KORT NYT

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet. 

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

AFLYSNINGER RAMMER ÆLDRE MENNESKER

Dan­ske Seni­o­rer afly­ser gene­ral­for­sam­lin­gen 10. janu­ar, men håber at kun­ne hol­de den 14. marts kl. 13.30. For­e­nin­gen kan dog glæ­de sig over, at 50 ældre nåe­de at del­ta­ge i jule­mid­da­gen med mad fra Sko­v­bak­ken, før alt luk­ke­de ned. Tors­dags­klub­ben begyn­der først igen 20. janu­ar. Spi­se­ven­ner håber dog at kun­ne sam­le ældre men­ne­sker i Ørting Hal­lens Café d. 18. janu­ar kl. 12. Bli­ver restrik­tio­ner­ne ikke stram­met yder­li­ge­re, lever Cafe­en op til kravene. 

Cor­o­na-aflys­ning

Der bli­ver ingen jule­kon­cert i Fal­ling Kir­ke 14. decem­ber. Menig­heds­rå­det har beslut­tet, at kon­cer­ten med Odder Voi­ces ikke skal gen­nem­fø­res på grund af risi­ko­en for smit­te med Cor­o­­na-virus – eller en af Covid 19’s efter­hån­den man­ge vari­an­ter. End­nu er der ingen mel­din­ger om jule­g­ud­stje­ne­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tets kirker. 

TRE FRA VORES OMRÅDE VALGT

Den nye kom­mu­nal­be­sty­rel­se får tre med­lem­mer fra vores område. 

Det er Katja Ive­sø fra Gyl­ling valgt for de radi­ka­le, Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling – valgt for de kon­ser­va­ti­ve og Lene Aagaard fra Ørting – valgt for Venstre. 

Det var meget tæt på, at også Jan Kjær­s­gaard fra Ørting var ble­vet valgt. Hav­de han fået 10 mere end de 147 per­son­li­ge stem­mer, han fik, var han også ble­vet valgt. 

Stem­me­pro­cen­ter­ne svin­ge­de en del i områ­det. På Alrø valg­te 88,8 pro­cent af væl­ger­ne at stem­me, i Ørting-Fal­ling var det 74,3 pro­cent og Gyl­ling kun 68,7 procent. 

FØRSTE CORONA-AFLYSNING

Lone Vitus og Søren Kvist på Brand­by­ge­gaard afly­ser årets jule­mar­ked med den begrun­del­se, at “intet tyder på, at det er en god idé at brin­ge man­ge men­ne­sker sam­men inden­dørs de kom­men­de måneder”. 

Der er man­ge timers for­be­re­del­se i at få det sto­re mar­ked i træla­den til­ret­telagt. Og det kan være spildt, hvis tal­le­ne for antal­let af smit­te­de og hospi­tal­s­ind­lag­te fort­sæt­ter med at sti­ge. Der­for væl­ger de at afly­se alle­re­de nu. 

Pen­sio­ni­st­for­e­ning fyl­der 70 år

Den begynd­te som Gyl­ling Alder­s­ren­te­for­e­ning – nu hed­der den Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning. Og på ons­dag har den eksi­ste­ret i 70 år. Det vil to dage efter bli­ve fejret i For­sam­lings­hu­set med fore­lø­big 60 del­ta­ge­re. Det vil ske med sang, musik, mad og drik­ke – men også med et lil­le fored­rag om for­e­nin­gens histo­rie. Den kan ellers være svær at styk­ke sam­men, for som det gæl­der for man­ge for­e­nin­ger, er også Alder­s­for­e­nin­gens refe­ra­ter m.v. for de før­ste otte år for­s­vun­det. Det var før vi fik lokalarkiverne. 

Spi­se­ven­ner mødes igen

San­ge fra Højsko­­le-sang­­bo­­gen, hyg­ge­ligt samvær og god mad. Det er pro­gram­punk­ter­ne, når Spi­se­ven­ner mødes. Og det gør de igen efter en læn­ge­re Cor­o­­na-pau­­se 21. sep­tem­ber kl. 12. i For­sam­lings­hu­set i Fal­ling, hvor Git­te Dine­sen står for maden, som koster 70 kr. 

Spi­se­ven­ner et til­bud til alle over 60 år i Ørting-Fal­ling områ­det. Og 31 har alle­re­de meldt sig til at være med. Men der er plads til fle­re. Fri­vil­li­ge hen­ter og brin­ger, hvis del­ta­ger­ne ikke har køre­lej­lig­hed. Lige nu mang­ler fire hjæl­pe­re. Har du lyst til at tage en tørn, kan du rin­ge til Poul Hen­ning: 22383692. 

