KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Lands­by­en kun­ne rum­me Viggo

Vig­go – som ung

Han tog imod alle tog og bus­ser og brag­te alle pak­ker ud. Og hav­de du brug for at få gået et ærin­de, kla­re­de han også det. Han var en insti­tu­tion i byen. Alle kend­te ham – og han kend­te alle. De fle­ste voks­ne behand­le­de ham pænt. Men det ske­te, at børn dril­le­de ham, for det var sjovt, når han løb efter dem.
Men på trods af tan­ke­lø­se unger, var der plads til ham. Lands­by­en Ørting kun­ne rum­me ham. Fra han blev født 27. Sep­tem­ber 1935 og til han døde på Ple­je­hjem­met 02. April 2001.

Fik hjer­neska­de som barn
”Vig­go blev født som et helt nor­malt barn”, for­tæl­ler Bent Ernst, der i man­ge år var nabo til Vig­gos for­æl­dre på Hor­sens­vej. ”Men da han var seks år, fik han menin­gi­tis, og det gav ham en hjer­neska­de. Den­gang hav­de man ikke de sam­me behand­lings­mu­lig­hed for syg­dom­men som i dag”.

Vig­gos barn­doms­hjem på Hor­sens­vej – som det ser ud i dag

Ska­den betød, at Vig­go – med efter­nav­net Ander­sen – vel blev, hvad man den­gang kald­te sin­ke eller let­te­re ånds­svag. Han gik i den almin­de­li­ge sko­le, hvor ingen kend­te til spe­ci­a­lun­der­vis­ning, så der var mest af alt tale om opbe­va­ring. Men lidt lær­te han da – nem­lig at reg­ne. I hvert fald til hus­be­hov. Og det kom ham til gavn sene­re, da han hav­de alle for­mer for budtje­ne­ste i byen.
Vig­go blev dril­let både i og uden for sko­len. Men der var også man­ge for­æl­dre, der lær­te deres børn, at Vig­go dril­ler man ikke.

Avi­ser og blade
Efter sko­len blev han avis­bud og brag­te Hor­sens Fol­ke­blad ud. Den­gang holdt folk avis. I Odder Århus Stift­s­ti­den­de – på lan­det Folkebladet.
Han brag­te også uge­bla­de ud. Bund­ter med Hjem­met og Fami­lie Jour­na­len kom en gang om ugen op i den røde træ­kvogn, og så gik Vig­go. Mål­ret­tet skynd­te han sig afsted. Han stir­re­de lige ud og gik med den karak­te­ri­sti­ske lidt sti­ve gang.
Hen­ning Thyr­ring kan huske, at når Vig­go kom med de to uge­bla­de, fik han en ciga­ret, som han sad og røg i køk­ke­net, før han fort­sat­te turen.

Pak­ker­ne skal ud
Det var den­gang der gik tog mel­lem Hor­sens og Odder, og banen gik gen­nem både Fal­ling og Ørting. Den blev åbnet 14. Maj 1904 – og luk­ket igen 31. Marts 1967. Og bus­ser­ne kom også gen­nem byen.
Toget og bus­ser­ne brag­te pak­ker til de man­ge små for­ret­nin­ger, der den­gang var i Ørting.

På vej ud med en pakke

Der var bar­ber, slag­ter, bager, fle­re køb­mænd, en lil­le tri­ko­ta­ge- og lege­tøjs­for­ret­ning, en cykel­for­ret­ning og end­da en slikmut­ter. Der var alt­så man­ge for­ret­nin­ger, der skul­le have pak­ker fra banen. Og en klog og men­ne­ske­lig sta­tions­for­stan­der ansat­te Vig­go til at brin­ge dem ud, hvil­ket han gjor­de meget samvittighedsfuldt.

Kasket­ten var hans helligdom
Vig­go tog imod alle tog og bus­ser. Kend­te alle chauf­fø­rer – og de kend­te ham. Han hav­de fået både en blå bane-kit­tel, en uni­formsjak­ke og en kasket – ende­lig ikke at forg­lem­me. Kasket­ten var hans hel­lig­dom. Han hav­de den på hele tiden.
En gang om året tog han til Køben­havn for at besø­ge søsken­de. Sta­tions­for­stan­der Niel­sen sør­ge­de for, at han fik en bil­let, så han kun­ne rej­se gra­tis. Men ellers for­lod han nødigt Ørting. Og her var da også nok at gøre for ham – og man­ge at besøge.
Når Vig­go ikke brag­te pak­ker ud eller gik med avi­ser og uge­bla­de, gik han ærin­der for de man­ge små for­ret­nin­ger. Han fik lidt lom­me­pen­ge – og så blev han klip­pet gra­tis hos bar­be­ren. Men han gik også ærin­der for folk, der lige hav­de brug for hjælp. Han gjor­de sig – og han var – nyttig.

