KORT NYT

Brugs­en støt­ter forsamlingshuset

Da dagens omsæt­ning i Brugs­en i Gyl­ling var gjort op fre­dag, kun­ne udde­ler Krogstrup skri­ve en check på 14.374,75 kr til For­sam­lings­hu­set. Belø­bet sva­rer til 20 pro­cent af dagens omsæt­ning.Som meget andet er for­sam­lings­hu­set også på hæle­ne efter Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen. Der har hver­ken været soci­a­le arran­ge­men­ter eller udlej­ning til pri­va­te fester. 

Gyl­ling byfest er aflyst

Gyl­ling Kul­tur­for­e­ning kaster nu hånd­klæ­det i rin­gen og afly­ser byfe­sten.Det er Cor­o­­na-krav og mang­len på øko­no­misk sik­ker­hed, der har fået for­e­nin­gen til at tage beslut­nin­gen.Odder byfest er også aflyst. Det bety­der, at Gyl­ling Sport og Idræt – som ØFUG – går glip af en ind­tægt på godt 60.000 kr. 

Gyl­ling vil blomstre

To grøn-bru­­ne græs­a­re­a­ler tæt på sko­len vil bli­ve erstat­tet med blom­ster­be­de. Og ved det lil­le regn­vands-bas­sin skal der plan­tes frugt­træ­er og buske. Alt for at give lands­by­ens bor­ge­re noget smukt at se på og for at øge biodiversiteten. 

Det er Gyl­ling Sko­le og Bør­ne­hus­råd, der sam­men med Lokal­rå­det har fået ide­en og sam­men søgt – og fået – pen­ge til pro­jek­ter­ne fra Kvi­ck­ly – 20.000 kr er kom­met ind på kontoen. 

Slut med selv­pluk jord­bær og ærter

For man­ge i områ­det har det været tra­di­tion at tage til Holt­gaard og pluk­ke jord­bær og ærter. Og hver dag i jord­bær­sæ­so­nen er fri­ske røde bær og poser fyldt med grøn­ne bæl­ge kom­met til Han­dels­plad­sen i Ørting.Men nu er det slut. Anne og Hel­ge har efter man­ge over­vej­el­ser at stop­pe pro­duk­tio­nen af kar­to­f­ler, ærter og jord­bær – luk­ke gård­bu­tik­ken og for­pag­te jor­den ud. De to nær­mer sig pen­sions­al­de­ren. Der­for har de beslut­tet at stoppe. 

Byrå­det bli­ver en kommunalbestyrelse

Når vi skal til valg 16. novem­ber, væl­ger vi ikke repræ­sen­tan­ter til et byråd. Men til en kom­mu­nal­be­sty­rel­se. Alle par­ti­er vedt­og Enheds­li­stens for­slag om nav­ne­æn­dring. I begrun­del­sen for for­sla­get hed­der det, at byråd ”giver det fejl­ag­ti­ge ind­tryk, at Odder by har en sær­sta­tus, og ”byrå­det” har en sær­lig rol­le i for­hold til Odder by frem­for de øvri­ge min­dre byer. Det var ved sid­ste kom­mu­nalvalg en hyp­pigt fore­kom­men­de kri­tik. Den er vi eni­ge i, og vi ønsker at bru­ge det mere kor­rek­te udtryk ”Odder kom­mu­nal­be­sty­rel­se”. Vi er besty­rel­se for hele Odder kom­mu­ne”.Ændrin­gen gæl­der fra 1. janu­ar næste år. 

Cykel­stien blev 2,2 mio kr billigere

Pri­sen for cykel­stien mel­lem Ørting og Gyl­ling blev alt i alt 7,1 mill. kr.  Den var bud­get­te­ret til at koste 9,3 mio – så der er alt­så 2,2 mio kr til­ba­ge på kon­to­en.Cykel­stien blev offi­ci­elt åbnet 16. decem­ber 2019. 200 men­ne­sker ind­vie­de den 4 km lan­ge sti. Siden er den ble­vet brugt af man­ge gåen­de, cyk­len­de og løben­de. Spe­ci­elt under Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har man­ge hunde fået den dag­li­ge motion her. I begyn­del­sen lidt lang­somt, men efter­som hund­en fik eje­ren i bed­re form i et hur­ti­ge­re tempo. 

