
For Finn Forsberg betød børn og børnebørn alt, og han nåede at være med til de to yngste børnebørns dåb sidst i august. Da han på grund af sygdom blev nødt til at flytte fra den lille gård i Amstrup til Stenslund centret i Odder, gjorde Tove, hans kone, og hans børn alt de kunne, så han stadig i kørestolen kunne være med til alle familiesammenkomster.
Søndag den 17. september døde han.
HER BLEV HAN FØDT
Gården i Amstrup var ikke blot hjem for ham og Tove i de 54 år, de var gift. Det var også her, han og tvillingsøsteren Lis blev født 11. oktober 1935. Deres far havde bygget den i 1928. Finn og Tove købte senere gården af ham, fik lidt mere jord og dyrkede bl.a. grøntsager, der blev solgt til det, der dengang hed FDB (nu COOP).
Deres fire børn voksede op på gården.
SE VERDEN
For både Finn og Tove var det vigtigt, at alle fire børn fik gode uddannelser, og at de så og oplevede noget af verden. F.eks. som udvekslingsstudenter.

Finn fortalte også med glæde om de mennesker, han selv mødte, og de rejser, han kom på, da han gik på landbrugsskole. Først i Malling – senere to gange ni måneder på Nordisk Landbrugsskole ved Odense. Her mødte han andre nationaliteter. Bl.a. afrikanere, der var i landet for at lære landbrug.
ÅBNEDE HJEMMET FOR ”FREMMEDE” UNGE
Hjemmet i Amstrup blev også åbnet for unge fra andre lande. Bl.a. udvekslingsstudenter fra Canada og Australien. En ung grønlænder fandt også et hjem på gården, og da børn fra Tjernobyl-området for år tilbage var på rekreation her i området, fandt de også plads til nogle af dem. Hvorfor? ”Jo, de spurgte, og vi havde plads, så sådan blev det”, lød Finns lakoniske svar.
VENLIGT OG HØFLIGT
Gårdens rummelighed og gæstfrihed bliver fremhævet af alle, man spørger. Det samme gør Finns venlighed. Som sønnen Thorbjørn sagde i et interview i Lokalposten: ”Jeg har for eksempel altid fået at vide af min far, at man kommer længst med at behandle andre venligt og høfligt, uden at man dog skal være naiv”.
POSTEN SKAL UD

At alle skal behandles venligt og høfligt, mærkede post-kunderne også. Finn arbejdede ikke kun på gården i Amstrup. Han gik også post i 25 år – dengang folk sendte breve, og posten tog imod penge, når regninger skulle betales. I begyndelsen var det kun nogle timer i Hou. Men senere bragte han også posten ud i Ørting og på Alrø. Når regningerne skulle betales, kunne det blive til mange kopper kaffe og mange snakke i folks køkkener. Og posten kom ud i al slags vejr. Også når sneen høvlede ned. Ældre beboere på Alrø husker stadig Post-Finn, og de fremhæver hans venlighed. Det var altid hyggeligt, når han kom på kaffebesøg.
TV-FODBOLD OG HÅNDBOLD-CHAUFFØR
Som yngre spillede han fodbold i Gylling. Senere blev det kun til TV-fodbold i sofaen. Men da efternøleren Mia spillede håndbold, var Finn holdt op med at arbejde, og havde derfor god tid. Så de to kørte mange ture rundt til de kampe, hun skulle spille.
Han var med i gruppen ”de syv gamle mænd” – også kaldet “de syv kloge gamle mænd fra Amstrup”, som på skift mødtes hos hinanden. De havde en fælles interesse i naturen og i lokalhistorien, og stod bl.a. bag et lille hæfte om landsbyen Amstrup og dens omgivelser.
En mislykket knæoperation på privathospitalet Hamlet tvang Finn i en kørestol, og den havde også andre følgevirkninger. Derfor måtte han tilbringe det sidste leveår på plejehjem.
Finn Forsberg bisættes fra Gylling kirke fredag d. 22. kl. 14.