Han spiste for to – men arbejdede for fire. Der var knald på daglejeren Niels Liin. Men da daglønnen var under en krone – og det endda for dem alle fire – forslog den som en skrædder i helvede, når han skulle forsørge 10 børn. Så han tog alle de vågne timer i brug til at skaffe flere penge. Med håndkraft og en skovl byggede han en mole af kampesten ud fra stranden i Gylling og gravede en rende ved siden af den. Den lille havn tillod ham at sejle ud i en pram og hente granit sten, som han huggede til skærver. De blev solgt til kommunen, og brugt til vejarbejder.
Men det var ikke kun Niels Liin, der kunne bruge den lille havn på grænsen mellem Splidholm og Gyllingskov. Det kunne fiskerne også. Den tillod dem at sejle ud i pramme til deres større både, som lå ankret op længere ude. Så nu havde Gylling også et fiskerleje. Det er dog længe siden – omkring begyndelsen af forrige århundrede.
ÅL I MASSEVIS VED TANGEN
Renden sandede til, så hvert år måtte fiskerne have gang i skovlene. Også fiskere fra Hou kom til området med tangen. Men der var ingen konflikter mellem dem og de fiskere, der boede i Gyllingskov. For der var fisk nok til alle. Ikke mindst fordi en tange i farvandet var opholdssted for mange fisk. Ikke mindst for de ål, som fiskerne hentede hjem i massevis. Det gik så godt for dem, at flere skiftede deres sejldrevne fiskerkvase ud med motorbåde. En kvase har et lille lastrum i midten. Det har huller i siderne og i bunden, så frisk havvand hele tiden kan strømme ind og dækker de levende fisk, så de var friske, når de kom til markedet, hvor de skulle sælges.
Det kunne tage sin tid, når der blev brugt sejl. Vejret bestemte farten.
Men fra omkring 1935 begyndte det at gå tilbage med fiskeriet. For tangen, der var dannet af sand og grus fra havbunden, begyndte at forsvinde, og dermed forsvandt fiskenes opholdssted og de flyttede.
GYLLINGS SIDSTE FISKER
Den sidste Gylling-fisker lagde op i 1938. Hans fulde navn var Jens Christian David Petersen, men han blev kun kaldt Christian. Han kom fra Holbæk-egnen på Sjælland, og hans far var også fisker.
De første tre år boede han i Hou, hvor han traf sypigen Jensine Marie. Hun kom fra Hørning, hvor hendes far var smed. 7. marts 1905 blev hun gift med Christian i Halling Kirke.
De flyttede til Gyllingskov, hvor Marie boede resten af livet. Christian kom til sidst på hjemmet i Hou, hvor han tilbragte de sidste leveår.
Af diverse folketællinger fremgår, at de fik 10 børn. Så ret så mange fisk skulle hentes op i kvasen, når familien skulle forsørges selv om de ældste børn efter konfirmationen måtte ud for at arbejde.
Marie dyrkede alle de kartofler og grøntsager i haven, som hun kunne. Men holdt dog en lille plet jord fri til de blomster, hun var så glad for. Senere, når børnene kom på besøg, bragte de hende frø og blomster fra de steder, hvor de arbejdede. F.eks. tidsler fra Skagen – omdøbt til Skagens roser.
Da tangen forsvandt – og med dem fiskene – var de ikke meget at hente i farvandet ud for det lille fiskerleje, så også fiskerne forsvandt. Christian Petersen lagde op som den sidste i 1938. Da var han 56 år gammel. Vandet blev byttet ud med tørvemoserne i Ålstrup, hvor han arbejdede i 10 år. Under besættelsen og i årene efter den, var tørv efterspurgt som brændsel.
Da også det arbejde slap op, fik han arbejde på nogle gårde. Den myreflittige mand kunne ikke bare gå hjemme og passe haven. Det var først, da han kom op i 80’erne, han kunne affinde sig med det.
Marie døde årets sidste dag i 1963 79 år gammel. Tilgængelige kirkebøger rækker ikke til årene efter 1969, så det er ikke muligt at gå ind og se, hvornår præcist Christian døde. Men et af hans oldebørn fortæller, at det var i 1978 – altså da han var 96 år gammel. En høj alder for en mand, der har slidt så mange år.
Fotoet af den ranke gamle mand blev taget, da han kom i avisen, fordi han 25. september 1972 fyldte 90 år.
Fødselsdagen blev fejret sammen med de syv af hans børn, der stadig levede, deres ægtefæller samt hans børnebørn og oldebørn. Festen blev holdt i Gylling Forsamlingshus.
Artiklen bygger på Gyllingbogen 2, Lokalhistorisk Arkiv, artikel i ”I Godt Selskab” 2025, Odder Museum samt folketællinger og kirkebøger.
Tilbage af den lille havn er nu kunne en bunke sten, der ligger på stranden. Hvis du går turen fra Vadegrunden langs skoven og stranden, kommer du forbi dem. Turen egner sig til at komme af med konsekvenserne af juleferiens megen mad.
Godset Åkær havde egen fisker. Han boede i Kanalhuset. Læs her