Præ­s­te­går­den solgt – til en præst

Rand­lev-præ­­sten Met­te Rot­h­mann har købt Ørting Præ­s­te­gård, og 1. juni flyt­ter hun ind. 1. okto­ber går hun på pension. 

Huset har været lejet ud siden Ørting-Fal­lings præst, Vibe­ke Døs­sing Rude­beck, blev flyt­tet til Odder og biskop og provst beslut­te­de, at seks landsog­ne kan betje­nes af kun to præster. 

Akti­vi­te­ter – på trods af Corona

På Alrø spil­ler børn og unge fod­bold og rund­bold hver man­dag kl. 15.30. Og på tirs­dag kl.14.00 tyv­star­ter øens pen­tanque klub sæso­nen. Den 16. begyn­der fod­bold­sæ­so­nen i Gyl­ling, og Dan­ske Seni­o­rer Ørting-Fal­ling fort­sæt­ter gåtu­re og spil på FDF-plad­­sen hver man­dag kl. 13.30. Cor­o­na kan ikke stop­pe uden­­dørs-akti­vi­te­ter­­ne, når restrik­tio­ner­ne bli­ver overholdt. 

Tre loka­le stil­ler op

16. novem­ber skal vi til kom­mu­nalvalg.  Fore­lø­big stil­ler tre loka­le op. Det er Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling, der alle­re­de er i kom­mu­nal­be­sty­rel­sen for de kon­ser­va­ti­ve. Og det er John Rosen­høj fra Amstrup, der også alle­re­de har en plads for Dansk Fol­ke­par­ti. Ny er Jan Kjær­s­gaard fra Ørting, der stil­ler op for Soci­al­de­mo­kra­ter­ne. Først efter par­tiets gene­ral­for­sam­ling ved vi, hvil­ket num­mer på listen han bliver. 

Fire loka­le pro­jek­ter fik penge

Kom­mu­nens lokal­råd har delt ud af pen­ge­ne i fæl­les­pulj­en for pro­jek­ter. Fire pro­jek­ter fra vores områ­de fik pen­ge. Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling sog­ne fik 40.000 kr til et natur­pro­jekt  ved Older­mands­høj­en på Mose­vej.  Fryse­hu­set i Ålstrup, der er lands­by­ens for­sam­lings­hus, fik 4.735 kr til en ny flag­stang. Gyl­ling For­sam­lings­hus fik 40.000 kr til nyt gulv og Gyl­ling Lokal­råd fik 25.000 kr til øget biodiversitet. 

Defi­ni­tion på optimisme

Den nye café på Alrø, der vil sæl­ge pro­duk­ter lavet af bison kød, isv­af­ler samt kaf­fe og kage, tager alle­re­de nu imod bord­be­stil­lin­ger, for­di ejer­ne for­ven­ter at åbne til påske. De håber på, at Met­te Fre­de­rik­sen til den tid har lem­pet Cor­o­­na-restrik­tio­­ner­­ne. Det er måske nok defi­ni­tio­nen på opti­mis­me, men deler du den, kan du bestil­le bord på hjem­mesi­den http://​alrokg​.dk

AURA-pen­ge­ne skal bru­ges til spil

Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling har fået 2000 kr fra Auras Cor­o­na­hjæl­pe­pak­ke. Pen­ge­ne skal bru­ges til køb af spil, der kan bru­ges udendørs. 

For­e­nin­gens akti­vi­te­ter har været luk­ket ned læn­ge, og med­lem­mer­ne sav­ner at være sam­men. Besty­rel­sen håber der­for, at det sidst i febru­ar bli­ver muligt at arran­ge­re gåtu­re, spil på FDF’s sto­re grund og drik­ke kaf­fe sam­men i shelteret. 

