KORT NYT

Menig­heds­rå­det er dørvogtere

Hvis du er vant til at gå i kir­ke jule­af­ten, så skal du hjem­me­fra i god tid, hvis du ikke vil risi­ke­re at bli­ve afvist i døren. Her står et med­lem af menig­heds­rå­det og age­rer dør­vog­ter. D.v.s. luk­ker de hel­di­ge ind og afvi­ser de uhel­di­ge. På grund af afstands–  og kva­drat­me­ter­krav må antal­let af kir­ke­gæn­ge­re jule­af­ten reduceres. 

De to præ­ster i Fjord­pa­sto­ra­tet har beslut­tet at hol­de en gud­stje­ne­ste i alle seks kir­ker den 24. dec. I Ørting er det alle­re­de kl 13. på Alrø kl. 14.30 og i Fal­ling kl. 16. 

Loka­l­om­rå­dets udviklingsplan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup. 

Østjy­der mod Kattegatforbindelsen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les forening. 

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 medlemmer. 

Vej­bod fortsætter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til forsamlingsforbuddet”. 

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug. 

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tænkeboks”. 

Pla­der for de smadre­de vinduer

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vinduer. 

Lor­te Corona”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafeteria. 

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned. 

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude. 

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sogne. 

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for 

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbejdet. 

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Falling. 

Ordet skul­le fly­de frit

De blev ikke byg­get for at rum­me kon­fir­ma­tions­fe­ster, sølv­bryl­lup­per eller kaf­fen efter begra­vel­ser. De blev byg­get for at have et sted, hvor ”ordet kun­ne fly­de frit”, da lan­det blev rege­ret af Estrups høj­re­r­e­ge­ring, som med mund­kurvscir­ku­læ­re og et riden­de poli­ti vil­le for­hin­dre uro i befolk­nin­gen. 1885 var året, hvor vi her i lan­det var tæt­test på en revo­lu­tion. Over hele lan­det vok­se­de den poli­ti­ske bevidst­hed og mobi­li­se­ring af vælgerne.
Også det før­ste for­sam­lings­hus i Fal­ling blev byg­get for at have et sted, hvor ”ordet kun­ne fly­de frit”.

MERE MAGT TIL DE RIGE
For at for­stå kon­flik­ten, må vi skrue tiden til­ba­ge til den tid, der er ble­vet kaldt det unge demo­kra­ti. Demo­kra­ti er gan­ske vist et stort ord at bru­ge i den­ne sam­men­hæng, for gan­ske vist fik vi i 1849 juni­grund­loven, men reelt var det kun 15 pro­cent af befolk­nin­gen, der kun­ne stem­me til fol­ke­tin­get – og til landstin­get var end­nu fær­re. Fak­tisk kun vel­ha­ver­ne og adelen.(Læs Lokal­po­stens arti­kel ”Fat­tig­lem­mer­ne hav­de intet at fejre” her )
Og i 1866 blev grund­loven end­da ændret på en måde, så god­se­jer­ne og par­ti­et Høj­re fik end­da end­nu stør­re ind­fly­del­se på Landstinget. 

 

NUL PARLAMENTARISME
Ven­stre fik fler­tal i Fol­ke­tin­get i 1872, og for­lang­te par­la­men­ta­ris­men respek­te­ret. Alt­så bestem­mel­sen om, at rege­rin­gen enten skal have et fler­tal bag sig – eller i hvert fald ikke et fler­tal imod sig. Men høj­re sad tungt på mag­ten, og par­la­men­ta­ris­me stod ikke højt på Estrups hit­lis­te, så han dan­ne­de rege­ring – med et fler­tal imod sig.
Finans­lo­ven skul­le gan­ske vist ved­ta­ges i fol­ke­tin­get, men det kla­re­de Estrup snildt: Han benyt­te­de sig af mulig­he­den for i ”Sær­de­les påtræn­gen­de til­fæl­de”, som der stod i Grund­lovens para­graf 25, at få ved­ta­get pro­viso­ri­ske love. Alt­så fore­lø­bi­ge love. Så i man­ge år hav­de lan­det kun pro­viso­ri­ske finanslove

