I dag ville vi sige, han var iværksætter – fandt hele tiden på nyt. Det ord blev ikke brugt, da karetmager Aage Jakobsen havde værksted på Bilsbækvej 23. Dengang handlede det om at tjene penge og forsørge familien. Var det ikke muligt med ét produkt, måtte man finde på et andet. Og det gjorde han så.
Han skabte Ørting-båden. Men han byggede også et stort vikingeskib til spillene i Jels.
I LÆRE DA HAN VAR 26 ÅR
Han blev født 7. november 1911 i Tilst, hvor hans forældre havde en lille ejendom. Og efter konfirmationen måtte han ud og tjene bønder, selv om han egentlig helst ville have været i lære og arbejde med træ.
Det lykkedes først, da han var 26 år. Da kom han i lære i Ørting som karetmager og blev udlært.
I Ørting mødte han Thora fra Gylling, som var ung pige i huset på Arne Jensens Planteskole, og de blev gift, da Aage var 30 år.
De blev sammen hele livet og nåede at holde guldbryllup.
De blev i Ørting, hvor Aage havde startet eget værksted. Ganske vist var det særdeles begrænset, hvor mange kareter, der skulle laves. Men der skulle laves hjul til hestevogne – og også vogne. Aage lavede hjul til områdets smede. Fire – fem stykker hver dag seks dage om
ugen. Men omkring 1950 var det ved at være slut, for gummihjulene var kommet ind i landbruget, og efter besættelsen var det slut med at lade sig transportere i hestevogne. Nu var det biler.
LAD TIL LASTBILER OG FAMILIESLÆDE
Så Aage måtte finde på noget andet, der kunne erstatte dem. Han lavede hegnspæle og sneskærme, der om vinteren blev stillet op på markerne, så sneen ikke skulle fyge ud på vejene. Han byggede lad til lastbiler – klarede alt med træ – og også metal. Han tog et svejsekursus, og så var dén hjemme.
Når folk fik brænde hjem, var det godt en meter. Men det blev klaret hos karetmageren – her
blev det savet op til stykker af samme størrelse, som når folk i dag køber et tårn i Silvan eller Stark.
Adskillige her fra området kan huske, at Aage lavede ski til dem. Og han byggede en slæde, hvor hele familien kunne være med. Den er stadig i familien, fortæller Vera – Aage og Thoras datter.
De fik tre børn. Vera og Arne bor begge i Ørting. Grethe tog til Australien og blev der. Hun døde kun 55 år gammel.
ØRTING-BÅDEN
Han begyndte også at lave både. I begyndelsen kun små både, men senere også de store af slagsen, og det var en fest på vejen, når bådene med kran blev løftet op på lastbilen for at blive kørt til dens nye ejer.
Det blev til godt 2000 solide robåde af træ – kendt som Ørting-både. De blev godtkendt også til udlejning. De blev sat i søen første gang i en lille dam i haven. Og de holdt vand – hver og én.
Han savede selv træet. Træstammerne kom fra skoven, og så blev det savet på den store rundsav.
”Vi kom med mange steder hen”, fortæller Vera. ”For bådene skulle jo bringes ud”.
VIKINGEBÅDEN
Men mest berømt er den vikingebåd, han lavede til spillene i Jels.
”Far og mor havde venner, der kendte mange i Jels. Og de var med dem nede og se vikingespillet. Det var på dén måde, han fik kontakten, fortæller Vera.
Han brugte mange, mange timer på båden, og jeg tror ikke, han havde regnet med, at det ville blive så svært at bygge den. Han fik penge for at gøre det – men når man tænker på, hvor lang tid han brugte på det, så var hans timeløn meget lav”.
Men i vandet kom den i 1979, hvor den blev indviet med stor fest.
HUSBYGGERIET TOG FIRE ÅR
Aage byggede selv det store værksted på Bilsbækvej. Og han byggede også selv huset ved siden af, hvor de boede de sidste år. Det begyndte han på i 1964 da det gamle hus var væltet. Byggeriet tog fire år, og i den tid boede familien i værkstedets frokoststue.
Aage var altid i sving. I 1976 købte han den gamle sportsplads og plantede den til med træer, der stod snorlige.
”Der har vi holdt mange fødselsdage”, siger Vera. ”Den gamle pumpe, der var på pladsen, så håndboldspillere og fodboldspillere kunne blive vasket en smule efter træningen, var der stadig”.
Men der var også fritid.
MASSER AF ÅLE-GILDER
”Min far kunne rigtig godt lide at fiske”, siger Vera. ”Han kom hjem med ål i massevis. Og engang imellem var min mor rimelig træt af det. Men der blev holdt rigtig mange ålegilder, som det hed, hos os. I det hele taget var mine forældre utrolig gæstfrie. Min far satte sildegarn ved Lerdrup, og han kunne komme hjem med flere hundrede. Så greb han telefonen og ringede rundt til folk: Hvor mange vil I have? Han forærede dem væk – tog aldrig penge for dem”.
TRE GANGE I AUSTRALIEN
”De kunne godt lide at rejse”, siger Vera. ”De var blandt de første her i byen, der besøgte Spanien. Det gjorde de i 1964, og tre gange tog de den lange tur og
besøgte Grethe i Australien”.
Vera fortæller også, at Aage spillede bridge – bl.a. sammen med Arne Jensen. Det var ikke et kortspil, der ellers blev dyrket her omkring, når folk kom sammen.
Aage fortalte om det gamle håndværk på Odder Museum. Og han var i sving til det sidste. Bl.a lavede han syv borde ud af et fældet valnøddetræ – efter at træet havde været lagret i tre år for at blive klar.
Aage døde i 1993 – 82 år gammel.
