin­gens refe­ra­ter m.v. for de før­ste otte år for­s­vun­det. Det var før vi fik lokalarkiverne. 

Spi­se­ven­ner mødes igen

San­ge fra Højsko­­le-sang­­bo­­gen, hyg­ge­ligt samvær og god mad. Det er pro­gram­punk­ter­ne, når Spi­se­ven­ner mødes. Og det gør de igen efter en læn­ge­re Cor­o­­na-pau­­se 21. sep­tem­ber kl. 12. i For­sam­lings­hu­set i Fal­ling, hvor Git­te Dine­sen står for maden, som koster 70 kr. 

Spi­se­ven­ner et til­bud til alle over 60 år i Ørting-Fal­ling områ­det. Og 31 har alle­re­de meldt sig til at være med. Men der er plads til fle­re. Fri­vil­li­ge hen­ter og brin­ger, hvis del­ta­ger­ne ikke har køre­lej­lig­hed. Lige nu mang­ler fire hjæl­pe­re. Har du lyst til at tage en tørn, kan du rin­ge til Poul Hen­ning: 22383692. 

Fire lands­by­mø­der om udviklingsplan

Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling Sog­ne ønsker at høre bor­ger­nes mening om udvik­lings­pla­nen for vores områ­de, og at få input fra bor­ger­ne om de pro­ble­mer og mulig­he­der, som de mener, at Lokal­rå­det skal arbej­de vide­re med. Der­for vil der bli­ve holdt fire møder – et for hver lands­by.Ons­dag den 15. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ålstrup i Fryse­hu­set. Ons­dag den 22. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Amstrup i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Ons­dag den 29. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Fal­ling i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Og ons­dag den 6. okto­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ørting i Sog­ne­hu­set.Udvik­lings­pla­nen lig­ger under “Lokal­råd og for­e­nin­ger” her på Lokalposten. 

Bør­ne­ha­ven åbner igen

Bør­ne­ha­ven på Hav­re­væn­get i Ørting er ble­vet shin­et op og åbner igen. Men kun mid­ler­ti­digt i et par måne­der. Og ikke for børn i Ørting. Men for børn i Odder, som skal trans­por­te­res med bus. For i Odder mang­ler plad­ser. DOMI Bolig har pla­ner om at byg­ge 16 leje­bo­li­ger på Hav­re­væn­get, så bør­ne­ha­ven og de to gam­le seni­o­r­bo­li­gerskal pæres ned. 

Bran­den i Tysker­hu­set send­te “en søl­le døv­stum dreng” til de glem­tes verden

Alle­re­de om afte­nen den 17. april 1933, mens ilden bul­dre­de og hund­red­vis af men­ne­sker fra omeg­nen så på, begynd­te poli­ti­et afhø­rin­ger­ne af god­sets ansat­te. For bran­den måt­te jo være påsat. Der var nem­lig ingen men­ne­sker i Tysker­hu­set, der engang rum­me­de hoved­byg­nin­gen, stald og lade på Gyl­ling­næs. Og elek­tri­ci­te­ten var slå­et fra i den 130 år gam­le byg­ning, der da ilden brød ud, kun rum­me­de stald, lade og en ræk­ke gæste­væ­rel­ser. God­set hav­de fået ny hovedbygning.

Tysker­hu­set på Gyl­ling­næs, brænd­te ned til grunden

Den aften og nat brænd­te en histo­risk byg­ning ned til grun­den, og en døv­stum dreng på 16 år begynd­te rej­sen til ”de glem­tes ver­den”: Den sor­te­ste plet på vores soci­al­væ­sen – åndssvageforsorgen.

TRAFIKKAOSGYLLING

Falcks sprøjter fra Hor­sens, Århus, Hund­slund, Odder og Gyl­ling ryk­ke­de ud og ankom med høje tuden­de sire­ner. Og da ryg­tet om brand på god­sets Gyl­ling­næs bred­te sig, kom – som der stod i Odder Avis – fra Odder og Hor­sens en mæng­de biler, og ”vej­en fra Ørting, hvor de to strøm­me mød­tes, var én stor kæde af biler”. Og bili­ster var ikke de ene­ste, der skul­le ”til brand”. Iføl­ge avi­sen kom også cyk­li­ster i hund­red­vis jagen­de. Poli­ti­et måt­te ud for at diri­ge­re det tra­fik­ka­os, der opstod, mens god­sets ansat­te arbej­de­de for at red­de ud af den bræn­den­de byg­ning, hvad red­des kunne.