På kaf­fe-besøg
Hans far arbej­de­de på ciko­ri­e­tør­re­ri­et, og her kom han tit på besøg. Sad i frokoststuen

Vig­go foto­gra­fe­ret sam­men med arbej­der­ne på cikorietørreriet

sam­men med arbej­der­ne, fik kaf­fe og en snak og så på deres kort­spil. Efter en times tid gik han igen. Og sådan var der fle­re ste­der i byen, hvor han kom på besøg. Bl.a. hos bar­be­ren. Men også hos nabo­er­ne, Marie og Niels Kol­ding. Finn Ernst, deres bar­ne­barn, fortæller:
”I næsten 20 år kom Vig­go tro­ligt til døren for lige at sige daw og for at spør­ge, om der var ærin­der. Men min mor­mor og mor­far vid­ste godt, at det egent­li­ge for­mål med besø­get var en kop kaf­fe og en lil­le snak. Og det fik han så – før han gik vide­re for at spør­ge om ærin­der og få en kop kaf­fe og en snak”.

På gril­len fik han en øl
Han led af sol­ek­sem. Fra han var barn hade­de han solen.
”Jeg må indrøm­me, at vi lo lidt i det skjul­te, når Vig­go i strå­len­de sol kom gåen­de med en stor sort paraply og hvi­de hand­sker”, siger Lis­si Kou­strup Jen­sen, som den­gang hav­de gril­len på hjør­net af Hor­sens­vej og Gyl­ling­vej. ”Men den eksem var slem for ham”.
Vig­go besøg­te tit gril­len – blandt andet for at se sport i TV sam­men med andre. Han køb­te en øl eller to.
Om søn­da­gen tog han på Trav­ba­nen sam­men med andre fra Ørting. Han vid­ste alt om heste – og han vandt tit. Han tip­pe­de – og også der faldt der præ­mi­er af. Men Vig­go gik stil­le med døre­ne – for­tal­te ikke om pen­ge­ne hjem­me. De blev i hans lom­me – og blev kun taget op, når han gik på gril­len eller til køb­man­den og fik en pilsner.

Kni­ven kom frem
Dril­le­ri­er­ne fra børn og unge slap han ikke for. Han rea­ge­re­de med at snak­ke med meget sto­re bog­sta­ver, stir­re ned i jor­den og så stor­ke afsted – væk, så hur­tigt han kunne.
Men med én epi­so­de kun­ne det være gået rivegalt.
Knud Mil­da­hl Han­sen for­tæl­ler, at en dag stod en flok unge og ven­te­de på toget til Odder. De fik tiden til at gå med at dril­le Vig­go, og plud­se­lig blev det for meget for ham. Han tog sin kniv og stak en pige i armen.
Alle gik med kniv den­gang, og Vig­go hav­de den for at skæ­re papir og snor på avis- og ugebladspakkerne.
Epi­so­den fik ingen føl­ger – bort­set fra at sta­tions­for­stan­der Niel­sen for­bød Vig­go at gå med kniv. Var poli­ti- og retsvæ­sen ble­vet blan­det ind i det, kun­ne det være endt med institutionsanbringelse.

Tak­ket være Nielsen
Det var den­gang intel­li­genskvo­tien­ten betød alt, når rets­sy­ste­met vur­de­re­de folk. Var den blot en lil­le bit­te smu­le under nor­ma­len, kun­ne folk bli­ve dømt til anbrin­gel­se på en af (den gam­le) ånds­svage­forsorgs insti­tu­tio­ner. Tidsu­be­stemt. Vig­go hav­de aldrig bestå­et testen. Der er desvær­re i histo­ri­en alt for man­ge eksemp­ler på, at også meget små for­se­el­ser kun­ne føre til den tidsu­be­stem­te anbrin­gel­se af men­ne­sker, der hav­de kla­ret sig meget godt uden ånds­svage­forsor­gens hjælp.

Var man ikke ånds­svag i for­vej­en – så blev man det hér

Man sag­de den­gang: “Var de ikke ånds­sva­ge – så blev de det”. Og helt løgn er det ikke, at læn­ge­re tids anbrin­gel­se sam­men med dybt ånds­sva­ge på de sto­re gam­mel­dags insti­tu­tio­ner med sove­sa­le, hav­de den virk­ning på man­ge. Sim­pelt­hen for­di den enkel­te gav op – trak sig ind i sig selv.
Knud Mil­da­hl Han­sen siger: ”Jeg er ikke i tvivl om, at hvis det ikke hav­de været for sta­tions­for­stan­der Niel­sen, var Vig­go også endt på en insti­tu­tion. Men han ansat­te ham – og han udfyld­te en plads i sam­fun­det. Vig­go var ikke på nogen måde far­lig og slet ikke ond­skabs­fuld. Den­gang var han bare ble­vet dril­let ud over grænsen”.
Pigen fik et par klem­mer i armen – og det var det. Og Vig­go fort­sat­te sit liv i Ørting – dog uden kniven.
Man­ge er eni­ge med Knud Mil­da­hl Han­sen – når han blev behand­let ordent­ligt, var Vig­go det søde­ste og mest kær­li­ge væsen, der ikke vid­ste alt det gode, han vil­le gøre for andre.

