KORT NYT

Menig­heds­rå­det er dørvogtere

Hvis du er vant til at gå i kir­ke jule­af­ten, så skal du hjem­me­fra i god tid, hvis du ikke vil risi­ke­re at bli­ve afvist i døren. Her står et med­lem af menig­heds­rå­det og age­rer dør­vog­ter. D.v.s. luk­ker de hel­di­ge ind og afvi­ser de uhel­di­ge. På grund af afstands–  og kva­drat­me­ter­krav må antal­let af kir­ke­gæn­ge­re jule­af­ten reduceres. 

De to præ­ster i Fjord­pa­sto­ra­tet har beslut­tet at hol­de en gud­stje­ne­ste i alle seks kir­ker den 24. dec. I Ørting er det alle­re­de kl 13. på Alrø kl. 14.30 og i Fal­ling kl. 16. 

Loka­l­om­rå­dets udviklingsplan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup. 

Østjy­der mod Kattegatforbindelsen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les forening. 

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 medlemmer. 

Vej­bod fortsætter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til forsamlingsforbuddet”. 

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug. 

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tænkeboks”. 

Pla­der for de smadre­de vinduer

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vinduer. 

Lor­te Corona”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafeteria. 

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned. 

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude. 

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sogne. 

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for 

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbejdet. 

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Falling. 

Lands­by­en kun­ne rum­me Viggo

Vig­go – som ung

Han tog imod alle tog og bus­ser og brag­te alle pak­ker ud. Og hav­de du brug for at få gået et ærin­de, kla­re­de han også det. Han var en insti­tu­tion i byen. Alle kend­te ham – og han kend­te alle. De fle­ste voks­ne behand­le­de ham pænt. Men det ske­te, at børn dril­le­de ham, for det var sjovt, når han løb efter dem.
Men på trods af tan­ke­lø­se unger, var der plads til ham. Lands­by­en Ørting kun­ne rum­me ham. Fra han blev født 27. Sep­tem­ber 1935 og til han døde på Ple­je­hjem­met 02. April 2001.

Fik hjer­neska­de som barn
”Vig­go blev født som et helt nor­malt barn”, for­tæl­ler Bent Ernst, der i man­ge år var nabo til Vig­gos for­æl­dre på Hor­sens­vej. ”Men da han var seks år, fik han menin­gi­tis, og det gav ham en hjer­neska­de. Den­gang hav­de man ikke de sam­me behand­lings­mu­lig­hed for syg­dom­men som i dag”.

Vig­gos barn­doms­hjem på Hor­sens­vej – som det ser ud i dag

Ska­den betød, at Vig­go – med efter­nav­net Ander­sen – vel blev, hvad man den­gang kald­te sin­ke eller let­te­re ånds­svag. Han gik i den almin­de­li­ge sko­le, hvor ingen kend­te til spe­ci­a­lun­der­vis­ning, så der var mest af alt tale om opbe­va­ring. Men lidt lær­te han da – nem­lig at reg­ne. I hvert fald til hus­be­hov. Og det kom ham til gavn sene­re, da han hav­de alle for­mer for budtje­ne­ste i byen.
Vig­go blev dril­let både i og uden for sko­len. Men der var også man­ge for­æl­dre, der lær­te deres børn, at Vig­go dril­ler man ikke.

Avi­ser og blade
Efter sko­len blev han avis­bud og brag­te Hor­sens Fol­ke­blad ud. Den­gang holdt folk avis. I Odder Århus Stift­s­ti­den­de – på lan­det Folkebladet.
Han brag­te også uge­bla­de ud. Bund­ter med Hjem­met og Fami­lie Jour­na­len kom en gang om ugen op i den røde træ­kvogn, og så gik Vig­go. Mål­ret­tet skynd­te han sig afsted. Han stir­re­de lige ud og gik med den karak­te­ri­sti­ske lidt sti­ve gang.
Hen­ning Thyr­ring kan huske, at når Vig­go kom med de to uge­bla­de, fik han en ciga­ret, som han sad og røg i køk­ke­net, før han fort­sat­te turen.

