Landsbyens samlingssted

Det er med garanti Herredets mindste forsamlinghus. Der er ingen elektricitet. Intet toilet. Og intet varmesystem. Men Frysehuset i Ålstrup bliver brugt. Til fester for landsbyens beboere. Til møder og om sommeren til Konebutik, hvor landsbyens kvinder sælger deres produkter. Med tæpper, stearinlys og petroleumslamper bliver det tidligere andelsfrysehus hurtigt varmet op, når mennesker er sammen i de to små rum.

Der er hverken varme eller elektricitet i Frysehuset

I 2003 blev frysehuset overtaget af foreningen Ålstrup Frysehus, som 22 af landsbyens 30 husstande er medlemmer af. I tilgift fik de også transformatertårnet, som nu bl.a. rummer haveredskaber. Foreningens medlemmer tager sig nemlig på skift af at slå græs og vedligeholde området omkring bygningerne.
Frem til 1970 var Frysehuset i brug til det formål, det var bygget: Til opbevaring og nedfrysning af mad.

SALTET ELLER RØGET KØD
Til omkring 1940’erne var fersk kød en sjælden spise for folk på landet. Det var kun lige efter, man selv – eller naboen – havde slagtet. Ellers blev kødet saltet eller røget, så det kunne holde sig, og det krævede en masse arbejde.
Men i 1940’erne kom fryseteknikken i brug. Og ikke alene betød det en lettelse af arbejdet med kødet. Det betød også, at man kunne spise grøntsager hele året. Og man behøvede ikke at henkoge frugter og bær. Det hele kunne fryses.
Men teknikken var dyr. Derfor kunne det aldrig gå at hver husholdning havde en fryser. Svaret på det blev andels-frysehuse.

ANDELSFORENING I 1947
I Ålstrup blev frysehuset oprettet som andels-forening i 1947 for hele Falling sogn. Det var kort tid efter besættelsen, og der var mangel på alt. Derfor blev der kun bygget en lille rød murstenshusbygning med fladt tag.
I det forreste rum, som var det mindste, stod en for-fryser, hvor maden skulle anbringes for at fryse hurtigt. Bagefter blev det flyttet til en boks i det store rum bagved. Der var i alt 119 bokse – hver med en hængelås – som andelshaverne lejede.
Frysehuset var åbent en halv time hver dag, og i den tid kunne folk hente, hvad de skulle bruge.  
Men i sidste halvdel af 1960’erne var fryserne kommet så meget ned i pris, at de andelshavere, der boede længst væk, begyndte at købe egne frysere. Og omkring 1970 var der kun dem, der boede tættest på frysehuset, der brugte det.
Det kunne derfor ikke

Til sommer åbner Konebutikken igen

svare sig økonomisk at opretholde det,  og andelsforeningen blev opløst .
Frysehuset blev solgt til kromanden i Gylling, der var en af de første til at levere mad ud af huset, når folk skulle holde fest. Han leverede maden frossent. Derfor kunne han bruge stedet.
Men efter kromanden blev den lille bygning ikke brugt, og både den og omgivelserne forfaldt.

BEVARINGSVÆRDIGT KULTURMINDE
Frysehuset, transformatortårnet og vandværket, der ligger lige bagved, er erklæret bevaringsværdigt – bygningerne ligger som et minde om en tid, hvor andelsbevægelsen løste fælles opgaver i landsbyerne.
I 2003 tog Foreningen Ålstrup Frysehus over og siden har det fungeret som landsbyens samlingspunkt. Med eget gadekær i form af en gammel branddam, der tidligere er renset op.
Foreningen har fået 50.000 kr af Sonning Fonden, og de er blevet brugt til at reparere tag og murværk på både tårnet og frysehuset. Og så er loftet blev sænket inde i huset. Plads er der ikke meget af. Men stedet bliver brugt.

Odder Museum har udgivet Nina Fabricius’ bog  ”Vi byggede selv vores samfund”. I den får både frysehuset, vandværket og elektricitetsselskab en grundig omtale. Bogen koster kun 30 kr.