Næh, afgørelsen skal ikke laves om. Den er tilstrækkeligt belyst. Intet er forandret, loven gælder også for Åkær og kommunens lovliggørende dispensation er stadig underkendt.
Det er – lidt kortfattet – den besked, Miljø- og Fødevareklagenævnet har sendt til godsejer Johan Koed-Jørgensen på Åkær. Han ville have nævnet til at ændre en tidligere afgørelse, der pålagde ham at genopføre 104 meter af et mere end 200 år gammelt stendige, som han havde fjernet, fordi det var i vejen for hans planer. Diget er jo ikke med i helhedsplanen for godset, argumenterede godsejerens og hans advokat. Så det må gerne blive fjernet. Planen fortæller, hvilke diger der skal bevares, og planen er lov. Nej, siger klagenævnet. Museumsloven gælder, så du må genopføre diget.
Helhedsplanen er som et mantra for advokaten og Johan Koed-Jørgensen. Men herom senere, som de siger i fjernsynet.
Først forhistorien om diget:
VÆK MED DIGE – IND MED MASKINHUS
Diget ligger nær Åkærs hovedbygning, og det kan ses på et sognekort fra 1818, og er altså mere end 200 år gammelt. Diget er beskyttet af museumsloven, som slår fast, at der må ikke må ske ændringer af sten- og jorddiger, fordi de er vigtige elementer i landskabet, der fortæller en lang historie om ejendomsskel og sognegrænser. Det fremgår af lovens paragraf 29.
Men godsejeren ville have et maskinhus forlænget, og så var diget i vejen. Derfor fjernede han 104 meter. Bagefter gav Odder kommune en lovliggørende dispensation med den begrundelse, at ”I forbindelse med meddelelse af tilladelse til forlængelsen af bygningen, har der ikke været opmærksomhed på stendiget, som således ikke er nævnt i forbindelse med sagsbehandlingen”.
LOVEN KAN IKKE TILSIDESÆTTES
Kommunen har flere gange givet godsejeren en lovliggørende dispensation – og er blevet underkendt. Det blev den igen, da Danmarks Naturfredningsforening i Odder klagede over dispensationen til Natur- og Miljøklagenævnet, som dengang var øverste klageinstans. 27. oktober 2016 blev sagen afgjort. Den lovliggørende dispensation blev underkendt, og nævnet fortalte både kommune og godsejer, at ”beskyttelsen af diget fremgår direkte af loven, og kan således ikke tilsidesættes af helhedsplanen.
Og videre:
”Nævnet finder heller ikke, at helhedsplanen fra 1996 kan skabe en berettiget forventning hos ejeren om, at der til enhver tid kan foretages ændringer af beskyttede natur- og kulturelementer, i strid med de i lovgivningen fastsatte forbudsbestemmelser”.
Med andre ord: Helhedsplanen tilsidesætter ikke lovene. Johan Koed-Jørgensen fik en deadline: Stendiget skal være bygget op igen 1. juli 2018.
Men godsejeren tog ikke arbejdshandskerne på. Han stævnede Kulturstyrelsen med krav om at ”De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at diget ….er fjernet med rette og ikke kan kræves retableret”. Igen med henvisning til helhedsplanen. Historien om den er følgende:
EN HELHEDSPLAN BLEV VEDTAGET
Johan Koed Jørgensen købte for cirka 33 millioner kroner det 1.242 hektar store gods 17. maj 1993 en halv time før en tvangsauktion. (En hektar er et kvadrat på 100 meter x 100 meter).
Sælgeren var Ebba Busky-Neergaard, som i mange år havde forsømt godsets bygninger, marker og skov. Den nye ejer gik straks i gang med at skabe et ”moderne, effektivt landbrug”, som han udtrykte det.
Men der var også hensyn at tage til natur og miljø. Ikke kun til det ”effektive og moderne”.
Og så begyndte forhandlingerne mellem godsejeren og Århus amt, der dengang havde ansvaret for natur og miljø.
H.O.A Kjeldsen, som dengang var formand for De Danske Landboforeninger gik ind i forhandlingerne med støtte til Koed Jørgensen. Kjeldsen var selv godsejer, og han mente, der var tale om en principiel kamp mellem den da ret nye naturbeskyttelseslov og rentabel landbrugsdrift. Naturbeskyttelsesloven blev vedtaget i 1992 og havde til formål at ”beskytte de vilde dyr og planter og deres levesteder samt de landskabelige og kulturhistoriske værdier og befolkningens adgang til at færdes i naturen”.
Efter mange møder lykkedes det i 1994 Amtet, H.O.A. Kjeldsen og Koed Jørgensen at blive enige om en helhedsplan, der skulle tilgodese såvel landbrugsdriften som naturhensyn. Klokken 09:26 den 13. februar 1997 satte Retten i Skanderborg stempel på ”aftale om helhedsplan for Aakær Gods”. Og planen var tinglyst.
PLAN ELLER EJ – LOVEN SKAL OVERHOLDES
Siden er planen blevet trukket frem den ene gang efter den anden af godsejeren og hans skiftende advokater som en lov, der gælder for Åkær gods og som tilsidesætter andre love. Også i sagen om stendiget. Godsejeren og hans advokat vil have afgørelsen om diget taget op igen, fordi helhedsplanen indgår i forliget mellem Johan Koed-Jørgensen og Odder kommune. Så må den jo være lov, der gælder for Åkær. Når det omstridte stendige ikke var angivet på de kort, der blev lavet i forbindelse med planen, har det – skriver advokaten – ”skabt berettiget og beskyttelsesværdig forventning om, at der ikke er et beskyttet sten- eller jorddige, samt en forventning om, at der ikke vil blive rejst krav omkring retablering af diget, idet helhedsplanen er udtryk for en dispensation”.
Men til ingen nytte. Miljø- og Fødevareklagenævnet mener ikke, at der er fremkommet nye oplysninger i sagen og afslår derfor at genoptage den. Det gælder altså stadig, at det var forkert af Odder kommune at give en lovliggørende dispensation. Og også, at Nævnet ikke finder, at ”helhedsplanen fra 1996 kan skabe en berettiget forventning hos ejeren om, at der til enhver tid kan foretages ændringer af beskyttede natur- og kulturelementer, i strid med de i lovgivningen fastsatte forbudsbestemmelser”.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er øverste ankeinstans. Dets afgørelser kan ikke ændres.
Det har ikke været muligt for Lokalposten at få at vide, om godsejeren stadig vil stævne Kulturstyrelsen.
(Her kan du læse afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet)
