KORT NYT

Loka­l­om­rå­dets udvik­lings­plan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup.

Østjy­der mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les for­e­ning.

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 med­lem­mer.

Vej­bod fort­sæt­ter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til for­sam­lings­for­bud­det”.

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug.

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tæn­ke­boks”.

Pla­der for de smadre­de vin­du­er

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vin­du­er.

Lor­te Cor­o­na”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafe­te­ria.

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned.

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude.

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sog­ne.

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbej­det.

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Fal­ling.

De slo­ges om eller arve­de kon­ge­mag­ten

Når man læser Alrø-histo­ri­ke­ren Rik­ke Agne­te Olsens sprit­nye bog om ”Kon­gen i Dan­mark”, kan man kan bli­ve så glad for at vores Mar­gret­he nøjes med at bru­ge gar­der-hus­a­rer­ne ved fest­li­ge lej­lig­he­der. Og end­nu mere glad for, at hen­des søn kun kan erklæ­re og føre krig ved at del­ta­ge i en øvel­se for mili­tæ­ret.

Sådan har det bestemt ikke altid været. Kon­ger­ne i Dan­mark har ført kri­ge så langt til­ba­ge i histo­ri­en, som vi har doku­men­ta­tion for. Og ud over at pine den almin­de­li­ge befolk­ning med krav om høje­re skat­ter og mili­tærtje­ne­ste, har nog­le af dem også pant­sat land og rige for at få råd til en hær af leje­sol­da­ter.

DET BEGYNDTE MED TEGNINGERNE

Chri­sti­an d. I

”Kon­gen i Dan­mark” er rigt illu­stre­ret af gra­fi­ke­ren Jør­gen Krag­lund. Det var ham, der begynd­te med at teg­ne hver enkelt regents portræt efter gam­le mønt­er og male­ri­er. Uden teg­nin­ger­ne vil­le bogen næp­pe være ble­vet til noget, for Rik­ke Agne­te Olsen har tid­li­ge­re skre­vet en bog, der for­tæl­ler histo­ri­en om alle de dan­ske kon­ger – hele kon­geræk­ken, om man vil. Den nye adskil­ler sig fra den før­ste ved at for­tæl­le kon­ge­døm­mets histo­rie.
Bare at høre ordet kon­geræk­ke kan kan få man­ge – spe­ci­elt ældre men­ne­sker – til at træ­de to skridt til­ba­ge. For de husker kon­geræk­ken som en pla­ge fra den­gang de gik i ”her skal du kun­ne både sal­me­vers og kon­geræk­ken udenad”-skolen. Men sådan skul­le kon­geræk­ken hel­ler aldrig have været behand­let. For det er på den, vig­ti­ge begi­ven­he­der i lan­dets histo­rie kan hæn­ges op.

DRONNINGER OG ELSKERINDER ER MED
Rik­ke Agne­te Olsens bog er da hel­ler ikke en oprems­ning. Med for­tæl­lin­gen om den enkel­te regent, for­tæl­ler hun histo­ri­en om lan­dets sty­re. Hvad blev det påvir­ket af – og hvor­dan? Hvor­dan opfør­te de enkel­te regen­ter sig, og hvil­ke kon­se­kven­ser fik det? Også dron­nin­ger­ne, der som hoved­re­gel var valgt af poli­ti­ske grun­de når der skul­le laves alli­an­cer med andre lan­de, får omta­le i ”Kon­gens Dan­mark”. Og i det omfang fril­ler­ne – elske­rin­der­ne – har spil­let en rol­le for kon­ger­nes sty­re, er de også med i bogen.

SAGNKONGERNE
Rik­ke Olsen omta­ler alle regen­ter­ne. Fra et udvalg af sagn­kon­ger­ne – som Skjold, der sendt af guder­ne som lil­le barn kom sej­len­de på et skib fyldt med kost­bar­he­der og guld – til Dan­marks nuvæ­ren­de regent, Mar­gret­he d. II.
Vi ved gan­ske vist meget lidt om sagn­kon­ger­ne – bort­set fra de histo­ri­er, der for­tæl­les om dem og som Saxo sene­re skrev ned. Man kan ikke fæste lid til dem, men alli­ge­vel er de vig­ti­ge. For de viser, hvad man anså for det ide­el­le kon­ge­døm­me, da histo­ri­er­ne blev skre­vet ned – som Skjold, der i bogen beskri­ves sådan:
”Som kon­ge var han væl­dig mod fjen­der, mild mod sva­ge og træn­gen­de, ret­fær­dig i dom­me og gav­mild mod sine tro­fa­ste. Sådan skal en kon­ge være. I hans tid blom­stre­de riget”.

