Alle dage i påsken kan du mellem kl. 10 og kl. 15 se kunstudstilling i Galleriet på Den Gamle Station. Dorthe Bent udstiller nye malerier, glaskunst, bronzefigurer og smykker. Nyt er også små forårsblomster lavet af glas. Så der er noget for enhver pengepung.
Også denne påske vil der være en gæsteudstiller. I år er det keramikeren Hanne Skovgaard Madsen.
DU KAN NÅ DET ENDNU
Frem til 20. august kan du sætte din underskrift på kravet om at bevare Gylling Skole. Det kan ske med en kuglepen i Gylling Brugsen og hos Min Købmand i Ørting. Men det kan også gøres elektronisk. Gå ind her. 13. august kl 19 havde 508 personer brugt dén metode til at give deres mening til kende. Alle underskrifter – de elektroniske og listerne fra de to dagligvarer forretninger – vil blive overrakt til kommunalpolitikerne. 25. august kl. 19 – 21 har kommunen inviteret til et borgermøde om budgettet. Det finder sted på Park Hotel i Odder. Her kan du også komme med din mening. Læs om forvaltningens forslag om besparelserne ved at lukke skolen her







