KORT NYT

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sog­ne.

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbej­det.

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Fal­ling.

Julen kom på cykel

Sid­ste år hand­le­de dan­sker­ne i butik­ker og på net­tet med dan­kor­tet for 30 mil­li­ar­der kro­ner de før­ste 23 dage af decem­ber – jule­ga­ver, pynt og mad i lan­ge baner. Det gæl­der sta­dig, at ”julen varer læn­ge, koster man­ge pen­ge”, som Peter Faber skrev i 1848 i san­gen ”Højt fra træ­ets grøn­ne top”.

I Den Gam­le By i Århus sæl­ges de gam­le udga­ver af san­ge­ne sta­dig

Julen har altid ”kostet man­ge pen­ge” – og hav­de man ingen, var det ikke en høj­tid, der blev set frem til. Men engang spa­re­de spe­ci­elt kvin­der­ne op til den hele året i “Julens Glæ­de”. I vores områ­de skal vi ikke mere end 50 år til­ba­ge for at fin­de spa­re­for­e­nin­gen. Og nog­le ste­der i lan­det eksi­ste­rer for­e­nin­ger­ne sta­dig – om end på andre betin­gel­ser, end da en inkas­sa­tor kom cyk­len­de en gang om ugen som regel med­brin­gen­de en lidt slidt sko­le­map­pe med to æsker: En til pen­ge – den anden til mær­ker.

EN GANG OM UGEN KOM HILDA CYKLENDE
Den sid­ste ind­sam­ler i Ørting-områ­det var Hil­da Chri­sten­sen. En gang om ugen cyk­len­de hun rundt og hen­te­de de pen­ge, der kun­ne afses til ”Julens Glæ­der”. I byt­te for pen­ge­ne fik folk mær­ker, der blev sat ind i en lil­le bog. I begyn­del­sen af decem­ber blev mær­ker­ne talt op, opspa­rin­gen blev udbe­talt og brugt til jule­træ, mad og gaver.
Hil­da Chri­sten­sen, der blev født i Ørting Mose, døde for snart tre år siden – i det hus på Sme­de­ga­de, hvor hun hav­de boet en god del af livet. Hun blev 96 år. Hen­des dat­ter, Ulla, husker ”Julens Glæ­de”.

I Den Gam­le By kan man sta­dig se spa­re­mær­ker­ne

RØDE, GRØNNE OG GULE MÆRKER
”Det var i 1971 eller 1972 min mor stop­pe­de”, siger hun. ”Jeg var som­me­ti­der med hen­de rundt for at hen­te pen­ge og give spa­re­mær­ker­ne. Det var kvin­der­ne, der lag­de til side hver uge. Jeg husker, at et rødt mær­ke var 2 kro­ner værd, et grønt 5 kr og et gult 10 kr”.
Pen­ge­ne kom i Spa­re­kas­sen. Det var den­gang ban­ker­ne ser­vi­ce­re­de kun­der­ne. Så en gang om ugen kom en bus, der hold­te på sta­tio­nen. Her kun­ne Hil­da afle­ve­re pen­ge­ne.
”Jeg husker hen­de klart”, siger Niels Thyl­strup, der som ung arbej­de­de i Spa­re­kas­sen. ”Opspa­rin­gen for hele året blev udbe­talt omkring 1. decem­ber – og jeg er sik­ker på, at det var et kærkom­ment beløb til man­ge fami­li­er den­gang. Hilda’s løn var vist ren­ter­ne af den kon­to, som den sam­le­de opspa­ring var ind­sat på”.
”Min mor gjor­de det ikke for pen­ge­nes skyld”, siger Hilda’s dat­ter. ”Hun kun­ne godt lide at kom­me rundt og snak­ke med folk. Når pen­ge­ne skul­le udbe­ta­les, kom de fra ban­ken i kuver­ter med nav­ne på, og så kom folk hjem til os”.

FORSKELLEN MELLEM JUL OG INGEN JUL
Det var ikke kun her­om­kring, der blev spa­ret op til julen hver uge fra begyn­del­sen af janu­ar til begyn­del­sen af decem­ber.
Den æld­ste for­e­ning er fra 1884 – det var i Rud­kø­bing. Og så kom de ellers til over hele lan­det. Man­ge var til­knyt­tet afholds­be­væ­gel­sen. Det var den­gang løn­nen blev udbe­talt hver uge, og det var bestemt ikke i alle fami­li­er man­den gik lige hjem på løn­nings­da­gen. Så der var dår­ligt til dagen og vej­en – og slet ikke til at hol­de jul. Der­for betød det meget med den smu­le pen­ge, som kvin­der­ne kun­ne spa­re hver uge, når sum­men blev udbe­talt i jule­må­ne­den.
Men det var ikke kun i fami­li­er, hvor alko­ho­len tog en del af løn­nen, jule-pen­ge­ne betød noget. Man­ge fami­li­er i vores områ­de måt­te leve af en rin­ge løn, og uden spa­re­mær­ker­ne i det lil­le hæf­te vil­le bør­ne­ne have ople­vet, at jul var kun noget, der blev holdt i andre fami­li­er.

