Det er Thorbjørn Forsberg, der står for at booke bands til Metal I Forsamlingshuset og til Hads Herred Rockfestival. Og det er ham, der som uddannet journalist er ansvarlig for, at koncerterne bliver behørigt omtalt på Facebook og andre sociale medier, så der kan blive solgt billetter. Han bruger mange timer på arbejdet, der helst skal give et overskud, der kan hjælpe med at holde liv i Gylling Forsamlingshus.
RØDDERNE ER I GYLLING
Han bor ikke i landsbyen nu, men er flyttet op tæt på Randers. Så hvorfor ikke bruge energien dér?
”Jamen, det er i Gylling, jeg har mine rødder. Det er her i området, jeg er vokset op, og mine forældre bor stadig i Amstrup. Jeg gik i børnehave i Gylling, i skole, til fodbold – og kernen af de venner, jeg fik dengang, har jeg endnu. Flere bor stadig i landsbyen. For mig er det sammenhold og den fortrolighed, vi har, noget meget værdifuldt. Vi mødes og flere af os er sammen om at tage initiativer – skabe noget”.
Da han blev gift med Mette, og de præcis en uge efter fik sønnen Erik, var han af praktiske årsager nødt til at flytte fra Gylling. Ikke mindst af hensyn til Mettes to piger, der begge er i skolealderen og går i skole i Randers. Derfor skal der nu lidt mere planlægning til, når han skal til møder og arrangementer, fordi en times kørsel både hen og hjem også skal regnes ind.
”Men det er da håbet at komme tilbage til Gylling, når børnene er større. Det er her, jeg gerne vil blive gammel”, siger han.
VI ER SOM HUMLEBIEN
”Der er et godt sammenhold i byen, og jeg kan godt lide at være med til at skabe noget sammen med andre, der kan, vil og tør kaste sig ud i noget, der synes umuligt – som f.eks. at trække heavy metal koncerter til en lille landsby langt ude på landet. Du kan sammenligne os med humlebien, der ikke ved, at den ikke kan flyve. Den gør det bare”.
Humlebien er også med i den illustration, som kunstneren Ole Grøn har lavet til et flot keramisk krus samt til mærker til at sy på tøjet. Der bliver solgt til koncerterne eller når som helst i webbutikken via www.mifmerch.dk.
PENGE TIL FORSAMLINGSHUSET
Thorbjørn har holdt af heavy metal, siden han var en lille dreng, ikke mindst præget af smagen hos de to storebrødre, som blandt andre introducerede ham for Iron Maiden, Manowar, Mötley Crüe, Bon Jovi og Def Leppard. Siden har han været vild med den guitardominerede tunge og rå rockmusik. I 2013 stillede han sin første egentlige koncert an i Gylling Forsamlingshus sammen med vennen Morten Skak Ottosen, og siden har de været hovedarrangørerne bag 25 koncerter i det gamle hus samt to festivaler på Sportspladsen i Gylling.
”Det er da aggressive musik”, siger Thorbjørn. ”Men den har fredelige koncerter. Vi har aldrig oplevet ballade i forsamlingshuset de mange gange, vi har været der. Heller ikke de to gange vi har haft Hads Herreds Rockfestival”.
Det overskud, koncerterne indbringer, er gået til at holde Gylling Forsamlingshus i live. Rent formelt er Gylling Eventforening nemlig foreningen bag Metal I Forsamlingshuset, og den er reelt en støtteforening for forsamlingshuset.
”Forsamlingshuset er en kulturinstitution, der har stor betydning i landsbyen. Det ville være et stort tab for Gylling, hvis det forsvandt”, siger han.
Derfor er han også ked af, at Hads Herred Rockfestival på St. Bededag i år gav et betydeligt underskud. Der blev ikke solgt det forventede antal billetter, og der var booket et dyrt band, som skulle have været trækplastret. Men trækplaster-effekten udeblev. Nu skal arrangørerne så i gang med at finde ud af, hvordan de kan dække det trælse underskud ind – og tjene flere penge til forsamlingshuset. Forud venter endnu en vinter med meget høje energipriser, og forsamlingshuset er foreningsejet, så alle udgifter til drift og vedligehold skal komme fra arrangementer. Der er ikke offentlige tilskud at hente. T‑shirts, krus m.v. er bestilt eller allerede sat til salg, men der skal mere til.
