De blev ikke bygget for at rumme konfirmationsfester, sølvbryllupper eller kaffen efter begravelser. De blev bygget for at have et sted, hvor ”ordet kunne flyde frit”, da landet blev regeret af Estrups højreregering, som med mundkurvscirkulære og et ridende politi ville forhindre uro i befolkningen. 1885 var året, hvor vi her i landet var tættest på en revolution. Over hele landet voksede den politiske bevidsthed og mobilisering af vælgerne.
Også det første forsamlingshus i Falling blev bygget for at have et sted, hvor ”ordet kunne flyde frit”.
MERE MAGT TIL DE RIGE
For at forstå konflikten, må vi skrue tiden tilbage til den tid, der er blevet kaldt det unge demokrati. Demokrati er ganske vist et stort ord at bruge i denne sammenhæng, for ganske vist fik vi i 1849 junigrundloven, men reelt var det kun 15 procent af befolkningen, der kunne stemme til folketinget – og til landstinget var det endnu færre. Faktisk kun velhaverne og adelen.(Læs Lokalpostens artikel ”Fattiglemmerne havde intet at fejre” her )
Og i 1866 blev grundloven endda ændret på en måde, så godsejerne og partiet Højre fik endnu større indflydelse på Landstinget.
NUL PARLAMENTARISME
Venstre fik flertal i Folketinget i 1872, og forlangte parlamentarismen respekteret. Altså bestemmelsen om, at regeringen enten skal have et flertal bag sig – eller i hvert fald ikke et flertal imod sig. Men højre sad tungt på magten, og parlamentarisme stod ikke højt på Estrups hitliste, så han dannede regering – med et flertal imod sig.
Finansloven skulle ganske vist vedtages i folketinget, men det klarede Estrup snildt: Han benyttede sig af muligheden for i ”Særdeles påtrængende tilfælde”, som der stod i Grundlovens paragraf 25, at få vedtaget provisoriske love. Altså foreløbige love. Så i mange år havde landet kun provisoriske finanslove
ET BELEJLIGT ATTENTAT
Den 21. oktober 1885 blev Estrup udsat for et attentat. En typograf, Julius Rasmussen, mødte ham, da han kom hjem og skød på ham, men ramte efter sigende en knap i Estrups frakke, og den reddede ham. Knappen må have været lavet af et usædvanligt stærkt materiale. Mange mener, at attentatet kom temmelig belejligt. For allerede 27. oktober fik Estrup-regeringen vedtaget endnu en provisorisk lov: Bevilling af ekstraordinære politiudgifter og oprettelsen af det ridende politi. Og 2. november et tillæg til straffeloven, der gav fængselsstraf til den, der “paa en den offentlige Ro og Orden faretruende Maade ophidser Klasser eller Dele af Befolkningen til Had og Forbittrelse eller til Voldsgjerninger imod andre Klasser eller Dele af den”.
1885 var ifølge historikeren Erik Strange Petersen året, hvor Danmark har været tættest på en revolution. Der blev dannet riffelforeninger over hele landet og agiteret for at undlade at betale skat. Estrup-regeringen svarede igen med afskedigelser, mundkurvscirkulærer – og altså også med gendarmeriet, det ridende politi. Derfor så man over hele landet øget politisk bevidsthed og mobilisering blandt vælgerne. Også i vores område. Og det er på dén baggrund, man skal se, at der over hele landet blev bygget forsamlingshuse. Også i Falling.
EN AKTIE TIL EN TIER
I første omgang blev det i 1886 besluttet at oprette ”Ørting-Falling Foredragsforening”, fremgår det af bogen ”Vi byggede selv vort samfund”. Her skulle ”anerkjendte, gode Talere…ved oplysende og vækkende Foredrag..give befolkningen her i Pastoratet en bekvem Lejlighed til at høre noget godt i forskjellige retninger”.
I begyndelsen blev foredragene holdt på skolen, og de spændte vidt. Fra religiøse og kulturelle emner til praktisk landbrug og børneopdragelse. Også kvindesagen blev taget op flere gange.
I 1887 begyndte foredragsforeningen at undersøge muligheden for at oprette eget forsamlingshus. Ikke kun til foredrag – men også til gymnastik og ”offentlige kommunale Møder”. For at skaffe penge, blev der tegnet aktier. En aktie kostede 10 kr. Og der blev solgt for 1450 kr.
