” Efter min klients mening, vil det være katastrofalt, hvis man nu tivoliserer området, det vil have karakter af et ekspropriativt indgreb”.
Sådan skriver advokat Jens Glavind på vegne af godsejer Johan Koed-Jørgensen 28. maj til Odder kommune.
Det er kommunens ønske om at udskifte nogle halvrådne pæle og dårlige skilte på Natursti Horsens Fjord, der får advokaten til at bruge et ord som tivolisere og til at tale om ekspropriativt indgreb
Forhistorien er denne:
Tre kommuner – nemlig Odder, Hedensted og Horsens – er gået sammen om Naturprojekt Horsens Fjord, der rækker fra Hou til Snaptun. Formålet er, at gøre naturen mere tilgængelig for alle. Et fælles sekretariat arbejder med at forbinde nye stisystemer med eksisterende stier til én sammenhængende sti – Natursti Horsens Fjord. Skiltningen på stien skal forbedres, og historierne om naturområdet fortælles.
Naturstien går ind i det fredede område, som ligger på Åkærs jord. Her følger den de allerede eksisterende stier. Men skilte og pæle er her i en miserabel tilstand. F.eks. er flere af dem er knækkede eller skjult af ukrudt. Odder kommune vil derfor udskifte dem med nye, som det allerede er sket på strækningen fra Søvind til sydspidsen af Alrø – med accept fra samtlige lodsejere.
Men udskiftning af pæle og skilte har altså nu ført til endnu en konflikt mellem godsejer Johan Koed-Jørgensen og Odder komune.
Ikke alene skriver godsejerens advokat, at ”efter min klients mening, vil det være katastrofalt, hvis man nu tivolisere området, det vil have karakter af et ekspropriativt indgreb”. Han skriver også:
“Der er ganske enkelt ikke hjemmel til at etablere nye stier uden min klients samtykke og accept…. Afslutningsvis bemærkes, at I skal huske at tage hensyn til, at Godset er privatejet, skoven er privat, alle husene i området er private inkl. Uldurpgård. Jagten er udlejet til privat konsortium. Alt i alt en lejeindtægt af en meget stor størrelse, der risikerer at gå tabt på grund af tivolisering, og det I tillader jer at kalde Horsens Fjord Stien”. (advokatens fremhævelser)
Sammenhængen mellem udskiftning af skilte og pæle i dårlig tilstand og “tivolisering” fremgår ikke af advokatens brev. Kommunen har ingen planer om nye stier i det fredede område, og afmærkningen har bl.a. til formål at vise folk de lovlige stier.
OMTALER IKKE 1977-FREDNINGEN
I brevet henviser Jens Glavind til den første fredning i 1952, og mener, at den giver godsejeren ret til at afvise, at folk må færdes I området.. Men han nævner ikke overfredningsnævnets kendelse fra 1977, som ellers er frit tilgængelig på nettet. Her står i paragraf 8:
“Udover den adgang, der måtte bestå i henhold til andet grundlag end nærværende kendelse, gives der offentligheden adgang til umotoriseret færdsel ad de stier, veje og arealer, som ved særlig signatur er angivet på det kendelsen vedhæftede kort”
Med adgang i henhold til andet grundlag menes Naturbeskyttelsens bestemmelser, som giver offentligt adgang til f.eks. skove og strandbredder, når man går eller cykler og holder sig til stierne. Har man hunde med, skal de være I snor. Loven gør også tydeligt opmærksom på, at adgangen må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Det sidste har godsejer Johan Koed-Jørgensen nu set stort på. Flere steder har han spærret stier med store sten og væltede træer. Også dette er blevet en konflikt mellem godset og kommunen.
Samarbejdet mellem de tre kommuner om Projekt Horsens Fjord og det sammenhængende stisystem skal – som det hed i indstillingen til kommunalbestyrelsen – ”bidrage med at skabe sammenhæng mellem naturområderne i de tre kommuner, herunder forbedre adgangsmulighederne med sti- og vandreruter, skiltning og skabe fortællinger om natur, landskab og historie. Området, som rummer store fredninger, Natura 2000 samt mange naturværdier og muligheder for rekreativ benyttese, vil kunne komme kommunens borgere, gæster og turister til gode”.
Og vores område har meget at byde på. Bakker, højdedrag, strand, fjord, øer, et rigt dyreliv, istidslandskab omkring fjorden og en kulturhistorie, som fortæller, at her levede mennesker mange tusinde år før os. At give folk mulighed for at færdes her, er altså efter godsejerens mening at tivolisere området. I hvert fald den del, der ligger på hans jord, og hvortil offentligheden allerede har adgang.