ET BELEJLIGT ATTENTAT

Et for Estrup belej­ligt attentat

Den 21. okto­ber 1885 blev Estrup udsat for et atten­tat. En typo­graf, Juli­us Ras­mus­sen, mød­te ham, da han kom hjem og skød på ham, men ram­te efter sigen­de en knap i Estrups frak­ke, og den red­de­de ham. Knap­pen må have været lavet af et usæd­van­ligt stærkt mate­ri­a­le. Man­ge mener, at atten­ta­tet kom tem­me­lig belej­ligt. For alle­re­de 27. Okto­ber fik Estrup-rege­rin­gen ved­ta­get end­nu en pro­viso­risk lov: Bevil­ling af ekstra­or­di­næ­re poli­ti­ud­gif­ter og opret­tel­sen af det riden­de poli­ti. Og 2. Novem­ber et til­læg til straf­fe­loven, der gav fængsels­straf til den, der “paa en den offent­li­ge Ro og Orden fare­tru­en­de Maa­de ophid­ser Klas­ser eller Dele af Befolk­nin­gen til Had og For­bit­t­rel­se eller til Volds­gjer­nin­ger imod andre Klas­ser eller Dele af den”.
1885 var iføl­ge histo­ri­ke­ren Erik Stran­ge Peter­sen året, hvor Dan­mark har været tæt­test på en revo­lu­tion. Der blev dan­net rif­fel­for­e­nin­ger over hele lan­det og agi­te­ret for at und­la­de at beta­le skat. Estrup-rege­rin­gen sva­re­de igen med afske­di­gel­ser, mund­kurvscir­ku­læ­rer – og alt­så også med gen­dar­me­ri­et, det riden­de poli­ti. Der­for så man over hele lan­det øget poli­tisk bevidst­hed og mobi­li­se­ring blandt væl­ger­ne. Også i vores områ­de. Og det er på dén bag­grund, man skal se, at der over hele lan­det blev byg­get for­sam­lings­hu­se. Også i Falling.

EN AKTIE TIL EN TIER
I før­ste omgang blev det i 1886 beslut­tet at opret­te ”Ørting-Fal­ling Fored­rags­for­e­ning”, frem­går det af bogen ”Vi byg­ge­de selv vort sam­fund”. Her skul­le ”aner­kjend­te, gode Talere…ved oply­sen­de og væk­ken­de Foredrag..give befolk­nin­gen her i Pasto­ra­tet en bekvem Lej­lig­hed til at høre noget godt i forskjel­li­ge ret­nin­ger”.
I begyn­del­sen blev fored­ra­ge­ne holdt på sko­len, og de spænd­te vidt. Fra reli­gi­øse og kul­tu­rel­le emner til prak­tisk land­brug og bør­ne­op­dra­gel­se. Også kvin­desa­gen blev taget op fle­re gange.
I 1887 begynd­te fored­rags­for­e­nin­gen at under­sø­ge mulig­he­den for at opret­te eget for­sam­lings­hus i løbet af 1888. Ikke kun til fored­rag – men også til gym­na­stik og ”offent­li­ge kom­mu­na­le Møder”. For at skaf­fe pen­ge, blev der teg­net aktier. En aktie koste­de 10 kr. Og der blev solgt for 1450 kr.

EN SAL UDEN VARME
Den 25. juli 1888 var for­sam­lings­hu­set byg­get så enkelt og bil­ligt som muligt – en sal uden kak­ke­lovn og to min­dre møde­lo­ka­ler. Og 29. sep­tem­ber blev huset indviet.
For­e­nin­ger og pri­va­te kun­ne også leje loka­ler­ne. Det koste­de 2 kr/​gang. Det gjor­de bl.a. gym­na­stik­for­e­nin­gen og kom­mu­nen. Også skyt­te­for­e­nin­gen holdt til i for­sam­lings­hu­set – spe­ci­elt når der skul­le hol­des bal. Dog måt­te de ikke dan­se de før­ste par år – af hen­syn til de nyla­ke­re­de gulve.
Skyt­te­for­e­nin­gen holdt sky­deø­vel­ser i det åbne ter­ræn – og det var ikke som en sport. Det var for at være parat hvis nu…
Også afholds­for­e­nin­gen – for sådan en hav­de vi nem­lig også – holdt møder i huset, og det sam­me gjor­de de man­ge andelsforeninger.

SKOLER OG AFHOLDSHOTEL
Men omkring århund­re­de-skif­tet begynd­te akti­vi­te­ter­ne at ebbe ud. Dels var der byg­get nye sko­ler i Ørting og i Ålstrup – og man­ge møder flyt­te­de her­til, så folk ikke skul­le bevæ­ge sig så langt. Dels hav­de Ven­stre vun­det rege­rings­mag­ten – Estrups tid var for­bi. Og ende­lig var der byg­get et afholds­ho­tel over­for den nye sta­tion – med meget mere plads end i for­sam­lings­hu­set. Så for­sam­lings­hu­set lå i dva­le. (Det blev sene­re opkøbt af en kreds af bor­ge­re og revet ned i 1950érne).

KOM BESÆTTELSEN
Vi skal helt frem til besæt­tel­ses-tiden, før der igen blev brug for at have et fæl­les sted at samles.

