ØFUG (2): Hugget fane blev brugt i 50 år

125 mennesker mødte op til det stiftende møde med brød og sukker i tasken – entusiasmen var stor. Gymnastikhold blev oprettet med det samme, og udfoldelserne begyndte i det gamle forsamlingshus i Falling, som foreningens initiativtagere havde brugt timer med brun sæbe og knofedt på at gøre ren.
Men gulvet gyngede faretruende, og der var ingen varme.  Men den første gymnastikopvisning blev dog holdt på det gyngende gulv.
Ved den opvisning havde både ledere og gymnaster glemt, at man altså til en sådan begivenhed skulle have en indmarch med en fane i spidsen. Men så kom en af de unge til at tænke på den gamle fane, der med ”ørting gymnasterne” påsyet stod i et hjørne på Ørting skole. Den blev lynhurtigt hentet og støvet af, og så kunne indmarchen ske efter reglerne. Med til historien hører, at den fane også var i brug, da foreningen havde 50-års- jubilæum. Så i alle de år brugte ØFUG-gymnasterne altså en ”lånt” fane.

FOLKEDANS OG DILLETANT
Lige efter at ØFUG var stiftet, fik Arne Jensen fra planteskolen oprettet et folkedanser-hold. Emil Jørgensen, en lokal spillemand, leverede violinspiI til dansen. Folkedanserne holdt ikke til i det gamle forsamlingshus – men på afholdshotellet. Sådan et havde Falling nemlig fået næsten samtidig med at landsbyen i 1904 fik en station.
Håndbolden var der også gang i. Allerede fra sommeren 1939 blev der spillet på en mark ved Assebækvej, og holdene blev tilsluttet lokale turneringer og en turnering i Århus amt.

Også badminton var blevet en del af ØFUG – fjerbold, som det hed i daglig tale. Det startede med solide træ-ketchere i det gamle forsamlingshus på det gyngende gulv. Hver gang blev banen tegnet op med kridt.
Arne Jensen fra planteskolen var ikke kun initiativtager til folkedans. Han var også primus motor med at få gang i dilletant. Når der skulle træffes beslutninger om stykker og skuespillere, skete det på møder, som private hjem åbnede dørene for. Den første forestilling var ”En lille datter” skrevet af Erik Bøgh. Det var blevet spillet i mange forsamlingshuse over hele landet. Aktiviteterne fik i det hele taget på alle tangenter i Ungdoms- og gymnastikforeningen. I det gamle forsamlingshus og på afholdshotellet.

NYT FORSAMLINGSHUS

“En lille datter” blev spillet i mange forsamlingshuse landet over. Her plakaten fra Vejen i 1880

Men 9. April 1940 blev landet besat. I begyndelsen mærkede Ørting Falling området ikke meget til det. I vores naboby, Fensten etablerede tyskerne en såkaldt overvågningspost for at holde øje med fly- og skibstrafik. De 14 soldater var frem til oktober 1942 de eneste fast stationerede soldater på egnen, men med besættelsen fulgte et behov for at have et fælles sted at samles. Det gamle forsamlingshus var for ringe. Så med skolelærere i spidsen startede i 1941 en indsamling, så det var muligt for beboerne at købe afholdshotellet og ændre det til et forsamlingshus. Og allerede 2. oktober blev det nye samlingssted indviet med 200 gæster. I taler blev det understreget, at det var et forsamlingshus – ikke et dansehus!
I vedtægterne stod, at huset skulle ”benyttes til religiøse eller politiske forsamlinger, til møder med oplysende foredrag, god og sund underholdning af forskellig art, samt til idræt og gymnastik”.