Fire lands­by­mø­der om udviklingsplan

Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling Sog­ne ønsker at høre bor­ger­nes mening om udvik­lings­pla­nen for vores områ­de, og at få input fra bor­ger­ne om de pro­ble­mer og mulig­he­der, som de mener, at Lokal­rå­det skal arbej­de vide­re med. Der­for vil der bli­ve holdt fire møder – et for hver lands­by.Ons­dag den 15. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ålstrup i Fryse­hu­set. Ons­dag den 22. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Amstrup i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Ons­dag den 29. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Fal­ling i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Og ons­dag den 6. okto­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ørting i Sog­ne­hu­set.Udvik­lings­pla­nen lig­ger under “Lokal­råd og for­e­nin­ger” her på Lokalposten. 

Bør­ne­ha­ven åbner igen

Bør­ne­ha­ven på Hav­re­væn­get i Ørting er ble­vet shin­et op og åbner igen. Men kun mid­ler­ti­digt i et par måne­der. Og ikke for børn i Ørting. Men for børn i Odder, som skal trans­por­te­res med bus. For i Odder mang­ler plad­ser. DOMI Bolig har pla­ner om at byg­ge 16 leje­bo­li­ger på Hav­re­væn­get, så bør­ne­ha­ven og de to gam­le seni­o­r­bo­li­gerskal pæres ned. 

Have­gæ­ster betal­te 1300 kr

Der var næsten 1300 kr i de to syl­te-glas mær­ket ØFUG, som stod på bor­de­ne i den lil­le cafe på gårds­plad­sen – der­til kom­mer nog­le ind­be­ta­lin­ger på Mobile­Pay. Pen­ge­ne var gæster­nes beta­ling for ”gra­tis kaf­fe” på gårds­plad­sen, da Lis­beth Jør­gen­sen søn­dag åbne­de den sto­re øko­lo­gi­ske have på Per­sie­vej i Ørting for besø­gen­de. Ca 50 men­ne­sker benyt­te­de sig af det. Pen­ge­ne i syl­te-glas­­se­­ne går ube­skå­ret til ØFUG, som Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har ramt hårdt. 

Som­mer­re­stau­rant er tæt på udsolgt

De har valgt, at kun 30 men­ne­sker kan spi­se på Brand­by­ge­gaards som­mer­re­stau­rant de 15 afte­ner i juli, den er åben. Og 10 afte­ner er alle­re­de udsolgt. Så man­ge loka­le og uden­bys gæster vil spi­se, hvor 95 pro­cent af både maden og drik­ke­va­rer­ne er lavet af går­dens egne øko­lo­gi­ske pro­duk­ter – og med fæl­les hjælp dyr­ket på mar­ker og i driv­hus af kok­ken og hen­de, der ser­ve­rer. Der er sta­dig få bil­let­ter til fem afte­ner. De skal bestil­les på Odder­net­tet (https://​www​.odder​bil​let​ten​.dk/​a​r​r​a​n​g​e​m​e​n​t​er/) Der kan du også læse om maden, du har i ven­te. Men sagt med det sam­me – til­hø­rer du den del af men­ne­ske­he­den, der abso­lut skal have kød, må du fin­de et andet sted. 

Sog­neud­flugt til Den Geo­gra­fi­ske Have

19. august kl. 8.10 går bus­sen fra Sog­ne­hu­set i Ørting til kir­ken i Gyl­ling, hvor den sam­ler del­ta­ge­re op kl. 8.15 før turen går til for­sam­lings­hu­set på Alrø kl. 8.30. Turen går til Den Geo­gra­fi­ske Have i Kol­ding. Her er der rund­vis­ning efter­fulgt af mid­dag på restau­rant Den Gyld­ne Hane. Bag­ef­ter går turen vide­re til Sdr.Bjert med rund­vis­ning i kir­ken og kaf­fe på kro­en. Kl. 16 går turen til­ba­ge. Del­ta­gel­se i udflug­ten koster 100 kr. Til­mel­ding til  Jør­gen Jen­sen på mail jensen-​lave@​live.​dk eller tlf. 24943395 

Gene­ral­for­sam­ling i Hallen

Cor­o­­na-restrik­tio­­ner for­sin­ke­de også gene­ral­for­sam­lin­gen i Ørting Hallen. 

Men 1. juli kl. 19 bli­ver den holdt, og som altid har alle bor­ge­re over 15 år i Ørting-Fal­ling sog­ne adgang og stem­me­ret. Det sam­me har med­lem­mer af de for­e­nin­ger, der bru­ger Hal­len. Det gæl­der f.eks. fle­re bebo­e­re i Gyl­ling.På valg er for­mand, sekre­tær, et besty­rel­ses­med­lem og en sup­ple­ant.Tho­mas Tikjøb genop­stil­ler som for­mand. Også Micha­el Hov­mand genop­stil­ler som sekretær. 

