Adventskransen er tysk

Julehygge med et lys tændt en sen søndag-eftermiddag eller aften.  Sådan oplever de fleste danskere første søndag i advent – som blot en af mange hyggelige juletraditioner.
De færreste tænker på, at  lyset symboliserer første dag i det nye kirkeår. Advent betyder komme – ”adventus domini” – betyder Herrens komme.
Og fordi det er en kirkelig begivenhed, var båndene i de første kranse lilla. Det er kirkeårets farve i advents- og fastetiden. 
Som juletræet kommer adventskransen fra Tyskland. Omkring 1900 begyndte den tyske tradition at brede sig til  Sønderjylland, som på dette tidspunkt ikke var en del af Danmark. Men der var mange dansk-sindede, og de brugte røde og hvide bånd og lys i kransen for at markere deres ståsted.
I 1920 kom genforeningen – og Chr. X red over grænsen på den hvide hest.  I årene efter bredte den sønderjyske advents-tradition sig til det meste af landet. Men helt fat i alle fik den ikke før under besættelsen, hvor lysene var udtryk for håb, og hvor båndene var hvide og røde.

I 1946 var den blevet så almindelig, at motivet på årets julemærke var en adventskrans.

Og siden har adventskransen været en del af den danske julehygge. Fire søndage – og så er der kun få dage til juleaften.