Også nyt­tig på plejehjemmet
Da for­æl­dre­ne døde fik han en lil­le lej­lig­hed – og gik hver dag hen på Ørting-hjem­met for at spise.

Vig­go hjalp til – også her på ple­je­hjem­met. Han fandt en plads

Pia Chri­sten­sen, hvis for­æl­dre den­gang var ansat på hjem­met, for­tæl­ler, at af og til skrå­e­de Vig­go over vej­en til køb­mand Clau­sen og hen­te­de to øl, som han del­te med hen­des far, der var pedel, og så fik de en god snak. Hen­des for­æl­dre besøg­te ham også fle­re gan­ge i lej­lig­he­den – og hen­des far hjalp ham med at flyt­te. Også på Ørting-hjem­met gjor­de han sig nyt­tig – fandt en plads. Ved arran­ge­men­ter hjalp han med at stil­le sto­le op, tage dem væk igen og med at ryd­de op. Beløn­nin­gen var en stil­le pils­ner og en snak.
”Min far sag­de altid, at han er slet ikke så dum, ham Vig­go”, siger Pia Christensen.
Og det var han ikke. Dum. Han kun­ne man­ge ting, og det man kal­der den soci­a­le intel­li­gens, var hos ham høje­re end hos de fle­ste. Men desvær­re er det ikke så tit den slags, der bli­ver væg­tet højest.
Sene­re i livet flyt­te­de han til en af ple­je­bo­li­ger­ne, der lå i til­knyt­ning til hjem­met. Hans hel­bred var begyndt at skran­te lidt. Han kom meget på ple­je­hjem­met. Og her døde han 02. April 2001.

Vig­go hav­de en plads
Vig­go hav­de en plads i lands­by­en. Han var kendt af alle – han kend­te alle.
Sam­me år som Vig­go døde, kom under­sø­gel­sen ”de glem­te”. Den viste, at man­ge også let­te­re ånds­sva­ge i bofæl­les­ska­ber er helt uden net­værk uden for insti­tu­tio­nen. De ken­der ingen. Får aldrig besøg. Får ingen kort til jul og fød­sels­dag. Sådan var Vig­gos liv ikke.
USA møder man tit såkaldt men­talt han­di­cap­pe­de, der står ved kas­sen i et super­mar­ked og pak­ker varer­ne for kun­der­ne. Det kun­ne vi godt bru­ge her­hjem­me. Men først i de sene­re år er man begyndt at træ­ne ånds­sva­ge til at kun­ne udfyl­de en funk­tion på det almin­de­li­ge arbejds­mar­ked. Og fle­re får skabt en plads, de kan kla­re. Man kan også sige, at det tog mere end 50 år før Ørtings Vig­go-model blev over­ta­get af andre. Om end for­ske­re og embeds­mænd næp­pe har hørt om Vig­go Ander­sen, der engang hav­de en nyt­tig funk­tion i en lil­le lands­by syd for Odder, der kun­ne rum­me ham.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KALENDER


ÆSKEN HOLDER ÅBENT

Æsken på Alrø hol­der nu åbent i wee­ken­der­ne fra kl. 13 – kl. 17. 

SPISEVENNER

På menu­en er fri­ka­del­ler, stu­vet hvid­kål og kar­to­f­ler, når Spi­se­ven­ner mødes igen 21. maj kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

FORÅRSKONCERTFALLING KIRKE

Jysk Aka­de­misk Kor, der består af 30 erfar­ne kor­san­ge­re, giver kon­cert i Fal­ling Kir­ke 29. maj kl. 19. De syn­ger dan­ske for­års- og sommersange. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter, der giver adgang til spis­ning og hal­bal solgt. Men vil man nøjes med hal­bal og Kan­dis, er 75 ekstra bil­let­ter nu udbudt til salg. Køb her.

LIVGADERNE 

Fra 13. – 15. juni hol­der Gyl­ling byfest. I år vil alt ikke fore­gå på sport­s­plad­sen – men også i gader­ne, i For­sam­lings­hu­set og ved Møl­len. Pro­gram­met er ikke helt klar end­nu. Efter­hån­den som det er fær­digt, vil akti­vi­te­ter­ne bli­ve sat i kalenderen.



ER DER IGEN METALFORSAMLINGSHUSET