KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

For “Væl­ling-Cat­hri­ne” var bræn­det sikkerhed

Af Lis­beth Bon­de og Mari­an­ne Hansen

Enten med en stump reb i hån­den eller bæren­de på en lil­le bun­ke gre­ne og pin­de, som hun hav­de slå­et reb om, og ofte i føl­ge­skab med en kat eller to.
Det var sådan folk mød­te hen­de på vej­en og i sko­ven. Tit gik hun og mum­le­de for sig selv. Hun var sær, sag­de man om hende.
Inde i huset hav­de hun bræn­de i stab­ler. Og også omkring huset. Det skul­le være hen­des sik­ker­hed for var­me, når hun blev rig­tig gammel.
Hun hav­de øge­nav­net Væl­ling-Cat­hri­ne. Ingen ved helt hvor­for, men sik­kert for­di hun fore­trak såkaldt søbemad. Ansig­tets inds­unk­ne kin­der tyder på tab af tænder.
Hen­des navn var Sofie Cat­hri­ne Severinsen.

Hun blev født 22. novem­ber 1880 i Fjel­lerup sogn på Djursland. Hen­des far var arbejds­mand. Og så ved vi, at bør­ne­ne kom ud at tje­ne så hur­tigt som muligt på går­de og god­ser. Også Cat­hri­ne var ”pige” da hun 31. Janu­ar 1902 bli­ver gift med tje­ne­ste­karl Seve­rin Anders Seve­rin­sen i Koed kir­ke – også på Djursland.

ET OMFLAKKENDE LIV
De blev på Djursland nog­le år, for deres før­ste barn – Peder Søren Kri­sti­an – er født i Vivild d. 13. Maj 1904. Han blev opkaldt efter Cat­hri­nes far – Peder – og Seve­rins far – Søren. Også deres anden søn – Karl Fre­de­rik Anton Seve­rin­sen blev 24. Juni 1905 født på Djursland. Nem­lig i Glæs­borg. Men sene­re flyt­ter fami­li­en til Fal­ling, hvor de boe­de Aakær­hu­se, og her blev den tred­je søn født 18. Febru­ar 1909. Han fik nav­net Jens Han­ni­bal. Bopæ­len for­tæl­ler os, at Cat­hri­ne og Seve­rin har haft arbej­de på god­set Åkjær. Men i 1911 er de flyt­tet til Gyl­ling, hvor Seve­rin er regi­stre­ret som dag­le­jer på Gyllingnæs.
Fami­li­en er flyt­tet noget omkring.  I 1916 er de regi­stre­ret i Engum ved Vej­le, hvor Seve­rin er sko­v­ar­bej­der, men snart ven­der de til­ba­ge til Hads Her­red, hvor de i 1923 køber et lil­le hus­mands­sted mel­lem Bils­bæk og Ondrup.

ET LÅN 825 KR

Ejen­dom­men for­faldt, da Cat­hri­ne blev ældre. Men ikke køk­ken­ha­ven (Foto: Eigil Nielsen)

I okto­ber 1923 fik de skø­det på ejen­dom­men, og stod nu med en obliga­tions­gæld til den tid­li­ge­re ejer på 825 kro­ner til en ren­te på fem pro­cent. Det har givet­vis været hårdt for dem at få det hele til at løbe rundt, men de få tøn­der land jord har ved flit­tigt arbej­de kun­ne hol­de fami­li­en selv­for­sy­nen­de med såvel kar­to­f­ler som grøntsager.
Af fol­ke­tæl­lin­gen i 1925 frem­går, at Seve­rin – der på det tids­punkt var 50 år gam­mel og hav­de slidt hele livet – fort­sat arbej­de­de som sko­v­ar­bej­der. Først i 1930 er han kun regi­stre­ret som husmand.
Det har været hårdt arbej­de for dem at få den lil­le ejen­dom til at give dem føden.
Der­for har det været en let­tel­se for dem, da de kun­ne få alder­s­ren­te, som det hed.
I 1940 står de beg­ge regi­stre­ret som ”alder­s­ren­te­ny­de­re”. Hvor meget, der var at nyde, kan dis­ku­te­res. Men selv de par hund­re­de kro­ner om året, har været et gode for det slid­som­me par.