Rik­ke Agne­te Olsen – for­tæl­ler gen­nem kon­ger­ne histo­ri­en om lan­dets sty­re­for­mer

DE SLOGES OM MAGTEN
De før­ste kon­ger vi ved noget fak­tu­elt om, er Gorm den Gam­le og Harald Blå­tand. I bogen får vi histo­ri­en om dem, og om dem, der fulg­te efter.
Til kro­nen blev arve­lig, var der mas­ser af kam­pe om for­de­lin­gen af mag­ten i fami­li­en. Val­de­ma­rer­ne slog end­da kon­kur­ren­ter­ne ihjel i kam­pen om mag­ten. Og kon­kur­ren­ter­ne kun­ne være man­ge, for de fle­ste kon­ger hav­de man­ge børn både til høj­re og ven­stre i deres ægte­ska­ber, og også andre gre­ne af fami­li­en ynde­de at blan­de sig. Pro­ble­met var, at alle mand­li­ge med­lem­mer af kon­ge­slæg­ten var valg­ba­re. Kon­ger­ne blev valgt af stormæn­de­ne, og de fle­ste prø­ve­de på for­hånd at få garan­ti for, at net­op deres søn skul­le efter­føl­ge dem.

DE KONSTANTE KRIGE
Fred var der ikke meget af. For kon­ger­ne drog kon­stant i krig. Deres vig­tig­ste pligt var at stå for krigs­mag­ten og sør­ge for rigets sik­ker­hed. Det gik ud over den almin­de­li­ge befolk­ning, som ikke ale­ne skul­le stil­le som sol­da­ter. De skul­le også beta­le gil­det. Hyp­pigt var kri­gen mod sven­sker­ne. Vi skal helt hen til Chri­sti­an d. VI, der rege­re­de fra 1730 til 1746, før vi fin­der en kon­ge, der ikke var i krig. Det vare­de så hel­ler ikke ved.

KIRKEN OG STORMÆNDENE BLANDEDE SIG
Kon­ger­ne hav­de nok at se til. Ikke ale­ne med kri­ge­ne, men også med stormænd og kir­ke, der vil­le blan­de sig og bestem­me, og også have kon­gen til at afgi­ve pri­vil­e­gi­er. I åre­ne efter at Harald Blå­tand ”gjor­de daner­ne krist­ne”, blev kir­ken en magt­fak­tor, der blan­de­de sig i alt – og frem til refor­ma­tio­nen fik den sam­let mas­ser af rig­dom­me – og magt. Efter refor­ma­tio­nen over­gik gods og guld til kon­ge­mag­ten.

KUN ANSVARLIG OVER FOR GUD
Rik­ke Agne­te Olsen for­tæl­ler i bogen leven­de om slags­må­le­ne frem til ene­væl­den som betød, at kon­gen kun var ansvar­lig over for Gud..
For­ud for den hav­de lan­det et valg­kon­ge­døm­me. Regen­ten blev udpe­get af rigs­rå­det, som bestod af de 20 med­lem­mer af den rige­ste adel. Kon­gen hav­de selv udpe­get dem, så han var sådan set blandt ven­ner.
I 1660 blev kro­nen gjort arve­lig og kon­gen blev ene­væl­dig med kon­ge­loven, der var den stær­ke­ste ene­væl­de-erklæ­ring i Euro­pa, og der skul­le gå 44 år, før den blev til­gæn­ge­lig for andre end de nær­me­ste.
Al magt blev sam­let hos kon­gen. Og han blev kro­net med pomp, pragt og kron­re­ga­li­er. Han kun­ne blan­de sig i alt – tvun­gen mili­tærtræ­ning om søn­da­gen efter kir­ke­tid, tvun­gen kon­fir­ma­tion, og luk­ning af alle for­ly­stel­ser, for nu blot at næv­ne nog­le af de min­dre love, der gjor­de livet mere træls for den jæv­ne befolk­ning.