OVERNATNING – LANGT UDE PÅ LANDET
Thorbjørn og resten af gruppen bag festivalen var ud over det svigtende publikum ganske godt tilfredse med den måde, selve festivalen forløb . Men der er selvfølgelig ting, de gerne vil justere på, hvis de arrangerer rockfestival igen.
”Vi må f.eks. finde ud af, hvordan vi kan skaffe overnatningsmuligheder”, siger Thorbjørn. ”Vi er langt ude på landet, og det var åbenbart ikke nok at have busser til og fra Odder og Århus, så vi drømmer om en slags campingplads i forbindelse med festivalen. Og så skal vi finde ud af, hvordan vi fanger folk. Efter Corona-nedlukningen har der været et væld af koncerter med bands, der hungrer efter at spille for et publikum, så folk har kunnet vælge og vrage. Derudover kan det godt mærkes, at folk generelt har færre penge mellem hænderne til spas og løjer. Konkurrencen om publikums gunst er hård, og vi har ikke haft – og får heller ikke – masser af penge til markedsføring. Vi skal have evalueret grundigt – finde nye veje og lave alle de forbedringer, vi kan”.
KRIGENS GRIMME ANSIGT
I år kunne soldater, der har været udsendt for Danmark, få 20 procent rabat på deres billet til rockfestivalen. Og det er ikke tilfældigt. Thorbjørn har selv været udsendt tre gange – nemlig til Bosnien og Afghanistan samt til den italienske ø Sicilien med F‑16 kampfly-bidraget, der var med under indsatsen i Libyen i 2011. I Bosnien var han almindelig soldat, udsendt for Ingeniørregimentet som kører på en pansret mandskabsvogn. På Afghanistan og Libyen-missionerne var han presseofficer og skulle varetage et bredt spekter af opgaver, der relaterede sig til pressen og til kommunikationen både indad- og udadtil. Afghanistan-missionen med den danske kampgruppe på ISAF Hold 7 foregik i Helmand-provinsen, hvor han opholdt sig i cirka seks måneder. Det bød på en del oplevelser med krigens grimme ansigt. Og det har sat nogle spor.
OPLEVELSERNE ER NÆRVÆRENDE I SINDET
”Oplevelserne med krig er kommet på afstand i tid, men de er nærværende i mit sind. Mit hoved kan nogen dage stadig flyde over med blodige kroppe, bomber og beskydninger, og min krop og krybdyrshjerne kan ikke altid finde ud af, at den ikke længere er i krig, når der bliver reageret prompte på en trussel – hvad end den er reel eller ej. Det har jeg vist til fælles med mange veteraner. Jeg forsøgte i mange år at løbe fra at skulle tænke på det ved altid at være i gang med fuldtidsarbejde, egen virksomhed, frivilligt arbejde osv. Jeg havde fingrene i et væld af ting! Men det hele fulgte jo med i rygsækken. Andre, der er blevet lagt ned af stress, kan sikkert genkende følelsen af, at det hele ramler ned om ørene på en, og man pludselig står et helt nyt sted i livet. Det kan opleves som det totale mentale sammenbrud, man er pludselig ikke længere den, man selv troede, og man kan måske ikke længere de ting, man kunne før. Interesser ændrer sig, og det samme gør en del af den perifere omgangskreds, fordi folk, der ikke er tætte, falder fra. Og man er nødt til at fokusere på at passe på sig selv, så man kan rejse sig igen.”
Efter en sygemelding er han tilbage på jobbet som kommunikationsmedarbejder i Forsvaret – men ikke på fuld tid.
VETERANHJEM GIVER RO
Eftervirkningerne efter at have haft grimme oplevelser i krig kan betyde, at den ramte let kan blive stresset og opfarende, også over små ting, og kan have brug for at trække sig for at få ro og være alene. Alt det kender Thorbjørn til, og det er ikke altid nemt i en familie.
”Jeg vil sikkert have det med mig altid”, siger han. ”Men jeg har fået hjælp til – og øver mig på – strategier, der kan standse reaktionerne, før de overtager styringen og trækker af sted med mig. Det kan være svært for andre at forstå, hvad vi bærer med os. Det er nok også derfor, veteraner søger andre veteraner”.