ALDERSRENTEN
Alder­s­ren­ten var for­lø­be­ren for fol­ke­pen­sio­nen, som blev ind­ført i 1956. Den blev før­ste gang ind­ført som alder­doms­un­der­støt­tel­se i 1891 til men­ne­sker, der var fyldt 60 år. Den­gang skel­ne­de man mel­lem vær­digt træn­gen­de – og de uvær­di­ge. Man skul­le selv søge om at få ydel­sen – og den kun­ne kun gives til folk med et ”uplet­tet ry”, som ikke inden­for de sene­ste 10 år hav­de mod­ta­get fat­tig­hjælp, der ikke var betalt til­ba­ge. Men i mod­sæt­ning til fat­tig­hjæl­pen, betød alder­doms­un­der­støt­tel­sen ikke tab af bor­ger­li­ge rettigheder.
Det var op til det enkel­te sogn, hvor stor alder­doms­un­der­støt­tel­sen skul­le være – så de fær­re­ste kun­ne leve af den.

I 1922 kom så alder­s­ren­ten. Den kun­ne udbe­ta­les til folk, der var fyldt 65 år – og som ikke de sene­ste tre år hav­de mod­ta­get fat­tig­hjælp. Og nu var det ikke mere op til sog­ne­kon­ger­ne, hvor stor hjæl­pen skul­le være. Det blev fast­sat ved lov. Men i 1936 sat­te Stau­ning-rege­rin­gen alders­græn­sen ned til igen at være 60 år.

Selv om det alt­så var en ret, betrag­te­de man­ge det som en skam at mod­ta­ge ydel­sen. Fat­tig­lov­giv­nin­gens ydmy­gen­de skel­nen mel­lem de vær­di­ge og de uvær­di­ge fyld­te så meget, at selv i begyn­del­sen af 1950’erne var det sta­dig en tred­je­del af de ældre, som ikke søg­te om at få aldersrenten.
Men for Cat­hri­ne og Seve­rin var ydel­sen et gode efter de man­ge slid­som­me år.

SEVERIN DØR
I 1942 bli­ver Cat­hri­ne enke. Seve­rin dør på det gam­le Amts­sy­ge­hus i Odder 7. Juni 1942, og bli­ver begra­vet i Gyl­ling. Da er han 66 år gammel.
Hun bli­ver boen­de på den lil­le ejen­dom. Nu ale­ne med nog­le kat­te og et par køer.
Ire­ne Mor­ten­sen, som er født i 1930, husker at have besøgt hen­de som barn og kal­der hen­de en ”sød gam­mel dame”.
Cat­hri­ne har da kun været i 50’erne. Men men­ne­sker, der hav­de haft et hårdt liv med slid­somt arbej­de, så gam­le ud meget tid­ligt. Ire­ne husker den meget lil­le stue, kat­te­ne og en spin­derok. Cat­hri­ne strik­ke­de altid strøm­per. Også til posten.

FOTOGRAFIER
Vi har foto­gra­fi­er af Cat­hri­ne. For male­ren Eigil Niel­sen, der er mest kendt for at have illu­stre­ret salig Lie­ber­kinds bøger om dyr og insek­ter, var hen­des nær­me­ste nabo, og han tog man­ge bil­le­der af hen­de. Sik­kert for­di han vil­le male hen­des portræt på et tids­punkt. Det var nem­lig sådan, han arbej­de­de. Male­ri­er­ne var altid kopi­er af foto­gra­fi­er – til­fø­jet en hare, en fasan eller nog­le køer. Og han male­de kun, når han var i abso­lut nød for pen­ge. Eigil Niel­sen besøg­te hen­de ofte.
På nog­le af hans foto­gra­fi­er inde fra huset, er bræn­destab­ler­ne synlige.
Cat­hri­ne sam­le­de altid bræn­de. Hen­des frygt for ikke at kun­ne hol­de var­men og for ikke kun­ne tæn­de op i kom­fu­ret, når hun en dag ikke kun­ne sam­le mere, må have været stor.
Efter­som hun blev ældre, for­faldt ejen­dom­men mere og mere. Både ude og inde. Men hun tog sta­dig de man­ge ture i skoven.

HEKSEN
Man­ge børn var ban­ge for at møde hen­de, når de blev sendt afsted fra Bils­bæk til et ærin­de i Ond­rup Brugs. Det husker fle­re – bl.a. Erland Vint­her Larsen.
Andre husker hen­de som ”hek­sen”, der boe­de ale­ne i et hus ved sko­ven, sam­le­de bræn­de og gik rundt og sag­de ”under­li­ge lyde”. Brød­re­ne Grim­ms even­tyr om Hans og Gret­he hav­de åben­bart sat sig spor.
Måske gik hun rundt og snak­ke­de lidt med sig selv. Det kun­ne være ble­vet en vane, for­di hun hav­de været ale­ne i så man­ge år, og kun kat­te­ne at snak­ke med i det daglige. 
Men dem, der besøg­te hen­de, så ikke hek­sen. De så der­i­mod en sød gam­mel dame.

