Jeg er så stolt af den pris

Ingen beværtning. Ingen udskænkning for penge.
Det står i husets skøde, så årets senior-træner i ØFUG er afskåret fra at forøge indtægten med udskænkning af alkohol – med mindre hun da vil lave en smugkro.
Jette Forsberg og hendes mand bor i det gamle Missionshus på Bilsbækvej – derfor slår skødet fast, at her er ikke plads til udskejelser.
Her har de boet siden 1999, og bortset fra et par år, har 45-årige Jette altid boet i Ørting – og altid været aktiv i ØFUG.

ARVELIGT BELASTET

Jette Forsberg – Jeg er jo arveligt belastet, og har givet arven videre til mine egne børn

Hun er, som hun siger, arveligt belastet. For hendes forældre bor også i landsbyen, og hendes far var en del af Hallen og spillede badminton dér. Han arbejdede som murer, og var en af de mange håndværkere, der for mere end 40 år siden donerede arbejdstimer, da Hallen skulle bygges. Arven – engagementet – har Jette givet videre til egne børn, der i dag er voksne. De har begge spillet badminton og gået til gymnastik. Og de er begge frivillige trænere.
Hun begyndte selv at spille håndbold, da hun var fire år – og hun gik også til gymnastik. Allerede som 12-årige blev hun hjælpetræner på et gymnastikhold.
Det var dengang ØFUG-Posten blev trykt på papir – fire gange om året. Hun har stadig gamle numre af bladet liggende, og hun kan det meste af foreningens historie. Og resten af historien husker hendes far, mor, onkel og fætter. De har alle været med – og bor stadig i området.
”Hallen var mit andet hjem”, siger hun. ”Det var dengang håndbold havde sin storhedstid her, og om søndagen kunne vi se håndbold fra kl. 9 om morgenen til kl. 6 om aftenen. Og der var lige så mange tilskuere, som der er i dag kommer til gymnastikstævnerne. Specielt var der mange tilskuere, når arvefjenden Odder var på besøg”.

VI ER GODE TIL DET, VI GØR
I dag er håndbolden rykket til Odder, og fodbold har Gylling-klubben, der spiller indendørs i Ørting-Hallen.
”Så skal vi jo ikke tilbyde det samme”, siger Jette.
ØFUG har tennisbaner, badminton i Hallen, og så har vi gymnastikken, der fylder mest i

Vel skal glaspladen da stå i vinduet, siger Jette. For jeg er så stolt af den

ØFUG, og der kommer ikke kun deltagere fra Ørting og Falling. De kommer også fra Odder og fra Gylling.
”De kommer, fordi vi er gode til det, vi gør”, siger Jette. Hun træner selv de helt små børn, og det var derfor, gymnastikudvalget i ØFUG tildelte hende den nye pris som årets seniortræner.
Det synlige bevis i form af en glasplade, som Dorthe Bent har lavet, står i vindueskarmen.
”Først syntes jo ikke, jeg ville prale og have den stående fremme”, siger Jette. ”Men vel skal den da være synlig, for jeg er så stolt af den”.

HER ER MAN IKKE USYNLIG
Hun er også stolt af ØFUG, der i modsætning til andre foreninger ikke har svært ved at skaffe trænere.
”Vi er gode til at finde hjælpetrænere”, siger hun. ”Og de bliver så senere trænere. Og de unge er også gode til at trække deres venner med ind i arbejdet”.
Dertil kommer, at ØFUG passer godt på trænerne. De kommer f.eks. på de kurser, de gerne vil.
”Hvis man vil, er ØFUG også et godt sted at få kontakter, hvis man er tilflytter”, siger Jette. ”Man er ikke usynlig i den forening. Den er ikke større, end at alle kender alle, så vi ved med det samme, når der kommer nye, og vi tager altid godt imod dem”.

DE SKAL HAVE DET SJOVT

De små skal have det sjovt – så kommer de igen. Også når de bliver større

”Vi er også gode til at involvere og engagere hele familien og naboer, når noget skal gøres. F.eks. ved gymnastikstævnet eller loppemarkedet.
Det kan være svært at få folk til at gå ind i bestyrelser og lignende, for så skal de binde sig for en længere periode.
Men når man spørger folk, om de vil tage én bestemt opgave, får vi aldrig nej”, siger Jette.
Hun er selv næstformand i ØFUG, og ”vi er med i så meget som muligt”, siger hun.
Men det er ikke altid muligt, fordi hun arbejder hver 3. weekend i køkkenet på Skovbakkehjemmet. Hun har tidligere været dagplejer i otte år og også arbejdet som pædagogmedhjælper. Nu arbejder hun kun med de små børn, når hun træner dem til gymnastik. ”De skal have det sjovt”, siger hun. ”Så bliver de ved med at komme – også når de er ældre”.