Det var god­sets land­brugs­e­le­ver, der opda­get bran­den, og de løb afsted for at slå alarm. Da de blev afhørt, for­tal­te de poli­ti­et, at de hav­de set en per­son stå og kig­ge på flam­mer­ne, og først da han så dem, sag­de han, at han vil­le løbe og slå alarm.

Per­so­nen de så, var den 16-åri­ge døv­stum­me sko­ma­ger­lær­ling Hen­ry Emil Jen­sen. Han var på ferie hos sin mor­far, der var hjul­ma­ger på godset.

LYST TIL AT SE ILD

Næste dag hen­te­de poli­ti­et ham ind til for­hør. Han næg­te­de at ken­de noget til bran­den – for­tal­te, at han hav­de været i sko­ven og hav­de set to mænd løbe væk. Han kend­te dem ikke. Bag­ef­ter så han flam­mer og skynd­te sig afsted for at slå alarm.

Men den for­kla­ring tro­e­de poli­ti­et ikke på. Det var gan­ske vist svært at afhø­re dren­gen, for­di der ikke var en døve­tolk til ste­det. Nog­le få spørgs­mål blev dog stil­let skrift­ligt, men i ste­det for en egent­lig afhø­ring blev vid­ner hen­tet ind – bl.a. Hen­ry Emil Jen­sens bedste­far, som kun­ne for­tæl­le, at dren­gen hav­de for­ladt huset, mens han selv sad og spi­ste. Han mød­te dren­gen igen lidt sene­re, da han selv sam­men med sme­den løb op til den bræn­den­de byg­ning. Også land­brugs­e­le­ver­ne kom og gen­tog deres forklaringer.

Poli­ti­et under­søg­te ikke andre mulig­he­der. Det blev betrag­tet som over­ve­jen­de sand­syn­ligt, at det måt­te være Hen­ry Emil, der hav­de sne­get sig ind og sat ild til hø og halm i byg­nin­gen. Betjen­te­ne hav­de også en for­kla­ring. De men­te, at for­di Hen­ry Emil Jen­sen hav­de set en min­dre brand i et høn­se­hus i Gyl­ling sam­me dag, vil­le han se fle­re og stør­re flam­mer. Eller som der står i refe­ra­tet: ”Hvis han lider af lyst til at se ild, er det muligt, at den lil­le brand kan have påvir­ket ham til at sæt­te ild på de gam­le byg­nin­ger på Gyllingnæs”.

Alle­re­de på dét tids­punkt for­tæl­ler poli­ti­et lokal­pres­sen, at den unge mand er ”ånds­svæk­ket”. Bl.a. for­di han under for­hø­ret, ikke kun­ne huske sin fødselsdag.

Efter rets­mø­det vil­le hans mor­far ikke have ham med hjem, så han blev ind­sat i arre­sten i Odder.

Næste dag var han i for­hør igen – og nu var en lærer fra Døv­stum­me Insti­tut­tet i Fre­de­ri­cia til ste­de som tolk. Der ske­te også noget andet. ”I bil ankom kri­mi­nal­be­tjent K.A. Niel­sen fra Køben­havn for at afhø­re den unge døv­stum­me mand i anled­ning af nog­le bran­de på Fre­de­riks­sund-egnen på Sjæl­land”, som der stod i den loka­le avis. Dren­gen var sko­ma­ger­lær­ling i Over Draa­by ved Fre­de­riks­sund, og der ned­brænd­te en gård og sene­re sam­me dag to huse.

Hen­ry benæg­te­de det hele. Men Døv­stum­me insti­tut­tet i Fre­de­ri­cia, hvor dren­gen hav­de været, ”gav ham ikke noget godt skuds­mål, men beteg­nes som en af de van­ske­lig­ste ele­ver, det hav­de haft”.