Bil­li­ge­re byggegrunde

På den luk­ke­de del af kom­mu­nal­be­sty­rel­sens møde beslut­te­de med­lem­mer­ne at sæt­te pri­sen på de otte byg­ge­grun­de i Sme­­de­­ga­­de-områ­­det i Ørting ned med 15 pro­cent. Kun to af de otte grun­de er på nuvæ­ren­de tids­punkt for­hånds­re­ser­ve­ret. En ejen­doms­mæg­ler har vur­de­ret, at pri­sen var sat for højt.Også byg­ge­grun­de­ne i Gyl­ling og Hund­slund er svæ­re at sæl­ge. Men her er mel­din­gen fra ejen­doms­mæg­le­ren, at pri­ser­ne mat­cher markedet. 

Lokal­rå­det aflyser

Refe­rat fra det sene­ste møde i Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling Sog­ne er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger.Sid­ste i refe­ra­tet er en del dato­er opli­stet. Men for­man­den, Jan Kjær­s­gaard, siger, at møde­r­ne er aflyst til vide­re p.g.a. Cor­o­­na-situ­a­tio­­nen. Hvor­når de kan gen­op­ta­ges afhæn­ger af, om der kom­mer nye restrik­tio­ner for at dæm­me op for Covid-19’s engel­ske mutation. 

Jule­g­ud­stje­ne­ste aflyst

Alle gud­stje­ne­ster er aflyst fra og med 24. decem­ber til 3. janu­ar.Det har menig­heds­rå­det og præ­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tet beslut­tet efter anbe­fa­ling fra biskop­per­ne.De sene­ste dage har været præ­get af meget for­skel­li­ge udmel­din­ger. Først men­te biskop­per­ne, at der skul­le hol­des gud­stje­ne­ster. Så måt­te de kun vare 50 minut­ter – og helst være uden sal­mesang. Sund­heds­sty­rel­sen redu­ce­re­de til 30 minut­ter. Og så sent som for to dage siden sag­de provst Dort­he R. Søren­sen: Kom trygt i kir­ke. Men her i 11. time er alle gud­stje­ne­ster alt­så aflyst. 

Lands­by­en kun­ne rum­me Viggo

Vig­go – som ung

Han tog imod alle tog og bus­ser og brag­te alle pak­ker ud. Og hav­de du brug for at få gået et ærin­de, kla­re­de han også det. Han var en insti­tu­tion i byen. Alle kend­te ham – og han kend­te alle. De fle­ste voks­ne behand­le­de ham pænt. Men det ske­te, at børn dril­le­de ham, for det var sjovt, når han løb efter dem.
Men på trods af tan­ke­lø­se unger, var der plads til ham. Lands­by­en Ørting kun­ne rum­me ham. Fra han blev født 27. Sep­tem­ber 1935 og til han døde på Ple­je­hjem­met 02. April 2001.

Fik hjer­neska­de som barn
”Vig­go blev født som et helt nor­malt barn”, for­tæl­ler Bent Ernst, der i man­ge år var nabo til Vig­gos for­æl­dre på Hor­sens­vej. ”Men da han var seks år, fik han menin­gi­tis, og det gav ham en hjer­neska­de. Den­gang hav­de man ikke de sam­me behand­lings­mu­lig­hed for syg­dom­men som i dag”.

Vig­gos barn­doms­hjem på Hor­sens­vej – som det ser ud i dag

Ska­den betød, at Vig­go – med efter­nav­net Ander­sen – vel blev, hvad man den­gang kald­te sin­ke eller let­te­re ånds­svag. Han gik i den almin­de­li­ge sko­le, hvor ingen kend­te til spe­ci­a­lun­der­vis­ning, så der var mest af alt tale om opbe­va­ring. Men lidt lær­te han da – nem­lig at reg­ne. I hvert fald til hus­be­hov. Og det kom ham til gavn sene­re, da han hav­de alle for­mer for budtje­ne­ste i byen.
Vig­go blev dril­let både i og uden for sko­len. Men der var også man­ge for­æl­dre, der lær­te deres børn, at Vig­go dril­ler man ikke.

