Lene Schnoor-Jørgensen, formand for bestyrelsen for Margrethelyst Friskole og Børnehave, bor sammen med sin mand og søn i et hus på Aakjærvej i Falling. Det er huset, hvor Martha i fordums dage passede centralen og fungerede som byens nyhedsformidling. Her har familien boet siden 2008. ”Vi er tilflyttere, ja. Men jeg ved ikke, hvor længe man skal bo her, før det ændrer sig”, siger hun.
Det er næsten synd at fortælle hende, at der er folk, der har boet i landsbyen i mere end 20 år – som stadig er tilflyttere.
Tilflyttere eller ej. Familien befinder sig godt i Falling i Marthas gamle hus, som de har restaureret fuldstændigt indvendigt – en stor del af arbejdet har de gjort selv.
Lene voksede op i en lille landsby uden for Viborg. ”Jeg husker, hvordan jeg som teenager råbte efter mine forældre, at her kunne man ikke byde nogen at bo, for der skete intet. Og nu bor jeg igen i sådan en landsby”, siger hun med et stort grin.
”HVAD HAR VI DOG GJORT?”
Vi købte huset som et håndværkertilbud, og jeg kan huske, vi holdt i indkørslen, da papirerne var skrevet under. Vi så op på huset, og sagde til hinanden: Hvad har vi dog gjort? Men sådan er det vist for os – med de store ting kan vi træffe hurtige beslutninger, men vi kan være et par år om at beslutte os for hvilket sofabord, vi skal købe”.
Men de har ikke fortrudt deres beslutning.
Lene og hendes mand kendte ingen i Falling. De så huset i en annonce. Mens de læste, havde de boet i Århus, men var flyttet tilbage til Viborg. Men de havde begge lang transporttid til arbejde.
”Alt det vi havde planlagt med at genoptage kontakten til gamle venner og være tæt på familien, blev ikke til noget. Ikke når man skal tidligt afsted og først er hjemme efter kl. 18. Derfor ledte vi efter et sted, så kun den ene af os skulle køre langt, og det blev den gamle central i Falling”.
OG SÅ HAVDE DE EN BÅD..
Et andet af disse en-hurtig-beslutning-køb var den lille båd, familien har sejlet rundt i flere uger her i sommer.
”Vi anede ikke, hvordan man sejler”, siger hun. ”Men det fandt vi ud af, og det var en helt vild dejlig ferie, der bragte os til havne på Fyn og til Endelave. Alt foregår i et helt andet tempo end i hverdagen. Det tager flere timer bare at sejle til Horsens. Selvfølgelig var vejret med os hele vejen”
Nu har hun noget til fælles med Margrethe – dronningen – som også synes, det er ”virkelig unikt at opleve Danmark fra vandsiden”.
HUN ER NYSGERRIG
Det er karakteristisk for Lene, at hun tænder på dét, hun ikke ved meget om. Det gør hende nysgerrig, så hun vil vide mere.
Hun har studeret fransk og kommunikation. Og det er senere suppleret med økonomi, og med uddannelse i ledelse og organisation.
Det har bragt hende ind i bankverdenen, hvor hun først har arbejdet med erhvervsrådgivning til små og senere store virksomheder. Nu arbejder hun for Ernst & Young i Århus med ind- og udstationering af medarbejdere.
MARGRETHELYST
Det var også nysgerrighed, der fik hende ind i bestyrelsen for Margrethelyst Friskole og Børnehave.
”Min dreng var blandt de første børn, da børnehaven slog dørene op tilbage i 2015. Jeg gik til generalforsamling i 2016 og blev først suppleant – efter nogle måneder blev jeg medlem, og da Jan Kjærsgaard gik af efter at have været formand siden skolens åbning, meldte jeg mig på banen. Jeg har fra begyndelsen følt, at jeg kunne bidrage med noget i forhold til for eksempel økonomi og strategi qua min erhvervserfaring og jeg føler, at de timer jeg investerer i arbejdet for Margrethelyst giver mening – ikke kun for min egen familie, men for hele fællesskabet. Det er en stor tilfredsstillelse”.
FAGLIGHED OG SAMARBEJDE
Det er en lille børnehave og en lille skole. Og det betragter Lene som en styrke, fordi man så er nødt til at samarbejde på kryds og tværs mellem klassetrin – og mellem børnehave, skole og SFO. Det er også et sted, der lægger stor vægt på udeliv, bevægelse og på musik. Begge dele er med til at styrke fagligheden og med til at give eleverne nogle sociale kompetencer. Eleverne fra friskolen er fagligt stærke og gode til at formulere sig – og de er ikke bange for at tage ordet, lyder tilbagemeldingen, når eleverne efter 6. Klasse går videre til skoler i Odder. Og de er gode til at samarbejde.
Man skal samarbejde, når man optræder i en musical på skolen eller synger i et kor. Og fra børnehaven og i hele skoletiden er alle ungerne vant til at gribe en mikrofon og stå i forreste række.
”Det er kompetencer, der bliver lagt stor vægt på, når de en dag om lang tid skal søge et job”, siger Lene. ”Det er vel ikke lige dét, man som forældre tænker mest på, når man følger sit barn i skole eller børnehave første gang. Men jeg vil gerne være med til at styrke og udvikle en institution, der lægger vægt på faglighed og giver den gode betingelser gennem masser af motion – og som giver børnene både oplevelser og sociale kompetencer gennem musik. Jeg oplever det dagligt på min egen søn og det gør at jeg i den grad kan stå inde for vores tilbud.”
KONCERTER I MASSEVIS
Oplevelser gennem musik betyder også meget for hende. De seneste dage har Lene og hendes mand været på Skanderborg-festival. Og følger man hende på Facebook, kan man se, det bliver til en del koncert-oplevelser i årets løb, og de æder sig godt ind i budgettet. Hun går efter – som hun siger – ”de her øjeblikke, hvor der skabes magi mellem kunstner og publikum— lige meget om det er de store pompøse stadionkoncerter eller det er en intimkoncert på Train i Århus en tirsdag aften – det er enormt livsbekræftende og bevægende”, siger hun.
Forældre og bedsteforældre til børn i Margrethelyst Friskole og Børnehave ved, hvad hun mener. For det er præcis de samme følelser, de har, når et hav af mobiltelefoner bliver rettet mod ungerne, der optræder i musicals eller sommer- og julekoncerter. Bevægende og livsbekræftende.
(Læs her om Martha på centralen i Falling, som sikrede landsbyens beboere lokale nyheder)
