Da han løftede kniven og stak, fik den iltre og kværulerende husmand Ørting sat på landkortet med omtale i de fleste af landets aviser.
Knivsæggen borede sig ind i murersvend Niels Sørensens hjerte, og han sank sammen. Han var død på stedet – 22 år gammel.
Drabsmanden, den 40-årige husmand Erhard Adrianus Thomsen, tog hjem, vaskede sig og tog rent tøj på, så han var klar, når politiet kom. En time senere blev han hentet.
Historien om drabet, der fandt sted i Ondrup Mose i 1911, er tragisk – en ung mand mistede livet. Men det er også en historie om konsekvenserne af voksenmobning og om en outsider, der – sikkert for at hævde sig – kom i klammeri med alt og alle.
EN EVIGT UTILFREDS FLUEKNEPPER
Erhard Adrianus Thomsen blev født 23. maj 1868 i Skivholme sogn i Århus amt, hvor hans far var husmand. Da han var 11 år, blev han sendt væk for at tjene bønder, som det hed dengang. Fra han fyldte 18 år og i årene frem, boede han i Smederup ved Gosmer. Som 25-årig blev han gift med den to år yngre Maren Degn fra Samsø. De boede på et husmandssted, og sammen fik de syv børn.
Erhard var stort set uvenner med alt og alle i Smederup og omegn. Han var ”trættekær”, sagde man. Ordet betyder, at han var kværulerende, konfliktsøgende og blev ved og ved med at ville skændes. Han var en evigt utilfreds flueknepper, kan man sige på nudansk.
DE BANKEDE HAM I LY AF MØRKET
Folk blev mere end jævnt trætte af ham, og en aften, da mange vidste, han ville køre gennem Åkærskoven, besluttede de sig for at tage derned og i ly af mørket gennembanke ham. Ingen kunne bagefter udpeges som skyldige og episoden førte aldrig til domsfældelse, selv om Erhardt forsøgte.
Fordi hans reaktioner var så forudsigelige, blev det en sport at drille ham – specielt når man var flere sammen. For så gik han amok – råbte og skreg og luftede hidsigheden. Den form for underholdning fandt mange sjov. Men den kom altså også til at koste en ung mand livet.
DEN DAG FIK HAN NOK
Omkring 1910 flyttede familien fra Smederup til et husmandssted i Ørting. Her gentog historien sig. Det varede ikke længe før Erhardt også her var uvenner med alle.
Ved siden af at passe husmandsstedet, tog han arbejde her og der. Den dag han dræbte den 22-årige murersvend Niels Sørensen, hjalp han en gårdejer med at køre roer. På stedet arbejdede to murere og da de så Erhardt besluttede de sig for at tage en pause og bruge den til at drille ham. Han stod på vognen og læssede roerne af. Murerne snuppede den greb, han brugte og smed den, så han måtte ned for at hente den.
Han kom ud gennem porten med vognen, men gik så tilbage efter et eller andet, han havde glemt. Murerne fortsatte morskaben. De fulgte efter ham, da han bagefter trak sig baglæns ud af gården, mens de drillede ham. Niels Sørensen kom for tæt på ham, og så skete det: Erhardt trak kniven og stødte den ind i den andens hjerte. Han sank sammen – død på stedet.
DRILLERIERNE VAR REN UNDERHOLDNING
Drabet fik omtale i de fleste af landets dengang mange aviser, og i flere artikler mere end antydede, at drabsmanden måtte være mindst småskør. Det var han måske også. Eller også var han så fyldt med mindreværdskomplekser, at han læste ind i alle mennesker, at de ville nedgøre ham – deraf skænderierne og alle konflikterne, som så førte til drillerier og voksenmobning, fordi det morede andre, når han blev hidsig og skabte sig som en tam vild. Vi kender ikke årsagen til hans adfærd. Men vi ved, at den dag han trak kniven, havde han fået nok.
Dommen lød på to års forbedringsarbejde, hvilket dog kun fik dog et par linjer i nogle af aviserne.
BLIV GODE SAMFUNDSBORGERE VED HJÆLP AF KIRKEGANG
To år for drab lyder ikke af meget. Men 1. juli 1866 havde Danmark fået en ny straffelov. Nu skulle man væk fra tanken om hævn og væk fra at pine de dømte. Nu skulle man fokusere på at gøre dem til gode samfundsborgere, når de blev løsladt. De skulle blive bedre mennesker, og det skulle ske gennem religiøs påvirkning. De skulle arbejde, gå i kirke og læse religiøse skrifter.
FRA VRIDSLØSE TIL BJERAGER
Erhard Adrianus Thomasen kom fra arresten i Odder til Vridsløselille. Om kirkegangen og de hellige skrifter havde virkning på ham, ved vi ikke. Vi ved ikke meget om ham efter at han forlod Vridsløse. Dog ved vi, at han og familien ved folketællingen i 1925 boede i Bjergager. Her står han opført som arbejdsmand. Han er stadig gift med Maren Degn fra Samsø, og de har to hjemmeboende børn. Hvordan det har påvirket alle deres børn at have den iltre far, der hurtigt blev uvenner med alt og alle, ved vi ikke noget om. Ej heller hvordan drabet på Niels Sørensen fik indflydelse på deres opvækst. Vi kan kun gætte.
Erhard døde, da han var 66 år. Da var han stadig arbejdsmand. I kirkebogen står: ”Pludselig død (hjertestop) på vej hjem fra arbejde i Hylke”.
Man kan mene, at han selv med sin adfærd gjorde sig til et ønskeoffer for voksenmobning. Men alligevel – hvem har gavn af konstant at gøre et andet menneske til grin?
FOKUS PÅ MOBNING
I dag har vi fokus på mobning – blandt børn og unge, men også når den er en del af et arbejdsmiljø. En ny undersøgelse viser f.eks., at folkekirken har et større problem end andre arbejdspladser. Hver syvende ansatte siger, de har været udsat for mobning.
På Erhards tid var mobningen en del af den personlige kontakt. I dag handler det også – og især – om sociale medier og om social udelukkelse. Men hvordan det end sker, så har det store psykiske konsekvenser for den eller dem, der bliver ramt.
Det havde det også for Erhard – og endnu større for mobberen Niels Sørensen, der kun blev 22 år.