HISTORIEN OM CATHRINE
Cat­hri­ne blev på ejen­dom­men til hun var i begyn­del­sen af 80’erne. Da kom hun til at bo på alder­doms­hjem­met Sol­høj, Torup ved Hund­slund, og der døde hun 15. Janu­ar 1965. Da var hun 84 år gam­mel. Hun blev  ‑som Seve­rin – begra­vet i Gylling.
Ejen­dom­men er for længst revet ned. Min­det om Cat­hri­ne er en lil­le note i Muse­ets bog – ”Mit Odder – min egn”. Men den for­tæl­ler kun, at hun hør­te til de fat­tig­ste, at hun sam­le­de bræn­de og at alle børn var ban­ge for hende.
Det sid­ste gæl­der nu ikke Jens Chri­sti­an Ander­sen, hvis far var sog­ne­fo­ged, og han besøg­te både Cat­hri­ne og male­ren Eigil Niel­sen. Hel­ler ikke Ire­ne Mor­ten­sen var som barn ban­ge for hen­de. Tværtimod.
Men histo­ri­en om Cat­hri­ne er meget mere end en note. Det er histo­ri­en om, hvor­dan hårdt slid ælder men­ne­sker. Det er histo­ri­en om den knap­hed, der kan føl­ge et men­ne­ske gen­nem hele livet, og som kan ska­be angst for ikke at have bræn­de nok til at kla­re sig, den dag krop­pen siger fra. Og så er det frem for alt histo­ri­en om, at når man nær­mer sig ”den sære”, og gør sig en smu­le uma­ge for at se ind bag faca­den, fin­der man tit noget helt andet. I Cat­hri­nes til­fæl­de en sød gam­mel dame.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KALENDER

NYE PROGRAMMER:

Pro­gram­mer­ne for akti­vi­te­ter i Dan­ske Seni­o­rer og i Tors­dags­klub­ben er lagt ind under “Lokal­råd og for­e­nin­ger”. Se et væld af akti­vi­te­ter som fored­rag, kort­spil, hyg­ge, fæl­les­spis­nin­ger og udflugter. 

FÆLLESSANGERNE

Fra tirs­dag d. 05. sep­tem­ber kl. 14 er der igen fæl­les­sang i Sog­ne­hu­set den før­ste tirs­dag i hver måned. Orga­nist Niels Peder sid­der ved kla­ve­ret, og Flem­m­ing Grove syn­ger for. Tag kaf­fe med


SPISEVENNER
mødes igen 19. marts kl. 12 i Ørting Hal­lens Café. Menu­en er fars­brød med ovns­teg­te kar­to­f­ler, brun sovs og salat. Pri­sen er som sæd­van­ligt 80 kr.

FORÅRSUDSTILLING
Dort­he Bent hol­der åbent på Den Gam­le Sta­tion 23. og 24. marts fra kl. 10 – 16 beg­ge dage. Der vil være mulig­hed for at se – og købe – bl.a. for­års- og påske­py­nt, male­ri­er, smyk­ker og små bronzefigurer.

MORGENSANG OG KAFFE

Mor­gensan­gen begyn­der i kir­ken 11. april kl. 09.30 og efter en halv times tid, er der kaf­fe og rundstyk­ker i sog­ne­hu­set. Alle fra Fjord­pa­sto­ra­tet kan være med. Og kni­ber det med at kom­me til Bils­bæ­kvej i Ørting, er det muligt at bestil­le gra­tis kir­ke­bil på tlf. 4848 4848. Det skal gøres halvan­den time før ønsket afgang. Hjem igen kører bilen også

LOPPEMARKEDHALLEN

Lør­dag d. 13. april vil fri­vil­li­ge ind­sam­le lop­per over hele områ­det til salg på Lop­pe­mar­ke­det i Ørting Hal­len 14. april kl. 12 – kl.15. Beg­ge dage er der brug for fle­re hjælpere. 

SPISEVENNER

På menu­en er fiske­filet med kar­to­f­ler, per­sil­lesovs og dam­pe­de grønt­sa­ger, når Spi­se­ven­ner mødes igen 16. april kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

GENERALFORSAMLING

Lokal­hi­sto­risk arkiv for Gyl­ling og Omegn hol­der gene­ral­for­sam­ling 22. april kl. 19 i arki­vets loka­ler på skolen. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter solgt. Men 1. juni hol­der Ørting Hal­lens Ven­ner og Land­bo Ung­dom halbal.