EN SINDSSYG KONGE
Men loven tog ikke høj­de for, at der kun­ne kom­me en sinds­syg kon­ge, som Chri­sti­an d. VII, hvis liv mere end en halv mil­li­o­ner dan­ske­re fik for­talt i fil­men ”En kon­ge­lig affæ­re”. Kun en snu kron­prins og hans hjæl­pe­re fik afvær­get, at han kun­ne lave kata­stro­fer. De fik kon­gen til at skri­ve under på, at også kron­prin­sen skul­le sæt­te sin under­skrift for at en lov var gæl­den­de.

INGEN BLODSUDGYDELSERKUN ET FOLKETOG

Chri­sti­an d. 9 – Euro­pa’s svi­ger­far

Men de poli­ti­ske strøm­nin­ger både her­hjem­me og i udlan­det betød ønske om lade bor­ger­ska­bet og den mere bre­de befolk­ning have ind­fly­del­se. Det var dem, der gjor­de arbej­det og betal­te skat­ter­ne. Ene­væl­den skul­le afskaf­fes. I Dan­mark gik det ikke for sig som i f.eks. Frank­rig. Her var ingen blod­s­ud­g­y­del­ser, men der blev dog holdt pro­test­mø­der, og i Køben­havn gik et fol­ke­tog med 15.000 men­ne­sker til Ama­li­en­borg og kon­gen for at kræ­ve en fri for­fat­ning. Det var Fre­de­rik d. VII, som i 1849 under­skrev den grund­lov, som de for­skel­li­ge sam­funds­grup­per hav­de dis­ku­te­ret siden 1820’erne.

ET NATIONALT SYMBOL
Med grund­loven var det slut med ene­væl­den. Vi fik et ind­skræn­ket monar­ki.
I dag har monar­ki­et ingen poli­tisk magt. Det er en repræ­sen­ta­tiv insti­tu­tion og et natio­nalt sym­bol. Chri­sti­an d. X som i en peri­o­de under besæt­tel­sen red rundt i Køben­havns gader – lige til han en dag faldt af hesten. Mar­gret­hes nytårs­ta­ler, som de fle­ste dan­ske­re ser.
Kon­ger­ne i Dan­mark har en lang histo­rie. Og det er dén, Rik­ke Agne­te Olsen for­tæl­ler i bogen. En histo­ri­e­nørd kun­ne have ønsket læn­ge­re for­tæl­lin­ger om de enkel­te regen­ter, deres hand­lin­ger og dis­ses kon­se­kven­ser. Men kan ikke få alt, og har man behov for det, er der andre bøger at søge til. ”Kon­gen i Dan­mark” har en stør­rel­se, hvor alle kan være med – og hvor læse­ren får den nød­ven­di­ge viden.

Bogen er udgi­vet på for­la­get Tur­bi­ne, der opgi­ver pri­sen til at være 299 kr i bog­hand­ler­ne. Men ved køb på saxo​.com kan den fås for 250 kr. Det er ikke for tid­ligt at tæn­ke på jule­ga­ver.

Læs Lokal­po­stens portræt af Rik­ke Agne­te Olsen.

KALENDER

AFLYSNING:
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 3. novem­ber er aflyst på grund af Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne.

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set 29. okt., 05. nov., 12. nov. og 19. nov. på grund af Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne.

FAMILIEN FARTEN

9. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler Anne Gret­he Trang­bæk og Hel­ge Rude Kri­sten­sen om deres rej­se rundt i det syd­li­ge Afri­ka. 22.000 km over 4 måne­der i Nami­bia, Botswa­na, Leso­t­ho og Swa­ziland. Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling og Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning arran­ge­rer. Det er i Gyl­ling for­sam­lings­hus. Pris 60 kr. Til­mel­ding nød­ven­dig sene­st 26. okt. Ring til Tove Fors­berg – 52 38 53 80 – eller Kir­sten Jør­gen­sen – 50 48 47 58

CORONA-AFLYSNING
MARGRETHS GOBELINER

19. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler histo­ri­ke­ren Rik­ke Agne­te Olsen om gobe­li­ner­ne på Chri­sti­ans­borg, som Dron­nin­gen fik, da hun fyld­te 50 år. Hun var en del af den lil­le grup­pe, som fik ide­en til de far­ve­strå­len­de vær­ker, som for­tæl­ler Dan­marks histo­rie. Bag­ef­ter der der fæl­les kaf­fe­bord – pri­sen for kaf­fe og kage er 25 kr.