I Dine­sens for­sam­lings­hus hæn­ger et bil­le­de af det gam­le afholdshotel

Med sko­le­læ­re­re i spid­sen blev der i 1941 ind­sam­let pen­ge til at købe afholds­ho­tel­let og omdan­ne det til for­sam­lings­hus. Det lyk­ke­des over al for­vent­ning, og 2. okto­ber blev det ind­vi­et med en fest for 200 mennesker.
I taler blev det under­stre­get, at det var et for­sam­lings­hus – ikke et dansehus!
I vedtæg­ter­ne stod, at huset skul­le ”benyt­tes til reli­gi­øse eller poli­ti­ske for­sam­lin­ger, til møder med oply­sen­de fored­rag, god og sund under­hold­ning af for­skel­lig art, samt til idræt og gymnastik”.
Men i begyn­del­sen af 1942 kom der dog en smu­le dan­se­hus over fore­ta­gen­det. Ung­doms­for­e­nin­gen fik en afta­le om, at den mod at beta­le 250 kr/​år kun­ne bru­ge for­sam­lings­hu­set til bal, gym­na­stik, fol­ke­dans og møder.
Der blev spil­let dilet­tant, og i 1943 ryk­ke­de en bad­min­ton­klub ind – det sam­me gjor­de sog­ne­rå­det, som nu holdt hvert andet møde i huset. Fastelavns- og høst­fe­ster stod også på pro­gram­met. Og for­sam­lings­hu­set emme­de af liv.

I 1956 blev Sog­ne­fo­ge­dens Pigebørn opført som dilettant

Men efter besæt­tel­sen kom en ny ned­t­ur med øko­no­mi­ske pro­ble­mer. Der var sta­dig akti­vi­te­ter i huset – der blev sta­dig spil­let dilet­tant. Men der var ikke det sam­me liv. Og da Cen­tralsko­len blev taget i brug i 1961, ryk­ke­de gym­na­stik og andet idræt derover.
Fra mid­ten af 1960’erne blev der spil­let ban­ko­spil i for­sam­lings­hu­set. Det var stort set også den ene­ste nye aktivitet.

KOMMUNALREFORMENS TRUSSEL
Men så kom der for­ny­et inter­es­se i at bru­ge for­sam­lings­hu­set til loka­le akti­vi­te­ter, og der blev dan­net en Bor­ger­for­e­ning med 285 med­lem­mer. Det ske­te, da vi i 1970 fik den før­ste kom­mu­nal­re­form, og antal­let af kom­mu­ner blev redu­ce­ret fra 1098 til 277.

I 25 år kog­te og bra­se­de Inger i for­sam­lings­hu­set, og hun var berømt for okses­te­gen og den bru­ne sovs

Bor­ger­for­e­nin­gen vil­le arran­ge­re fored­rag, vise film og have dilet­tant med fæl­les­spis­ning og bal bag­ef­ter. Det hjalp noget på øko­no­mi­en, og i 1974 blev Inger Jep­pe­sen ansat som vært. Og hun kun­ne træk­ke fester­ne til. Hen­des okses­teg og bru­ne sovs blev berømt i hele områ­det, og hun fik over et par år antal­let af sel­ska­ber til at sti­ge fra 10 til godt 100. Hun kog­te og bra­se­de i 25 år.
Men da hun måt­te hol­de op på grund af syg­dom, begynd­te det igen at gå ned ad bak­ke. Soda­vands­disko­te­ker og ban­ko­spil kun­ne ikke skaf­fe de nød­ven­di­ge pen­ge, og i øvrigt begynd­te inter­es­sen for at del­ta­ge i ande­spil at falde.

KOM GITTE
I 2008 var for­sam­lings­hu­sets besty­rel­se ved at smi­de hånd­klæ­det i rin­gen. Men så til­bød Git­te Dine­sen at for­pag­te det gam­le hus og to år sene­re køb­te hun det. Og hun har gjort ste­det til en god forretning.
Da alt var gjort op, var der 340.000 kr på kon­to­en. De blev for­delt til insti­tu­tio­ner og for­e­nin­ger i hele områ­det, så en sid­ste gang støt­te­de det gam­le for­sam­lings­hus i Fal­ling de loka­le aktiviteter.

 

 

 

 

 

KALENDER

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser alle klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set i hele decem­ber på grund af Corona-restriktionerne.

KØB GAVER OG JULEPYNT
Gal­le­ri­et ved Den Gam­le Sta­tion i Ørting hol­der åbent 4. dec. fra kl. 13 – 17, 5. dec. fra kl. 10 – 16 og 6. dec. fra 10 – 16. Det er muligt at købe gaver og julepynt. 

SYNG JULEN IND
6. decem­ber kl. 14.00: De ni læs­nin­ger i Ørting Kir­ke. Og bag­ef­ter invi­te­rer menig­heds­råd og Dan­ske Seni­o­rer alle, der har lyst, på gløgg og æbleski­ver i Sognehuset.


MORGENSANGKIRKEN
10. decem­ber kl. 9.30 er der mor­gensang i kir­ken for sid­ste gang i år. Som sæd­van­ligt er der bag­ef­ter mor­genkaf­fe og samvær i Sognehuset. 

HENT DIT JULETRÆ
13. decem­ber mel­lem kl. 15 og kl. 17 kan I hen­te jeres jule­træ ved Ørting Hal­len. Det skal bestil­les sene­st 6. dec. Ring eller send sms til 24679108. Træ­er op til 2 meter koster 150 kr – over 2 meter koster 200 kr. Cafe­te­ri­et er åbent og sæl­ger gløgg/​saftevand og æbleski­ver for 25 kr