EN SAL UDEN VARME
Den 25. juli 1888 var forsamlingshuset bygget så enkelt og billigt som muligt – en sal uden kakkelovn og to mindre mødelokaler. Og 29. september blev huset indviet.
Foreninger og private kunne også leje lokalerne. Det kostede 2 kr/gang. Det gjorde bl.a. gymnastikforeningen og kommunen. Også skytteforeningen holdt til i forsamlingshuset – specielt når der skulle holdes bal. Dog måtte de ikke danse de første par år – af hensyn til de nylakerede gulve.
Skytteforeningen holdt skydeøvelser i det åbne terræn – og det var ikke som en sport. Det var for at være parat hvis nu…
Også afholdsforeningen – for sådan en havde vi nemlig også – holdt møder i huset, og det samme gjorde de mange andelsforeninger.
SKOLER OG AFHOLDSHOTEL
Men omkring århundrede-skiftet begyndte aktiviteterne at ebbe ud. Dels var der bygget nye skoler i Ørting og i Ålstrup – og mange møder flyttede hertil, så folk ikke skulle bevæge sig så langt. Dels havde Venstre vundet regeringsmagten – Estrups tid var forbi. Og endelig var der bygget et afholdshotel overfor den nye station – med meget mere plads end i forsamlingshuset. Så forsamlingshuset lå i dvale. (Det blev senere opkøbt af en kreds af borgere og revet ned i 1950érne).
SÅ KOM BESÆTTELSEN
Vi skal helt frem til besættelses-tiden, før der igen blev brug for at have et fælles sted at samles.
Med skolelærere i spidsen blev der i 1941 indsamlet penge til at købe afholdshotellet og omdanne det til forsamlingshus. Det lykkedes over al forventning, og 2. oktober blev det indviet med en fest for 200 mennesker.
I taler blev det understreget, at det var et forsamlingshus – ikke et dansehus!
I vedtægterne stod, at huset skulle ”benyttes til religiøse eller politiske forsamlinger, til møder med oplysende foredrag, god og sund underholdning af forskellig art, samt til idræt og gymnastik”.
Men i begyndelsen af 1942 kom der dog en smule dansehus over foretagendet. Ungdomsforeningen fik en aftale om, at den mod at betale 250 kr/år kunne bruge forsamlingshuset til bal, gymnastik, folkedans og møder.
Der blev spillet dilettant, og i 1943 rykkede en badmintonklub ind – det samme gjorde sognerådet, som nu holdt hvert andet møde i huset. Fastelavns- og høstfester stod også på programmet. Og forsamlingshuset emmede af liv.
Men efter besættelsen kom en ny nedtur med økonomiske problemer. Der var stadig aktiviteter i huset – der blev stadig spillet dilettant. Men der var ikke det samme liv. Og da Centralskolen blev taget i brug i 1961, rykkede gymnastik og andet idræt derover.
Fra midten af 1960’erne blev der spillet bankospil i forsamlingshuset. Det var stort set også den eneste nye aktivitet.
KOMMUNALREFORMENS TRUSSEL
Men så kom der fornyet interesse i at bruge forsamlingshuset til lokale aktiviteter, og der blev dannet en Borgerforening med 285 medlemmer. Det skete, da vi i 1970 fik den første kommunalreform, og antallet af kommuner blev reduceret fra 1098 til 277.
Borgerforeningen ville arrangere foredrag, vise film og have dilettant med fællesspisning og bal bagefter. Det hjalp noget på økonomien, og i 1974 blev Inger Jeppesen ansat som vært. Og hun kunne trække festerne til. Hendes oksesteg og brune sovs blev berømt i hele området, og hun fik over et par år antallet af selskaber til at stige fra 10 til godt 100. Hun kogte og brasede i 25 år.
Men da hun måtte holde op på grund af sygdom, begyndte det igen at gå ned ad bakke. Sodavandsdiskoteker og bankospil kunne ikke skaffe de nødvendige penge, og i øvrigt begyndte interessen for at deltage i andespil at falde.
SÅ KOM GITTE
I 2008 var forsamlingshusets bestyrelse ved at smide håndklædet i ringen. Men så tilbød Gitte Dinesen at forpagte det gamle hus og to år senere købte hun det. Og hun har gjort stedet til en god forretning.
Da alt var gjort op, var der 340.000 kr på kontoen. De blev fordelt til institutioner og foreninger i hele området, så en sidste gang støttede det gamle forsamlingshus i Falling de lokale aktiviteter.