DE FINDES STADIG
Laurids Kol­ding, Hil­das far, gik rundt for Julens Glæ­de i Mosen i 1920’erne og 1930’erne.
Det var den­gang 2‑ører, 5‑ører og 10-ører blev talt op en gang om ugen og byt­tet til mær­ker.
Knud Mil­da­hl, der er født i 1932, husker, da det var Per Just,  som under besæt­tel­sen kom rundt og byt­te­de spa­re­mær­ker for pen­ge.
”Jeg tror, det mind­ste beløb den­gang var 25 øre og det stør­ste 2 kr. Det var ikke det sto­re beløb, der blev udbe­talt i decem­ber måned. Men der er ingen tvivl om, at pen­ge­ne faldt på et tørt sted”, siger han. Også i hans fami­lie.
Jules­pa­re-for­e­nin­ger­ne begynd­te at bli­ve fær­re i 1970’erne. Men fle­re ste­der eksi­ste­rer de end­nu. F.eks. i Faxe, hvor 500 med­lem­mer sid­ste år spa­re­de 2 mil­li­o­ner kro­ner sam­men. De fle­ste ste­der eksi­ste­rer de på grund af tra­di­tio­nen. Men man­ge pen­sio­ni­ster, der kun har deres fol­ke­pen­sion, spa­rer på sam­me måde, som det ske­te tid­li­ge­re – en lil­le sum hver uge eller måned, for at kun­ne give bør­ne­børn og oldebørn jule­ga­ver. Men ellers eksi­ste­rer for­e­nin­ger­ne nu mest for at beva­re en tra­di­tion.

VED JULELAMPENS SKÆR
I man­ge fami­li­er var det også tra­di­tion at købe hæf­tet ”Ved Jule­lam­pens Skær”, der udkom før­ste gang i 1918 – og som sta­dig eksi­ste­rer. Dog ikke i det oplag, som da det hav­de sin stor­heds­tid. Nu tryk­kes kun ca 8000

Årets udga­ve er kun trykt i 8000 eksem­pla­rer

eksem­pla­rer. Dets høje­ste oplag var i 1953, hvor  178.000 eksem­pla­rer blev sendt ud i hele lan­det.
Histo­ri­er­ne i hæf­ter­ne hand­le­de om såkaldt almin­de­li­ge men­ne­sker, og der var altid sne i julen. De fle­ste novel­ler var byg­get op efter uge­blads-model­len: En eller fle­re per­so­ner skal over­vin­de man­ge pro­ble­mer – men til sidst bli­ver alt godt. Og der var næsten altid mindst en histo­rie om pro­ble­mer med at kom­me hjem til jul. Men det end­te altid med, at huset med jule­ly­se­ne kun­ne ses gen­nem sne­en, der høv­le­de ned og som alle­re­de nåe­de den gåen­de til livet. Men hvad gjor­de det, for bag de oply­ste vin­du­er ven­te­de fami­lie­hyg­gen.
I man­ge fami­li­er var det tra­di­tion, at der blev købt et hæf­te, som en mor­mor eller far­mor fik til jul. Sådan var det også i min fami­lie. Min mor­mor hav­de adskil­li­ge hæf­ter med novel­ler illu­stre­ret som var det Fami­lie Jour­na­len. Og de blev slugt – af hen­des bør­ne­børn.

SAMLER-OBJEKTER

De gam­le hæf­ter er nu sam­lero­b­jekt

Også ”Ved Jule­lam­pens Skær” blev i man­ge år bragt rundt på cykel. En sæl­ger dæk­ke­de et stør­re områ­de. Men for­la­get alli­e­re­de sig også med lan­dets sko­le­læ­re­re. Bør­ne­ne fik en sed­del med hjem, og så kun­ne for­æl­dre­ne kryd­se af, hvor man­ge eksem­pla­rer fami­li­en skul­le have.  Også i Ørting sko­le fik ele­ver­ne et bestil­lings­ske­ma med hjem. Også den lil­le “Histo­ri­e­bo­gen – Bør­ne­nes jul” kun­ne bestil­les.
De gam­le Ved Jule­lam­pens Skær-hæf­ter  er nu sam­lero­b­jekt, og gen­brugs­for­ret­nin­ger kan for­tæl­le, at de bli­ver solgt, så hur­tigt som de kom­mer ind. Så lig­ger der en stak og fyl­der på dit loft, så giv den til en af de gen­brugs­bu­tik­ker, hvor over­skud fra sal­get  går til orga­ni­sa­tio­ner, der hjæl­per man­ge fami­li­er, hvor pen­ge­ne er små, til at få en god jul.

 

 

 

 

 

KALENDER

MORGENSANGKIRKEN

8. okto­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i Ørting Kir­ke med efter­føl­gen­de kaf­fe i Sog­ne­hu­set

GENERALFORSAMLING

8. okto­ber kl. 13.30 hol­der Tors­dags­klub­ben gene­ral­for­sam­ling. For­e­nin­gen giver kaf­fe – og bag­ef­ter kan kor­te­ne fin­des frem. Det er i Sog­ne­hu­set – som sæd­van­ligt.

LIVET FØR OG EFTER ULYKKEN

12. okto­ber kom­mer tid­li­ge­re råd­mand og vice­borg­me­ster i Århus kom­mu­ne Dort­he Lau­sten til Dan­ske Seni­o­rers møde for at hol­de fored­rag om livet før og efter ulyk­ken. Hun bræk­ke­de ryg­gen i 2012 i en ulyk­ke uden for Ørting.

FÆLLESSPISNING

5. novem­ber kl. 12.30 invi­te­rer Tors­dags­klub­ben til fæl­les­spis­ning. Pri­sen er 50 kr – meld dig til sene­st når du kom­mer i klub­ben 29. okto­ber. Det er i Sog­ne­hu­set.

FAMILIEN FARTEN

9. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler Anne Gret­he Trang­bæk og Hel­ge Rude Kri­sten­sen om deres rej­se rundt i det syd­li­ge Afri­ka. 22.000 km over 4 måne­der i Nami­bia, Botswa­na, Leso­t­ho og Swa­ziland. Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling og Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning arran­ge­rer. Det er i Gyl­ling for­sam­lings­hus. Pris 60 kr. Til­mel­ding nød­ven­dig sene­st 26. okt. Ring til Tove Fors­berg – 52 38 53 80 – eller Kir­sten Jør­gen­sen – 50 48 47 58