Avi­ser og blade
Efter sko­len blev han avis­bud og brag­te Hor­sens Fol­ke­blad ud. Den­gang holdt folk avis. I Odder Århus Stift­s­ti­den­de – på lan­det Folkebladet.
Han brag­te også uge­bla­de ud. Bund­ter med Hjem­met og Fami­lie Jour­na­len kom en gang om ugen op i den røde træ­kvogn, og så gik Vig­go. Mål­ret­tet skynd­te han sig afsted. Han stir­re­de lige ud og gik med den karak­te­ri­sti­ske lidt sti­ve gang.
Hen­ning Thyr­ring kan huske, at når Vig­go kom med de to uge­bla­de, fik han en ciga­ret, som han sad og røg i køk­ke­net, før han fort­sat­te turen.

Pak­ker­ne skal ud
Det var den­gang der gik tog mel­lem Hor­sens og Odder, og banen gik gen­nem både Fal­ling og Ørting. Den blev åbnet 14. Maj 1904 – og luk­ket igen 31. Marts 1967. Og bus­ser­ne kom også gen­nem byen.
Toget og bus­ser­ne brag­te pak­ker til de man­ge små for­ret­nin­ger, der den­gang var i Ørting.

På vej ud med en pakke

Der var bar­ber, slag­ter, bager, fle­re køb­mænd, en lil­le tri­ko­ta­ge- og lege­tøjs­for­ret­ning, en cykel­for­ret­ning og end­da en slikmut­ter. Der var alt­så man­ge for­ret­nin­ger, der skul­le have pak­ker fra banen. Og en klog og men­ne­ske­lig sta­tions­for­stan­der ansat­te Vig­go til at brin­ge dem ud, hvil­ket han gjor­de meget samvittighedsfuldt.

Kasket­ten var hans helligdom
Vig­go tog imod alle tog og bus­ser. Kend­te alle chauf­fø­rer – og de kend­te ham. Han hav­de fået både en blå bane-kit­tel, en uni­formsjak­ke og en kasket – ende­lig ikke at forg­lem­me. Kasket­ten var hans hel­lig­dom. Han hav­de den på hele tiden.
En gang om året tog han til Køben­havn for at besø­ge søsken­de. Sta­tions­for­stan­der Niel­sen sør­ge­de for, at han fik en bil­let, så han kun­ne rej­se gra­tis. Men ellers for­lod han nødigt Ørting. Og her var da også nok at gøre for ham – og man­ge at besøge.
Når Vig­go ikke brag­te pak­ker ud eller gik med avi­ser og uge­bla­de, gik han ærin­der for de man­ge små for­ret­nin­ger. Han fik lidt lom­me­pen­ge – og så blev han klip­pet gra­tis hos bar­be­ren. Men han gik også ærin­der for folk, der lige hav­de brug for hjælp. Han gjor­de sig – og han var – nyttig.

På kaf­fe-besøg
Hans far arbej­de­de på ciko­ri­e­tør­re­ri­et, og her kom han tit på besøg. Sad i frokoststuen

Vig­go foto­gra­fe­ret sam­men med arbej­der­ne på cikorietørreriet

sam­men med arbej­der­ne, fik kaf­fe og en snak og så på deres kort­spil. Efter en times tid gik han igen. Og sådan var der fle­re ste­der i byen, hvor han kom på besøg. Bl.a. hos bar­be­ren. Men også hos nabo­er­ne, Marie og Niels Kol­ding. Finn Ernst, deres bar­ne­barn, fortæller:
”I næsten 20 år kom Vig­go tro­ligt til døren for lige at sige daw og for at spør­ge, om der var ærin­der. Men min mor­mor og mor­far vid­ste godt, at det egent­li­ge for­mål med besø­get var en kop kaf­fe og en lil­le snak. Og det fik han så – før han gik vide­re for at spør­ge om ærin­der og få en kop kaf­fe og en snak”.