Pak­ker­ne skal ud
Det var den­gang der gik tog mel­lem Hor­sens og Odder, og banen gik gen­nem både Fal­ling og Ørting. Den blev åbnet 14. Maj 1904 – og luk­ket igen 31. Marts 1967. Og bus­ser­ne kom også gen­nem byen.
Toget og bus­ser­ne brag­te pak­ker til de man­ge små for­ret­nin­ger, der den­gang var i Ørting.

På vej ud med en pakke

Der var bar­ber, slag­ter, bager, fle­re køb­mænd, en lil­le tri­ko­ta­ge- og lege­tøjs­for­ret­ning, en cykel­for­ret­ning og end­da en slikmut­ter. Der var alt­så man­ge for­ret­nin­ger, der skul­le have pak­ker fra banen. Og en klog og men­ne­ske­lig sta­tions­for­stan­der ansat­te Vig­go til at brin­ge dem ud, hvil­ket han gjor­de meget samvittighedsfuldt.

Kasket­ten var hans helligdom
Vig­go tog imod alle tog og bus­ser. Kend­te alle chauf­fø­rer – og de kend­te ham. Han hav­de fået både en blå bane-kit­tel, en uni­formsjak­ke og en kasket – ende­lig ikke at forg­lem­me. Kasket­ten var hans hel­lig­dom. Han hav­de den på hele tiden.
En gang om året tog han til Køben­havn for at besø­ge søsken­de. Sta­tions­for­stan­der Niel­sen sør­ge­de for, at han fik en bil­let, så han kun­ne rej­se gra­tis. Men ellers for­lod han nødigt Ørting. Og her var da også nok at gøre for ham – og man­ge at besøge.
Når Vig­go ikke brag­te pak­ker ud eller gik med avi­ser og uge­bla­de, gik han ærin­der for de man­ge små for­ret­nin­ger. Han fik lidt lom­me­pen­ge – og så blev han klip­pet gra­tis hos bar­be­ren. Men han gik også ærin­der for folk, der lige hav­de brug for hjælp. Han gjor­de sig – og han var – nyttig.

På kaf­fe-besøg
Hans far arbej­de­de på ciko­ri­e­tør­re­ri­et, og her kom han tit på besøg. Sad i frokoststuen

Vig­go foto­gra­fe­ret sam­men med arbej­der­ne på cikorietørreriet

sam­men med arbej­der­ne, fik kaf­fe og en snak og så på deres kort­spil. Efter en times tid gik han igen. Og sådan var der fle­re ste­der i byen, hvor han kom på besøg. Bl.a. hos bar­be­ren. Men også hos nabo­er­ne, Marie og Niels Kol­ding. Finn Ernst, deres bar­ne­barn, fortæller:
”I næsten 20 år kom Vig­go tro­ligt til døren for lige at sige daw og for at spør­ge, om der var ærin­der. Men min mor­mor og mor­far vid­ste godt, at det egent­li­ge for­mål med besø­get var en kop kaf­fe og en lil­le snak. Og det fik han så – før han gik vide­re for at spør­ge om ærin­der og få en kop kaf­fe og en snak”.

På gril­len fik han en øl
Han led af sol­ek­sem. Fra han var barn hade­de han solen.
”Jeg må indrøm­me, at vi lo lidt i det skjul­te, når Vig­go i strå­len­de sol kom gåen­de med en stor sort paraply og hvi­de hand­sker”, siger Lis­si Kou­strup Jen­sen, som den­gang hav­de gril­len på hjør­net af Hor­sens­vej og Gyl­ling­vej. ”Men den eksem var slem for ham”.
Vig­go besøg­te tit gril­len – blandt andet for at se sport i TV sam­men med andre. Han køb­te en øl eller to.
Om søn­da­gen tog han på Trav­ba­nen sam­men med andre fra Ørting. Han vid­ste alt om heste – og han vandt tit. Han tip­pe­de – og også der faldt der præ­mi­er af. Men Vig­go gik stil­le med døre­ne – for­tal­te ikke om pen­ge­ne hjem­me. De blev i hans lom­me – og blev kun taget op, når han gik på gril­len eller til køb­man­den og fik en pilsner.

