Han fik den første computer, da han fyldte ni år. Og så var han solgt. Som den amerikanske skuespiller og komiker W.C. Fields ville have sagt: Computeren blev hans skæbne. Fields-citatet lød dog ”Øllet blev hans skæbne”. Så det duer ikke helt. Peter Tirsek rører nemlig ikke alkohol. ”Det har jeg aldrig gjort”, siger han. ”Da jeg var ung, oplevede jeg, hvordan mine studiekammerater blev dumme at høre på, når der var fredagsbar. Det gad jeg ikke”, siger han. Han drikker heller ikke hverken te eller kaffe. ”Nej tak. Ingen varme drikke til mig”. Han kunne ellers godt have brug for dem, for den tidligere Ørting-dreng har i mange år boet i Minnesota i USA. Staten grænser op til Canada, og der er meget koldt om vinteren.
LÆNGE FØR CORONA
Peter voksede op i Ørting, gik på Rathlouskolen og senere på Århus Købmandsskole. Interessen for arbejde med computere fulgte med, og han blev ansat i Stofa, som nu er en del af Norlys. Han har arbejdet i firmaet lige siden. ”I de snart 25 år, har jeg lavet meget forskelligt”, siger han. ”Men det har alt sammen haft noget at gøre med udvikling af software”. (Software er computerprogrammer af forskellig slags).
Men nu sidder han helt alene i Minnesota og arbejder – han har endda et lokalt telefonnummer fra arbejdet. Hans kolleger befinder sig i Slet – ikke langt fra Tranbjerg. I Minnesota bor han i Le Center – et mindre lokalsamfund med godt 2.500 beboere i den sydlige del af staten.
Han har haft hjemmearbejdsplads lang tid før Corona tvang mange danskere til at sidde hjemme ved computeren, hvis deres arbejde kunne udføres ved køkkenbordet eller ved familiens spisebord”.
EN KVINDE BAG ALT
Peter havnede på den anden side af Atlanten i Guds eget land, fordi han mødte en amerikansk kvinde. De blev gift i Danmark i 1998. Men da hun havde to døtre, var det mest hensigtsmæssigt, at han rykkede til USA for at bo fast.
”Jeg sagde mit job op i Stofa – og regnede med, at med mit kendskab til IT, ville det være let at finde arbejde i USA. Men det var det bare ikke – måske fordi jeg sikkert var for kræsen. Så efter et års tid flyttede vi alle sammen til Danmark – til Horsens – og jeg fik mit gamle job i Stofa tilbage. Men det var en svær omstilling for både min kone og for pigerne. Dansk er ikke et let sprog at lære – det er faktisk et af de sværeste. Alt var nyt for dem, og pigerne længtes tilbage hver eneste dag, og efter en tid, hvor de begge havde det svært, rykkede den ene tilbage til USA for at bo hos bedsteforældrene. Og den anden fulgte efter. Det gjorde det ikke lettere for min kone, så i 2005 var vi alle tilbage i USA. Stofa ville gerne beholde mig, så jeg fik en ordning, så jeg kunne arbejdede hjemmefra over there”.
BØRN SKAL IKKE FLYTTES
Peter og hans kone blev skilt efter nogle år, og han mødte den kvinde, han nu er gift med. Da hun også havde børn, som nu er voksne, kom det aldrig på tale at rykke teltpælene op og flytte til Danmark.
”Nej tak, det havde jeg prøvet med børn. Det skal man kun gøre, hvis det slet ikke kan være anderledes. Mit arbejde kunne stadig udføres her”.
KONTAKTEN TIL KOLLEGERNE
Peter er sikker på, at hjemmearbejde og i det hele taget distancearbejdet er kommet for at blive. At flere mennesker efter Corona-nedlukningen har fået øjnene op for, at det indebærer fordele.
”Måske vil det kun være 100 procent hjemmearbejde for det få – men for de mange vil det være fleksibelt. Dage hjemme – dage på arbejdet”, siger han.
Til tider kan han da savne arbejdspladsens sociale liv – snakken ved kaffemaskinen, diskussionerne om arbejdsopgaver osv.
”Men vi har god kontakt online. Jeg kan gribe telefonen med mit lokalnummer og ringe til mine kolleger, og hver tirsdag aften dansk tid mødes vi online, spiller nogle spil og får snakket”.
Peters får også betalt flybilletter, så han kan tage til Danmark og være på arbejdspladsen i Slet nogle uger. Det benytter han sig af ca. hver niende måned. Så rykker han ind hjemme i Ørting hos Gudrun Tirsek. Og det er hun glad for. ”Det er godt at have ham hjemme”, siger hun. Men Gudrun er ferm med en computer, så de to har også god kontakt online. ”Jeg tror, du ser mere til mig nu, og vi snakker mere sammen, end da jeg boede i Horsens”, griner han. ”Nettets muligheder har gjort verden så meget mindre”.
FAMILIEN OG DET GAMLE SLÆNG
Når han er hjemme, er der også mulighed for at møde, hvad han kalder ”mit gamle slæng”: En lille gruppe venner, han har haft siden 8. klasse. ”Vi holder stadig sammen – selv om vi nu er spredt for alle vinde. For mig er det væsentlige venskaber”.
Hans to brødre bor også i Ørting, så turene til Danmark giver mulighed for at være sammen med hele familien.
AMERIKANSK STATSBORGER
Han har ingen planer om at komme tilbage til Danmark. Faktisk er han lige blevet amerikansk statsborger og har nu dobbelt statsborgerskab. ”Det gør vel ikke den store forskel. Men det betyder da, at nu kan jeg stemme og måske være med til at forhindre, at Trump bliver præsident igen”, siger han med et grin. ”Det er da selvfølgelig også rart at betale lidt mindre i skat, men det er bestemt ikke begrundelsen for at blive. Jeg har rødder og familie i Danmark – men jeg har også fået en familie i USA , og den betyder, at nu er det dér, jeg hører hjemme”.
Når han kommer tilbage efter at have været i Danmark, slår det ham, hvordan alt er større og mere åbent i USA. ”Der er den smukkeste natur og kæmpe naturparker. Det er der bestemt også i Danmark – den smukkeste natur. Men der er altså forskel på naturpark Mols Bjerge og så Yellow Stone, for nu bare at nævne en af dem, mange danskere kender”, siger han med et skævt smil. “Jeg kan nyde begge dele – men det er i USA, jeg har rod nu”.
TILBAGE TIL EN MINDRE ZOO
”Det er dejligt at have ham på besøg”, siger Gudrun Tirsek. ”Og altid lidt trist, når han tager afsted igen. Men så må vi snakke sammen via computeren, til han kommer næste gang”.
Når han tager tilbage til Le Center i Minnesota, er det til huset, hvor han bor sammen med sin kone og en mindre zoologisk have. Børnene er voksne nu og flyttet hjemmefra. ”Min kone arbejder i en organisation, der tager sig af de dyr, andre bare kasserer eller af en eller anden grund ikke kan have mere. Lige nu har vi otte katte, to hunde, slanger, krybdyr – for at nævne bare nogle af dem. De bor hos os, til de kan komme videre til en familie. Det er også derfor, min kone ikke er med mig de uger i Danmark”.
Peter Tirsek er nu tilbage i det kolde Minnesota. Men når sommeren kommer, er han igen tilbage i Danmark for at møde arbejdskammeraterne, familien og det gamle slæng fysisk – ikke blot som ansigter på en skærm.