FLITTIG PÅ DE SKRÅ BRÆDDER
Til ”god og sund underholdning” hørte dilletant. Om den aktivitet skrev lærerinden i Ålstrup i et brev vinteren 1941:
”Som noget, der ikke kommer skolen ved, kan jeg fortælle, at jeg i denne vinter flittigt har optrådt på de skrå brædder. Med generalprøven iberegnet hele fem gange for stort publikum. Det var vældig morsomt – vi gik rundt i hinandens hjem til prøverne, og jeg havde nogle prægtige unge mennesker til medspillere. Men det var tit nogle drøje spadsereture, vi måtte tage gennem snedriverne” (Citeret fra bogen ”Vi byggede selv vores samfund”).
I begyndelsen af 1942 kom der dog lidt dansehus over foretagendet. ØFUG fik en aftale om, at den mod at betale 250 kr/år kunne bruge forsamlingshuset til bal, gymnastik, folkedans og møder.
I 1943 rykkede også badminton ind.

25 ØRE TIL KLAVERET
Der manglede dog et klaver i det nye forsamlingshus, og dengang hørte klavermusik og gymnastik sammen. Men det blev klaret. Sigrid Møller fra Amstrup, der stod for kvindegymnastikken, købte et opretstående, og så betalte alle deltagere 25 øre hver måned ”til klaveret”, til det var betalt.
Besættelsen kom nærmere lokalområdet, da tyske soldater kom til Odder, og der blev etableret skydebane i Morsholt mose. Befolkningen mærkede også krigen på grund af rationeringer.
Behovet for at være sammen voksede. Næsten alle unge i området var med i foreningen. De kom til foredrag i forsamlingshuset. De gik til fester og betalte en krone i entré. Musikerne kom fra Odder – det var Frode Sørensens orkester. Entreen var en krone. Orkestret var glad for Falling forsamlingshus. For der var et klaver. Andre steder måtte musikerne tage deres eget med – og det var ikke så ligetil at få det ned fra en lastbil – og op igen.
Fra d. 29. august 1943 til besættelsen sluttede, blev der tit holdt bal mellem kl. 17 og kl. 21.
Til tider blev et bal aflyst. F.eks. da tyskerne forbød mere end fem personer at være samlet ”i lukkede rum eller under åben himmel”. Eller da besættelsesmagten arresterede det danske politi. Men når musikken spillede op, blev der danset igennem – til sidste minut.

ÅKÆR DONEREDE NYT GULV

I begyndelsen af 1945 besatte tyskerne forsamlingshuset, og så var det – for en tid – slut med bal og sport. Gymnastik og anden sport måtte flyttes til Ålstrup skole og andre steder.
Efter besættelsen fik forsamlingshuset en erstatning på hele 250 kr. Bestyrelsen besluttede, at pengene skulle bruges til at bygge en scene. Det var der lige penge nok til.
Forsamlingshuset var allerede blevet sat i stand da beboerne købte afholdshotellet, men gulvet havde nok ikke været af det bedste træ. For ved en gymnastikopvisning, hvor karlene startede med små lette hop, forsvandt en af dem gennem brædderne. Men Kammerherre Frode Busky-Neergaard, ejeren af Åkær, donerede træ til et nyt og mere solidt gulv. (Mange år senere donerede hans datter, Ebba Busky-Neergaard træ, da hallen skulle bygges).

ØFUG VAR SAMLINGSPUNKTET
Gymnastik, badminton og håndbold forsatte op gennem 40’erne og 50’erne.
Antallet af børn, der deltog, blev flere. I 1948 kunne 48 piger mellem syv og 14 år deltage i Århus amts gymnastikforenings sommerstævne.
For de unge i landsbyerne var ØFUG samlingsstedet. Det var her, de dyrkede sport – her de gik til fester og det var her, de mødte deres venner.
Og når nye kom hertil blev de hurtigt sluset ind. Der kom nye hele tiden, for dengang var det almindeligt at have unge pige i huset, som det hed – lige som der var mange medhjælpere på gårdene. Nogle af dem blev på egnen, for det var i ØFUG de fandt deres kærester.
Der blev stadig spillet dilletant i forsamlingshuset – og når forestillingen blev vist, var det med spisning og bal bagefter.
Den lille gruppe unge, der en sensommeraften i 1938 besluttede sig for at stifte foreningen havde nået deres mål: at sætte liv i landsbyen.

Læs den første artikel i serien – ØFUG 1938 (1): Tag selv sukker og brød med