Kni­ven kom frem
Dril­le­ri­er­ne fra børn og unge slap han ikke for. Han rea­ge­re­de med at snak­ke med meget sto­re bog­sta­ver, stir­re ned i jor­den og så stor­ke afsted – væk, så hur­tigt han kunne.
Men med én epi­so­de kun­ne det være gået rivegalt.
Knud Mil­da­hl Han­sen for­tæl­ler, at en dag stod en flok unge og ven­te­de på toget til Odder. De fik tiden til at gå med at dril­le Vig­go, og plud­se­lig blev det for meget for ham. Han tog sin kniv og stak en pige i armen.
Alle gik med kniv den­gang, og Vig­go hav­de den for at skæ­re papir og snor på avis- og ugebladspakkerne.
Epi­so­den fik ingen føl­ger – bort­set fra at sta­tions­for­stan­der Niel­sen for­bød Vig­go at gå med kniv. Var poli­ti- og retsvæ­sen ble­vet blan­det ind i det, kun­ne det være endt med institutionsanbringelse.

Tak­ket være Nielsen
Det var den­gang intel­li­genskvo­tien­ten betød alt, når rets­sy­ste­met vur­de­re­de folk. Var den blot en lil­le bit­te smu­le under nor­ma­len, kun­ne folk bli­ve dømt til anbrin­gel­se på en af (den gam­le) ånds­svage­forsorgs insti­tu­tio­ner. Tidsu­be­stemt. Vig­go hav­de aldrig bestå­et testen. Der er desvær­re i histo­ri­en alt for man­ge eksemp­ler på, at også meget små for­se­el­ser kun­ne føre til den tidsu­be­stem­te anbrin­gel­se af men­ne­sker, der hav­de kla­ret sig meget godt uden ånds­svage­forsor­gens hjælp.

Var man ikke ånds­svag i for­vej­en – så blev man det hér

Man sag­de den­gang: “Var de ikke ånds­sva­ge – så blev de det”. Og helt løgn er det ikke, at læn­ge­re tids anbrin­gel­se sam­men med dybt ånds­sva­ge på de sto­re gam­mel­dags insti­tu­tio­ner med sove­sa­le, hav­de den virk­ning på man­ge. Sim­pelt­hen for­di den enkel­te gav op – trak sig ind i sig selv.
Knud Mil­da­hl Han­sen siger: ”Jeg er ikke i tvivl om, at hvis det ikke hav­de været for sta­tions­for­stan­der Niel­sen, var Vig­go også endt på en insti­tu­tion. Men han ansat­te ham – og han udfyld­te en plads i sam­fun­det. Vig­go var ikke på nogen måde far­lig og slet ikke ond­skabs­fuld. Den­gang var han bare ble­vet dril­let ud over grænsen”.
Pigen fik et par klem­mer i armen – og det var det. Og Vig­go fort­sat­te sit liv i Ørting – dog uden kniven.
Man­ge er eni­ge med Knud Mil­da­hl Han­sen – når han blev behand­let ordent­ligt, var Vig­go det søde­ste og mest kær­li­ge væsen, der ikke vid­ste alt det gode, han vil­le gøre for andre.

Også nyt­tig på plejehjemmet
Da for­æl­dre­ne døde fik han en lil­le lej­lig­hed – og gik hver dag hen på Ørting-hjem­met for at spise.