”I FORVARING FOR STEDSE

Poli­ti­et kun­ne for­tæl­le lokal­pres­sen, at dren­gen skif­te­de mening man­ge gan­ge. Det ene øje­blik hav­de han sat ild til gård, huse og Tysker­hu­set. Det næste kend­te han intet til brandene.

Avi­sen kun­ne også for­tæl­le, at ”poli­ti­et er i øvrigt af den mening, at den unge mand på for­skel­lig måde er så dege­ne­re­ret, at han for sted­se bør tages i for­va­ring af det offentlige”.

Dren­gen blev taget i for­va­ring – i før­ste omgang på Anstal­ten for ånds­sva­ge – som det hed – i Brej­ning.   Der skul­le han udre­des. Dvs. intel­li­gen­ste­stes. For ale­ne intel­li­genskvo­tien­ten afgjor­de nem­lig, om en per­son var åndssvag.

Intel­li­gen­ste­ste­ne blev alle­re­de den­gang kri­ti­se­ret. Bl.a. for at teste sko­le­lær­dom sna­re­re end intel­li­gens. Og for – som det hed – at favo­ri­se­re børn, der var vok­set op under gun­sti­ge hjem­li­ge forhold.

Et af de spørgs­mål, som Hen­ry Emil og andre i 16-års-alde­ren skul­le kun­ne sva­re på, lød:
”Hvor­for kan man bed­re til­gi­ve en mand, når han gør noget af hid­sig­hed, end når han gør det uden hidsighed?”

Det var næp­pe noget, dren­gen hav­de gået og spe­ku­le­ret på.

Kri­mi­nel­le ånds­sva­ge blev idømt en tidsu­be­stemt straf og anbragt på en luk­ket insti­tu­tion, og vi har i histo­ri­en man­ge eksemp­ler på, at hvis testen viste bare et point under græn­sen, som vil­kår­ligt var sat til 75, så gik en per­son fra at bli­ve anset for at være nogen­lun­de nor­mal til at være ånds­svag. Og så blev de spær­ret inde på en anstalt for ånds­sva­ge.  De kun­ne også bli­ve spær­ret inde på Livø i Lim­fjor­den, hvor SF nu hvert år hol­der som­mer­lejr. Her blev ”aso­ci­a­le, kri­mi­nel­le, moralsk ånds­sva­ge”, mænd anbragt tidsubestemt.

Den døv­stum­me Hen­ry Emil Jen­sen var alle­re­de på for­hånd dømt ”så dege­ne­re­ret, at han for sted­se bør tages i for­va­ring af det offentlige”.

RACEHYGIEJNEDANMARK

Det hav­de sto­re kon­se­kven­ser, hvis man hav­ne­de på den for­ker­te side af en intel­li­genskvo­tient på 75. I 1929 vedt­og Fol­ke­tin­get en lov om ste­ri­li­sa­tion og kastra­tion af ånds­sva­ge, og i 1934 fik vi loven, der til­lod læger at ste­ri­li­se­re ånds­sva­ge mod deres vil­je.  Først i 1967 blev den mulig­hed fjer­net. I 1920érne og 30’erne var der nem­lig stor bekym­ring for ”den dan­ske arve­mas­se.  I 1920 skrev K.K. Ste­in­cke – den sene­re soci­al­mi­ni­ster – bogen ”Frem­ti­dens for­sør­gel­ses­væ­sen”, hvor han gav udtryk for, at tvangs­ste­ri­li­se­ring af men­talt sva­ge, syge og soci­alt udsat­te skul­le være en del af socialpolitikken. 

Ånds­sva­ge blev stu­vet sam­men på de sto­re cen­tral­in­sti­tu­tio­ner med mel­lem 800 og 1000 anbrag­te – en del af dem på luk­ke­de afde­lin­ger. Sto­re sove­sa­le, opholds­rum der min­de­de om gam­le ven­tesa­le i små sta­tions­byg­nin­ger. Tun­ge sto­le skub­bet op mod væg­gen – bor­de bol­tet til gulvet.

