Ingen med problemer gik forgæves til Henry. ”Sådan kan man ikke behandle folk”, sagde han, og så gik han i aktion. Om Henry sagde folk, at han var ordentlig, og det fik mange, som ikke kunne drømme om at stemme på hans parti – Retsforbundet – til folketingsvalg, til at stemme på ham den ene gang efter den anden, når lokale politikere skulle vælges.
Han var medlem af Ørting Falling Sogneråd fra 1950 til 1954 og igen fra 1958 til 1970, hvor han var formand for sognerådet. Og efter kommunalreformen var han medlem af kommunalbestyrelsen for Odder frem til 1986.
Henry Jensen repræsenterede partiet Retsforbundet. Det eksisterer stadig – men lever nu op til den gamle frase om, at medlemmerne kan holde møde i en telefonboks. Partiet har 100 års jubilæum i år. Det byggede – og bygger – på ideen om, at jorden tilhører os alle. Derfor bør alle værdistigninger på jord inddrages og lægges i fællesskabets kasse. På den måde kan man undgå al anden beskatning. (Læs mere her ). Og den tanke holdt Henry fast i. Da han var 99 år blev han i en artikel i museets årsskrift – I GODT SELSKAB – citeret for at sige:
”Hvis staten havde indkasseret de seneste 10 års enorme værdistigninger på jorden, så ville vi formentlig have været fri for de mange spekulanter…staten (kunne) have brugt værdistigningerne til gavn for et bedre samfund…”.
HØJSKOLEN REDDEDE FREMTIDEN
Henry blev født i 1912 i Feldballe på Djursland, hvor hans far var landpost.
Han var kvik i hovedet, og skolen anbefalede, at han skulle gå i gymnasiet. Men det rakte pengene hjemme ikke til, så han måtte som 14-årig ud og tjene bønder, som det hed, og det gjorde han så i syv år. Men i 1933 tog han, som han siger til Sognebladet vinteren 2010/2011, ”en rask beslutning, og kom til Klank Højskole, hvor de havde landbrugsfag. Jeg havde ikke mulighed for at betale hele opholdet selv, men forstanderen fandt lidt penge. Her lærte jeg at være kontrolassistent, det reddede min fremtid”.
En kontrolassistent tog rundt til gårdene og tog prøver af mælken. Han kontrollerede den enkelte ko’s ydeevne – hvor meget mælk giver den i kilo – og mælkens fedtprocent, for at få at vide, hvor meget smør, der kunne produceres.
Henry blev cyklende kontrolassistent i Ørting Falling området. Han boede på de gårde, han besøgte, og der fik han også kosten.
Senere blev han uddannet regnskabsfører, og lavede også i en meget høj alder regnskab for landmænd.
I 1946 blev han gift med Maggy, som var enke med to små piger. De flyttede i 1951 til Amstrup, hvor de boede på Maggy’s forældres lille landbrugsejendom. Den købte de, og Henry boede der i 60 år. Han flyttede først få måneder, før han døde.
På Alrøvej, hvor stien går op til Amstrup Enge, står en bænk med hans navn.
HAN SATTE SIT PRÆG…
Henry var sognerådsformand i Ørting Falling fra 1958 til 1970, hvor området blev en del af Odder kommune, og
han satte sit præg på området.
Han var med, da centralskolen blev bygget. Nye skoler havde været diskuteret siden 1938 – uden at der var sket noget, for der var store uenigheder. Uenigheden handlede om én eller to skoler. Men i 1958 blev der skabt enighed om en fælles skole for børnene i de to sogne. De fleste ville have skolen, hvor den ligger i dag. Henry ville have, den skulle ligge på den anden side af Horsensvej ind mod Ørting. Det ville give de fleste børn den korteste skolevej – og de fleste ville slippe for at skulle krydse den trafikerede Horsensvej. Men sådan blev det så ikke. Havde de dengang fulgt Henry, var friskolen måske blevet en større del af lokalsamfundets aktiviteter – lettere at nå og derfor lettere at bruge for flere – og en mere naturlig del af landsbyen Ørting.
STORT ER IKKE SMUKT
Henry stod i spidsen for at få bygget et plejehjem i Ørting, så gamle mennesker kunne blive i det kendte område, og han ordnede finansieringen ved at gå til Landbobanken.
For ham var det vigtigt, at plejehjemmet blev bygget før kommunalreformen. ”Skal de først bestemme i Odder, bliver pengekassen smækket i”, sagde han.
Han accepterede aldrig, at stort er godt og smukt. Tværtimod.
I alle de 35 år, han var aktiv i politik, holdt han fast i de mindre lokalsamfunds kvaliteter og han var meget lidt glad, da kommunalreformen i 1970 reducerede antallet af kommuner fra 1098 til 277.
”En kommune er ikke en forretning”, sagde han. ”Den er først og fremmest et fællesskab, og der må være grænser for, hvad der skal samles i Odder”. Regneark var ikke noget for den gamle regnskabsfører.
Henry var med til at sætte gang i mere boligbyggeri i Ørting, og med til at etablere sommerhusområderne i Amstrup – Skovgårdsvænget og Amstrup Ege. Han var medlem af kommunalbestyrelsen i Odder fra 1970 til 1986 – alle årene for Retsforbundet. Da Henry valgte at stoppe, mistede partiet dets eneste valgte medlem.
FORTSATTE MED AT BLANDE SIG
Som kommunalbestyrelsesmedlem var han oplandets mand. Og han fortsatte med at blande sig. I et fødselsdags-interview, da han blev 90 år, gjorde han opmærksom på, at vejene i oplandet var i en elendig tilstand, og opfordre kommunalbestyrelsen til at holde op med at snakke om og bruge penge på Torvet i Odder: ”Der ligger i forvejen mange penge i det torv, men funktionen er ikke ændret og pladsen kan ikke blive større. Hvis man vil drive en kommune som Odder, så er det ikke kun byen, men alle borgere, der skal mærke, de er medborgere i en god kommune – man skal gøre noget for alle borgere”.
I interviewet kritiserede han også nedskæringer på hjemmehjælpen. At man skærer ned, hvor behovet er størst – ”sådan kan man ikke behandle folk”.
Han var med til at oprette kommunens ældreråd og var også medlem. Han holdt sig aktiv med folkedans og ved at spille bridge to gange om ugen. Men da han var 99 år – næsten 100 – flyttede han ind på plejehjemmet på Bronzealdervej i Odder. Og det var han ikke ked af – håbede, der ville være mulighed for snak og kortspil. Men han nåede ikke at være der så længe. Henry den ordentlige døde få uger før han 15. marts 2012 ville være fyldt 100 år.
Artiklen bygger på:
Henry Jensen, Amstrup – I Godt Selskab, 2011
Diverse avisartikler
Artikel i Sognebladet vinteren 2010/2011
Interviews
