”Nej, det er jeg da i hvert fald ikke. Jeg kommer kun, når jeg er nødt til det og så juleaften – hvis jeg da kan nå det”.
Sådan lyder svaret, når Gitte Bisbo Bøgh bliver spurgt, om hun er en hyppig kirkegænger.
Alligevel har hun ladet sig vælge til at repræsentere Ørting sogn i det nye fælles menighedsråd for Fjordpastoratet.
”Jens Peter – den nuværende formand – kom en aften og spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at stille op. Det skulle jeg godt nok tænke over. Men så sagde jeg ja, fordi det kan blive spændende med alt det nye, der skal ske”, siger hun.
Da hun havde tænkt, nåede hun frem til, at kirken har en rolle i lokalsamfundet, der rækker ud over det, der foregår i kirkerummet. Nemlig at medvirke til at skabe og vedligeholde et fællesskab – og også at være med til at modvirke problemer. F.eks. ensomhed.
VI HOLDER AF FREDEN HER
Gitte og hendes familie – mand og to børn – har boet i Ørting siden januar 2000. Hendes svigerforældre bor også i landsbyen.
”Vi er glade for at bo her”, siger hun. ”Det er tæt på byen – men alligevel lidt på landet. Vi holder af freden her”.
Hendes børn har gået på Margrethelyst Friskole, og hun har været i skolens bestyrelse.
Gitte arbejder i Odder som administrativ leder på Vestskolen. Alt det med penge – budgetter og regnskaber – ligger på hendes bord. Det samme gør skemalægning og lærernes arbejdstider.
Hun er kontoruddannet og har senere læst ledelse og samarbejde på merkonomuddannelsen, og har også taget kurset i budget og regnskab.
TAGER ERFARINGERNE MED
Erfaringerne og kompetencerne fra det daglige arbejde kan hun tage med til arbejdet i menighedsrådet, som har både personaleansvar og økonomisk ansvar.
”Det er mange penge, medlemmerne har ansvar for”, siger hun. ”Og vi skal også sikre de ansatte ordentlige arbejdsvilkår. Jeg mener, jeg kan byde ind på begge områder. Også når det gælder samarbejdet med de frivillige, der er knyttet til kirkerne i de lokalsamfund, som Fjordpastoratet dækker”.
Menighedsrådet skal ikke alene tage ansvar for økonomi og personale. Det skal også sætte retningen for kirkens arbejde og aktiviteter i lokalsamfundet.
PÅ TVÆRS AF ALDERSGRUPPER
”Selvfølgelig har jeg gjort mig en del overvejelser”, siger Gitte.
”Med kun to præster til seks sogne, er Fjordpastoratet i dén grad afhængige af de frivillige. Det gælder, når der skal arrangeres foredrag, koncerter, udflugter… Og vel skal der samarbejdes på kryds og tværs. Men jeg tror også, at meget skal have et lokalt afsæt. Jeg vil gerne argumentere for flere fællesspisninger i Sognehuset – på tværs af aldersgrupper. Når der i ikke-Coronatider har været påskemiddage i Sognehuset, har mange meldt sig til. Da vores børn gik i børnehave og skole mødte vi tit andre forældre, deltog vi tit i fællesspisninger. Men nu er her ikke rigtigt aktiviteter, hvor vi møder andre fra landsbyen. Ørting Hallens cafeteria tilbyder den slags. Jeg tror bare, det er lettest at komme dér, hvis man også er en del af ØFUG. Corona satte en stopper for ”Spisevenner” – og det var en fin aktivitet. Men for aldersgruppen 60+. Måske kan vi samarbejde med Hallen om spisning i Sognehuset”.
Gitte mener, at kirken har et socialt ansvar – den skal medvirke til at skabe fællesskab for alle. Og den skal medvirke til at bekæmpe ensomhed.
”Vi har i Ørting en gang om måneden morgensang i kirken – fulgt op af kaffe og rundstykker i Sognehuset”, siger hun. ”Men kan der gøres mere? Og hvad med de unge – hvad kan vi tilbyde dem? Ville udflugterne også kunne laves, så børnefamilierne ville med?”
FLERE KAN INDDRAGES
Gitte er 46 år. ”Mange af kirkens aktiviteter er tilrettelagt af det grå guld”, siger hun. ”Og så er det klart, det afspejler deres interesser. Måske kan vi gøre mere for også at få andre til at deltage i diskussioner om tilbud og behov”.
Hun anerkender, at mange mennesker har nok at gøre med arbejde, børn osv. Men hun mener også, at flere vil være med, hvis de f.eks kun binder sig til én opgave.
”Jeg tror, det gælder for alle foreninger – at det er svært at få folk til at gå ind i bestyrelser, fordi de skal binde sig over længere tid. I menighedsrådet er det fire år. Det kan virke uoverskueligt i en travl hverdag. Men overskuelige opgaver kan nok appellere til flere”.
KENDER TIL SAMMENLÆGNINGER
Der var stor modstand mod Fjordpastoratet. De fleste reagerede fordi det blev trukket ned over hovedet på de seks sogne – og fordi en populær præst blev flyttet til Odder.
”Jeg har erfaringer fra skolesammenlægninger i Odder”, siger hun. ”og jeg tror, det kan blive en spændende opgave at få de seks sogne til at hænge sammen som en enhed, og at få et menighedsråd med 12 medlemmer, to præster og suppleanter til at tænke på helheden”