SENDT VÆK TIDLIGT

Hen­ry Emil blev tid­ligt i livet sendt væk fra Fal­ling, hvor han boe­de sam­men med sin mor, der var tje­ne­stepi­ge. Iføl­ge loven skul­le døv­stum­me børn under­vi­ses på Døv­stum­me Insti­tut­tet i Køben­havn eller i Fre­de­ri­cia, når de nåe­de sko­le­al­de­ren – med­min­dre den loka­le sko­le kun­ne under­vi­se dem, eller for­æl­dre­ne selv kun­ne tage opgaven.

Sko­len i Ålstrup, hvor Hen­ry Emil hør­te til, kun­ne ikke under­vi­se ham. Og hans mor kun­ne hel­ler ikke.  Så han blev sendt til Fre­de­ri­cia. Ele­ver­ne på Døv­stum­me Insti­tut­tet kom kun hjem på som­mer­fe­ri­en en måned hvert år. Resten af tiden måt­te de nøjes med at læn­ges efter for­æl­dre og søskende.

Hen­ry Emil var ked af at være på Insti­tut­tet og han gjor­de oprør. Til gen­gæld blev han så i ret­ten kaldt en af de van­ske­lig­ste ele­ver, ste­det hav­de haft. Og han blev også beskyldt for at vil­le bræn­de insti­tut­tet ned. Det hav­de hans fami­lie aldrig fået at vide.

Efter sko­len kom han i sko­ma­ger­læ­re langt fra Fal­ling. Nem­lig tæt på Fre­de­riks­sund på Sjælland.

Hvor­for han lige hav­ne­de dér, ved vi ikke.

SIKRET AFDELING RØDBYGÅRD

Sik­rings­af­de­lin­gen på Rød­by­gaard, hvor Hen­ry Emil blev anbragt

Alle­re­de før ansat­te på Gyl­ling­næs begynd­te at ryd­de op efter bran­den, kør­te poli­ti­et Hen­ry Emil Jen­sen til Brej­ning ved Vej­le, hvor intel­li­gen­ste­sten ven­te­de. Han kom ikke på den rig­ti­ge side af 75, så nu var han ikke kun døv­stum, men også åndssvag. 

Han stak af fra anstal­ten et par gan­ge, og blev så anbragt på Rød­by­gaard ikke langt fra Mari­bo. Den sto­re insti­tu­tion hav­de to sik­re­de afde­lin­ger for kri­mi­nel­le åndssvage.

SVIGT OG OVERGREB

Det var dér, ”en søl­le døv­stum dreng”, som der stod meget kort­fat­tet om ham i Gyl­ling-bogen, kom til at leve sit liv.

I for­å­ret fik fol­ke­tin­gets Soci­al- og Ældre­ud­valg til­sendt den 380 sider sto­re rap­port ”Histo­risk udred­ning ved­rø­ren­de børn, unge og voks­ne anbragt i sær­forsor­gens insti­tu­tio­ner 1933 til 1980”. Det var i den peri­o­de, sta­ten hav­de ansvar for særforsorgen.

Den var resul­ta­tet af to års arbej­de, der invol­ve­re­de to uni­ver­si­te­ter, Dansk Forsorgs­mu­se­um og Rigs­ar­ki­vet. Et af hoved­spørgs­må­le­ne var: Blev anbrag­te i sær­forsor­gen udsat for svigt og over­greb? Og sva­ret var: Ja, mon ikke! For­sker­ne var især over­ra­ske­de over omfan­get af vold og tvang i ånds­svage­forsor­gen. (Læs rap­por­ten her). De ånds­sva­ge blev ikke betrag­tet som mennesker.

Vold og tvang hør­te til dagligdagen

Det gjaldt også på Rød­by­gaard, hvor Hen­ry Emil blev anbragt bag pig­t­råd og mur. Anstal­ten rum­me­de – som de øvri­ge kæm­pe insti­tu­tio­ner for ånds­sva­ge – histo­ri­en om vold mod ”alum­ner” og i det hele taget man­gel på respekt for de men­ne­sker, der ikke kun­ne for­la­de ste­det i leven­de live. Det var her, han – for at bru­ge poli­tiets ord – blev ”taget i for­va­ring for stedse”.

