Ude på vejen trak en mand af med en havefræser. ”Den skal bare lige fixes”, sagde han glad. ”Så er den så god som ny”. En far hjalp sønnen med at få en scooter transporteret til traileren – den skulle også bare lige fixes. En mor med en lille søn havde fyldt tre poser med børnetøj, og også hun var tilfreds.
Det var lige før loppemarkedet i Hallen lukkede ned. Den monster-traktor, der havde spærret indkørslen til pladsen, så den ikke kunne bruges til parkering, var ved at blive fjernet.
Skindet på ude-grillens tiloversblevne frankfurtere var her fem minutter i lukketid blevet både stiv og rynket, men det gjorde ikke noget. De kunne sagtens spises. De sidste fadøl blev båret ud fra cafeen.
Inde i hallen var de mange borde, hvor de mange indsamlede lopper stod så pænt klokken 12, nu raseret, og heldigvis for det. Det var tegn på, at der havde været godt gang i salget.
Hvor stort et overskud Hallens Venner fik på frivillige børn og voksnes anstrengelser både lørdag og søndag, er ikke endeligt gjort op. Men tilstrømningen af kunder mellem kl. 12 og kl. 15 var god. Som den plejede at være alle de andre år. Og folk i hele vores området havde doneret masser af ting og sager.
Alt var, som det plejede at være. Og som det forhåbentlig også vil være næste år.