Selv bruger han flere af de tilbud, der er for tidligere udsendte. Det kan være gennem Veteranhuset i Randers eller Veteranhjem Midtjylland i Brabrand. Eller som deltager i nogle af de mange aktiviteter; for nyligt for eksempel generalprøven på Århus Symfoniorkesters ”Symfoni i det fri”, som havde budt brugere fra veteranhjemmet med.
Det var også Thorbjørn, der talte på veteranernes vegne, da blandt andre kronprinsen var med til at indvie nye lokaler på Veteranhjem Midtjylland 4. oktober sidste år.
”Det er en broget skare, der kommer på veteranhjemmet”, siger han. ”Men vi er bundet sammen af udsendelserne. Som jeg også siger i talen, så skaber de en grundlæggende respekt imellem os, hvad end man kommer på en god dag eller en dag, hvor skyerne hænger lidt tungt.”
(Se Thorbjørns tale til HKH Kronprins Frederik her)
Behovet for den trygge base er også en af grundene til, at Thorbjørn har det så godt med at komme tilbage til Gylling og de mennesker, han har kendt det meste af livet. Han flyttede væk fra Gylling i 2019, da sønnen Erik meldte sin ankomst, og det skabte en kæmpe omvæltning i hans liv.
KOPIERER EGEN BAGAGE
”Jeg havde længe slet ikke regnet med, at jeg skulle have børn”, siger Thorbjørn. ”Men Erik er blevet den store gamechanger. Den kærlighed, man føler til sit eget afkom, er helt ubeskrivelig. Og man kommer til at tænke meget over, hvad man selv har med sig – og hvilke værdier, man gerne vil give videre. Jeg oplever, hvordan jeg kopierer mine forældre på godt og ondt. Jeg har for eksempel altid fået at vide af min far, at man kommer længst med at behandle andre venligt og høfligt, uden at man dog skal være naiv.
Min mor læste for mig ret fast, da jeg var lille, og det elskede jeg. Glæden ved gode historier vil jeg gerne give videre. Lige nu er det mest Gurli Gris og bøger om alfabetet og om tal, men senere tager vi fat på andre bøger”.
FÅ DET SAGT I TIDE
I denne tid tager Thorbjørn turen fra Randers lidt oftere, end han plejer, for hans far er meget syg.
”Jeg vil gerne være sammen med ham så meget som muligt, for der er ikke umiddelbart udsigt til bedring for ham. Min far har svært ved at tale og kommunikere i det hele taget efter en slem infektion i kroppen på grund af en fejlslagen knæoperation og en efterfølgende opfølgning på privathospitalet Hamlet, som var under al kritik. Men han kan godt kende mig, det er jeg sikker på, så jeg læser for ham og fortæller ham om stort og småt i mit liv. Jeg prøver også at fortælle ham om det, der sammen med ham har betydet meget for mig. Det er for eksempel at dele nogle skriverier, jeg lavede i min notesbog, da jeg var i Afghanistan, som handler om ham. Men det er desværre langt hen ad vejen envejskommunikation, og det er bestemt ikke det samme som at snakke med ham. Så hvis jeg skal give et råd til andre, vil det være: Få sagt og gjort det I vil i tide. Udskyd det ikke. Det er også noget af det, jeg gerne vil lære min dreng, når han bliver større – at livet oftest på en eller anden måde belønner én, hvis man handler og gør noget, frem for hvis man forholder sig passivt”.
RUMMELIGHEDEN SKAL GIVES VIDERE
Hos Tove og Finn i Amstrup – Thorbjørns forældre – var der altid plads og rum til en mere. De har haft udvekslingsstudenter fra Canada og Australien og en ung grønlænder boende. Og da børn fra Tjernobyl for år tilbage kom til området på rekreation, fandt de også plads til nogle af dem. Forældrene skubbede på for at deres børn skulle have gode uddannelser – og også helst se noget af verden.
”At være et rummeligt menneske, der er godt rustet til at klare tilværelsen, vil jeg gerne give videre til min søn”, siger Thorbjørn.
Måske vil det også lykkes for ham at give Erik glæden ved at lytte til den hårde rock og arrangere koncerter til glæde for andre. I hvert fald var sønnike trukket i en ”Metal I forsamlingshuset”-t-shirt, før han kunne rejse sig ved egen hjælp.
Mere metal
Den næste omgang Metal I Forsamlingshuset foregår lige om lidt, den 10. september, hvor tre bands gæster Gylling Forsamlingshus. Der er info og billetter at finde via www.metaliforsamlingshuset.dk