OVERLÆGEN VAR KONGEN

Over­læ­gen var her – som på de andre anstal­ter – kon­gen. De fle­ste af dis­se kon­ger kun­ne ikke få job i det almin­de­li­ge hospi­talsvæ­sen. Men bag de høje mure var de både lov­gi­ven­de, udø­ven­de og døm­men­de magt, og det både i for­hold til de udvik­lings­hæm­me­de bebo­e­re og i for­hold til per­so­na­let. Det var over­læ­gen, der bestem­te, om en udvik­lings­hæm­met skul­le fik­se­res, have sin dosis af bero­li­gen­de medi­cin sat op. Det var ham, der bestem­te, om en bebo­er skul­le kastre­res eller have det hvi­de snit.

På Rød­by­gård var det ham, der stod bag instruk­sen om, at alle de kri­mi­nel­le skul­le gå nøg­ne i seng kl. 20. Fastspæn­din­ger med rem­me, der blev pro­du­ce­ret på insti­tu­tio­nen, hør­te til dag­lig­da­gen – det sam­me gjor­de den grove vold.

NU ER DET GLEMT

Det blev betrag­tet som over­ve­jen­de sand­syn­ligt, at det var Hen­ry Emil, der stod bag ned­bræn­din­gen af Tysker­hu­set på Gyl­ling­næs, der af skole­le­de­ren og lokal­hi­sto­ri­ke­ren Thor­vald Mad­sen blev kaldt ”et af de mest ejen­dom­me­li­ge byg­nings­vær­ker på Jyl­lands Øst­kyst”. I dag er der intet spor af Byg­nings­vær­ket på Gyl­ling­næs, og det er nu glemt af de fle­ste. Det kom aldrig på tale at genop­byg­ge det. Også Hen­ry Emil er glemt – som tusind­vis af andre, der fik præ­di­ka­tet ånds­svag, blev han opslugt af ”de glem­tes verden”.

(En arti­kel om ned­bræn­din­gen af Tysker­hu­set – men med stør­re vægt på byg­nin­gen end her – vil bli­ve bragt i Odder muse­ums skrift ”I godt sel­skab”, der bli­ver udsendt 24. november)

KALENDER

MORGENSANG OG FORMIDDAGSKAFFE

Mor­gensang fort­sæt­ter. Men vil dog ikke begyn­de i kir­ken. Det vil være i Sog­ne­hu­set, hvor der også – som sæd­van­ligt – vil være kaf­fe bag­ef­ter. Sådan vil det være hen over vin­te­r­en, for at spa­re på energien. 

ÆSKEN HOLDER JULNOVEMBER

19. – 20. novem­ber og 26. – 27. novem­ber klok­ken 11 – 16 hol­der Æsken på Alrø åbent med salg af pro­duk­ter fra loka­le kunst­hånd­vær­ke­re og meget andet. 

JULGALLERIET

26. novem­ber fra kl. 10 – 15 hol­der Dort­he Bent jule­mar­ked i Gal­le­ri­et på Den Gam­le Sta­tion i Ørting. Der vil være noget for enhver pen­ge­pung – og der­for mulig­hed for at købe jule­ga­ver lokalt. 

JULEMARKED VED GYLLING-BRUGSEN

Den 26. nov. hol­der Brugs­en i Gyl­ling jule­mar­ked med boder og jule­hyg­ge. Det er fra kl. 10 – 14. Har du noget at sæl­ge, kan du få din egen bod. Sig det til en af de ansatte. 

VÆK JULEMANDEN

Den 26. novem­ber kan børn og barn­li­ge sjæ­le kl. 14.30 være med til at væk­ke jule­man­den i Gyl­ling Mølle

SPISEVENNER ØNSKER GOD JUL

13. decem­ber kl. 12 – 14 har Spi­se­ven­ner jule­mid­dag i Ørting Hal­lens Café. Til­mel­ding sene­st 9. decem­ber til Poul Hen­ning (22 38 36 92) eller Knud (21 25 36 65).

PROGRAMMER:

Pro­gram­mer­ne for akti­vi­te­ter­ne i Dan­ske Seni­o­rer og i Tors­dags­klub­ben er nu lagt ind under “Lokal­råd og for­e­nin­ger”. Se et væld af akti­vi­te­ter som fored­rag, kort­spil, hyg­ge, fæl­les­spis­nin­ger og udflugter.