Vig­go hjalp til – også her på ple­je­hjem­met. Han fandt en plads

Pia Chri­sten­sen, hvis for­æl­dre den­gang var ansat på hjem­met, for­tæl­ler, at af og til skrå­e­de Vig­go over vej­en til køb­mand Clau­sen og hen­te­de to øl, som han del­te med hen­des far, der var pedel, og så fik de en god snak. Hen­des for­æl­dre besøg­te ham også fle­re gan­ge i lej­lig­he­den – og hen­des far hjalp ham med at flyt­te. Også på Ørting-hjem­met gjor­de han sig nyt­tig – fandt en plads. Ved arran­ge­men­ter hjalp han med at stil­le sto­le op, tage dem væk igen og med at ryd­de op. Beløn­nin­gen var en stil­le pils­ner og en snak.
”Min far sag­de altid, at han er slet ikke så dum, ham Vig­go”, siger Pia Christensen.
Og det var han ikke. Dum. Han kun­ne man­ge ting, og det man kal­der den soci­a­le intel­li­gens, var hos ham høje­re end hos de fle­ste. Men desvær­re er det ikke så tit den slags, der bli­ver væg­tet højest.
Sene­re i livet flyt­te­de han til en af ple­je­bo­li­ger­ne, der lå i til­knyt­ning til hjem­met. Hans hel­bred var begyndt at skran­te lidt. Han kom meget på ple­je­hjem­met. Og her døde han 02. April 2001.

Vig­go hav­de en plads
Vig­go hav­de en plads i lands­by­en. Han var kendt af alle – han kend­te alle.
Sam­me år som Vig­go døde, kom under­sø­gel­sen ”de glem­te”. Den viste, at man­ge også let­te­re ånds­sva­ge i bofæl­les­ska­ber er helt uden net­værk uden for insti­tu­tio­nen. De ken­der ingen. Får aldrig besøg. Får ingen kort til jul og fød­sels­dag. Sådan var Vig­gos liv ikke.
USA møder man tit såkaldt men­talt han­di­cap­pe­de, der står ved kas­sen i et super­mar­ked og pak­ker varer­ne for kun­der­ne. Det kun­ne vi godt bru­ge her­hjem­me. Men først i de sene­re år er man begyndt at træ­ne ånds­sva­ge til at kun­ne udfyl­de en funk­tion på det almin­de­li­ge arbejds­mar­ked. Og fle­re får skabt en plads, de kan kla­re. Man kan også sige, at det tog mere end 50 år før Ørtings Vig­go-model blev over­ta­get af andre. Om end for­ske­re og embeds­mænd næp­pe har hørt om Vig­go Ander­sen, der engang hav­de en nyt­tig funk­tion i en lil­le lands­by syd for Odder, der kun­ne rum­me ham.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KALENDER

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser alle klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set i resten af novem­ber og hele decem­ber på grund af Corona-restriktionerne.

SANGEFTERMIDDAGEN AFLYST
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 01. decem­ber er aflyst p.g.a. Corona-situationen

KØB GAVER OG JULEPYNT
Gal­le­ri­et ved Den Gam­le Sta­tion i Ørting hol­der åbent 4. dec. fra kl. 13 – 17, 5. dec. fra kl. 10 – 16 og 6. dec. fra 10 – 16. Det er muligt at købe gaver og julepynt. 

SYNG JULEN IND
6. decem­ber kl. 14.00: De ni læs­nin­ger i Ørting Kir­ke. Og bag­ef­ter invi­te­rer menig­heds­råd og Dan­ske Seni­o­rer alle, der har lyst, på gløgg og æbleski­ver i Sognehuset.


MORGENSANGKIRKEN
10. decem­ber kl. 9.30 er der mor­gensang i kir­ken for sid­ste gang i år. Som sæd­van­ligt er der bag­ef­ter mor­genkaf­fe og samvær i Sognehuset. 

HENT DIT JULETRÆ
13. decem­ber mel­lem kl. 15 og kl. 17 kan I hen­te jeres jule­træ ved Ørting Hal­len. Det skal bestil­les sene­st 6. dec. Ring eller send sms til 24679108. Træ­er op til 2 meter koster 150 kr – over 2 meter koster 200 kr. Cafe­te­ri­et er åbent og sæl­ger gløgg/​saftevand og æbleski­ver for 25 kr