På gril­len fik han en øl
Han led af sol­ek­sem. Fra han var barn hade­de han solen.
”Jeg må indrøm­me, at vi lo lidt i det skjul­te, når Vig­go i strå­len­de sol kom gåen­de med en stor sort paraply og hvi­de hand­sker”, siger Lis­si Kou­strup Jen­sen, som den­gang hav­de gril­len på hjør­net af Hor­sens­vej og Gyl­ling­vej. ”Men den eksem var slem for ham”.
Vig­go besøg­te tit gril­len – blandt andet for at se sport i TV sam­men med andre. Han køb­te en øl eller to.
Om søn­da­gen tog han på Trav­ba­nen sam­men med andre fra Ørting. Han vid­ste alt om heste – og han vandt tit. Han tip­pe­de – og også der faldt der præ­mi­er af. Men Vig­go gik stil­le med døre­ne – for­tal­te ikke om pen­ge­ne hjem­me. De blev i hans lom­me – og blev kun taget op, når han gik på gril­len eller til køb­man­den og fik en pilsner.

Kni­ven kom frem
Dril­le­ri­er­ne fra børn og unge slap han ikke for. Han rea­ge­re­de med at snak­ke med meget sto­re bog­sta­ver, stir­re ned i jor­den og så stor­ke afsted – væk, så hur­tigt han kunne.
Men med én epi­so­de kun­ne det være gået rivegalt.
Knud Mil­da­hl Han­sen for­tæl­ler, at en dag stod en flok unge og ven­te­de på toget til Odder. De fik tiden til at gå med at dril­le Vig­go, og plud­se­lig blev det for meget for ham. Han tog sin kniv og stak en pige i armen.
Alle gik med kniv den­gang, og Vig­go hav­de den for at skæ­re papir og snor på avis- og ugebladspakkerne.
Epi­so­den fik ingen føl­ger – bort­set fra at sta­tions­for­stan­der Niel­sen for­bød Vig­go at gå med kniv. Var poli­ti- og retsvæ­sen ble­vet blan­det ind i det, kun­ne det være endt med institutionsanbringelse.

Tak­ket være Nielsen
Det var den­gang intel­li­genskvo­tien­ten betød alt, når rets­sy­ste­met vur­de­re­de folk. Var den blot en lil­le bit­te smu­le under nor­ma­len, kun­ne folk bli­ve dømt til anbrin­gel­se på en af (den gam­le) ånds­svage­forsorgs insti­tu­tio­ner. Tidsu­be­stemt. Vig­go hav­de aldrig bestå­et testen. Der er desvær­re i histo­ri­en alt for man­ge eksemp­ler på, at også meget små for­se­el­ser kun­ne føre til den tidsu­be­stem­te anbrin­gel­se af men­ne­sker, der hav­de kla­ret sig meget godt uden ånds­svage­forsor­gens hjælp.

Var man ikke ånds­svag i for­vej­en – så blev man det hér

Man sag­de den­gang: “Var de ikke ånds­sva­ge – så blev de det”. Og helt løgn er det ikke, at læn­ge­re tids anbrin­gel­se sam­men med dybt ånds­sva­ge på de sto­re gam­mel­dags insti­tu­tio­ner med sove­sa­le, hav­de den virk­ning på man­ge. Sim­pelt­hen for­di den enkel­te gav op – trak sig ind i sig selv.
Knud Mil­da­hl Han­sen siger: ”Jeg er ikke i tvivl om, at hvis det ikke hav­de været for sta­tions­for­stan­der Niel­sen, var Vig­go også endt på en insti­tu­tion. Men han ansat­te ham – og han udfyld­te en plads i sam­fun­det. Vig­go var ikke på nogen måde far­lig og slet ikke ond­skabs­fuld. Den­gang var han bare ble­vet dril­let ud over grænsen”.
Pigen fik et par klem­mer i armen – og det var det. Og Vig­go fort­sat­te sit liv i Ørting – dog uden kniven.
Man­ge er eni­ge med Knud Mil­da­hl Han­sen – når han blev behand­let ordent­ligt, var Vig­go det søde­ste og mest kær­li­ge væsen, der ikke vid­ste alt det gode, han vil­le gøre for andre.

Også nyt­tig på plejehjemmet
Da for­æl­dre­ne døde fik han en lil­le lej­lig­hed – og gik hver dag hen på Ørting-hjem­met for at spise.

Vig­go hjalp til – også her på ple­je­hjem­met. Han fandt en plads

Pia Chri­sten­sen, hvis for­æl­dre den­gang var ansat på hjem­met, for­tæl­ler, at af og til skrå­e­de Vig­go over vej­en til køb­mand Clau­sen og hen­te­de to øl, som han del­te med hen­des far, der var pedel, og så fik de en god snak. Hen­des for­æl­dre besøg­te ham også fle­re gan­ge i lej­lig­he­den – og hen­des far hjalp ham med at flyt­te. Også på Ørting-hjem­met gjor­de han sig nyt­tig – fandt en plads. Ved arran­ge­men­ter hjalp han med at stil­le sto­le op, tage dem væk igen og med at ryd­de op. Beløn­nin­gen var en stil­le pils­ner og en snak.
”Min far sag­de altid, at han er slet ikke så dum, ham Vig­go”, siger Pia Christensen.
Og det var han ikke. Dum. Han kun­ne man­ge ting, og det man kal­der den soci­a­le intel­li­gens, var hos ham høje­re end hos de fle­ste. Men desvær­re er det ikke så tit den slags, der bli­ver væg­tet højest.
Sene­re i livet flyt­te­de han til en af ple­je­bo­li­ger­ne, der lå i til­knyt­ning til hjem­met. Hans hel­bred var begyndt at skran­te lidt. Han kom meget på ple­je­hjem­met. Og her døde han 02. April 2001.

Vig­go hav­de en plads
Vig­go hav­de en plads i lands­by­en. Han var kendt af alle – han kend­te alle.
Sam­me år som Vig­go døde, kom under­sø­gel­sen ”de glem­te”. Den viste, at man­ge også let­te­re ånds­sva­ge i bofæl­les­ska­ber er helt uden net­værk uden for insti­tu­tio­nen. De ken­der ingen. Får aldrig besøg. Får ingen kort til jul og fød­sels­dag. Sådan var Vig­gos liv ikke.
USA møder man tit såkaldt men­talt han­di­cap­pe­de, der står ved kas­sen i et super­mar­ked og pak­ker varer­ne for kun­der­ne. Det kun­ne vi godt bru­ge her­hjem­me. Men først i de sene­re år er man begyndt at træ­ne ånds­sva­ge til at kun­ne udfyl­de en funk­tion på det almin­de­li­ge arbejds­mar­ked. Og fle­re får skabt en plads, de kan kla­re. Man kan også sige, at det tog mere end 50 år før Ørtings Vig­go-model blev over­ta­get af andre. Om end for­ske­re og embeds­mænd næp­pe har hørt om Vig­go Ander­sen, der engang hav­de en nyt­tig funk­tion i en lil­le lands­by syd for Odder, der kun­ne rum­me ham.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KALENDER

DANSKE SENIORER
Hver man­dag i resten af maj mødes med­lem­mer­ne af for­e­nin­gen Dan­ske Seni­o­rer Ørting-Fal­ling ved Sog­ne­hu­set til fæl­les gåtu­re, spil på FDF-plad­sen og kaf­fe i bål­hyt­ten. Det er hver gang kl. 13.30.

ØFUG GENERALFORSAMLING
- 25. maj kl. 20 i Ørting Hal­lens cafeteria

GALLERI MYNSTER
- i den gam­le sko­le på Alrø hol­der åbent fra kl. 14 – 17 alle lør­da­ge, søn­da­ge og hel­lig­da­ge med salg af små og sto­re male­ri­er samt kjo­ler og blu­ser i både hør og kasmir.

ÆSKEN ALRØ
- er åben alle wee­ken­der og hel­lig­da­ge fra kl. 13 – kl. 17 med salg af kunst­hånd­værk og strik­va­rer. Som­mer­bu­tik­ken har fået ny ejer – nem­lig Ben­te Kierbye.