Brugs­en støt­ter forsamlingshuset

Da dagens omsæt­ning i Brugs­en i Gyl­ling var gjort op fre­dag, kun­ne udde­ler Krogstrup skri­ve en check på 14.374,75 kr til For­sam­lings­hu­set. Belø­bet sva­rer til 20 pro­cent af dagens omsæt­ning.Som meget andet er for­sam­lings­hu­set også på hæle­ne efter Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen. Der har hver­ken været soci­a­le arran­ge­men­ter eller udlej­ning til pri­va­te fester. 

Af “skid­ne og ufrem­kom­me­li­ge veje” kom han til Gyl­ling – og der blev han

Far, mor, otte børn, en karl og en pige. Det tog dem tre dage med heste­vogn at kom­me fra Tårup sogn i Viborg amt til Gyl­ling. Den nye præst er med fami­lie og tje­ne­ste­folk på vej til præ­s­te­går­den i den lil­le østjy­ske lands­by. Otto på 10 år vid­ste ikke den­gang, at han også skul­le kom­me til at fun­ge­re som præst i Gyl­ling sogn – end­da i 55 år. Ej hel­ler vid­ste han, at der skul­le bli­ve sat en min­de­sten for ham uden for præstegården.

Som gam­mel skrev Otto Møl­ler sine erin­drin­ger – bl.a. om det før­ste møde med Gylling

Som gam­mel skrev han sine erin­drin­ger, hvor han for­tæl­ler om rej­sen. Bl.a om hvor­dan de på sid­ste del af turen fra Skan­der­borg blev hen­tet af ”en fra Gyl­ling ankom­men Bon­de, i hvem vi saa en Repræ­sen­tant for vort ny Folk. Han hav­de Nav­net »unge Søren«, skønt han var en ældre, snak­kesa­lig Mand, der hav­de været Hus­ar og for­tal­te om sine Ople­vel­ser fra den Tid.

På rej­sens tred­je dag nåe­de de frem: ”Om Efter­mid­da­gen omtrent kl. 3 i Graa­vejr nåe­de vi ad Veje, der blev mer og mer skid­ne og ufrem­kom­me­li­ge til Gyl­ling by”. Han bemær­ke­de også, at ”græs­set nåe­de mindst til køer­nes knæ” i Gylling.

Dren­gen Otto syn­tes, at den lil­le lands­by var stor. Den var tæt­byg­get – i mod­sæt­ning til Tårup, hvor fami­li­en kom fra. Her boe­de alle mere spredt.

I Tårup sogn hav­de præ­ste­fa­mi­li­en en sær­de­les dår­lig øko­no­mi. Alt bli­ver lidt bed­re for fami­li­en, da den kom til – hvad Otto Møl­ler i erin­drin­ger­ne kal­der ”en mager egn i aan­de­lig hen­se­en­de”. Fra den dag de ”skid­ne og ufrem­kom­me­li­ge veje” brag­te dem til Gyl­ling, for­lod en stor del af fami­li­en ikke lands­by­en. Selv var Otto Møl­ler kun væk de år, han gik på lat­in­sko­len i Hor­sens og de år, han læste teo­lo­gi i Køben­havn. Nok hav­de fami­li­en ikke man­ge pen­ge, men hans far bestem­te, at Otto som den ene­ste af de nu 11 børn skul­le på uni­ver­si­te­tet og træ­de i hans fod­spor. Og faders vil­je … den ske.

TEOLOGISTUDIET VAR USUNDT GØGL

Otto var ikke nogen super­stu­dent. Lat­in var en pest for ham – han hav­de aldrig lært det grund­læg­gen­de. Hans far hav­de under­vist ham, men det ske­te efter meto­den her er en bog – spørg, hvis der er noget, du vil vide. Så det blev ikke nogen suc­ces. Det blev livet i Hor­sens hel­ler ikke. Hans usle hum­mer, som han beskrev det, blev alt for ofte omdan­net til en knejpe, når de dår­li­ge kam­me­ra­ter kom på besøg. Et liv han fortrød, når han var hjem­me i præ­s­te­går­den i feri­er­ne, men som han til­ba­ge i Hor­sens meget let gled ind i igen. Men med hiv og sving fik han en stu­den­terek­sa­men, da han var 21 år. Og så var det med skib til Køben­havn for at læse teologi.

Under­vis­nin­gen på uni­ver­si­te­tet fik han nu ikke meget ud af. Han brug­te ord som ”usundt gøgl”, ”hukom­mel­ses­slid” og ”eksa­mens­d­jæ­vel”. Og resten af livet kri­ti­se­re­de han universitetsteologien.

HAN MØDTE GRUNDTVIG

Teo­lo­gi­stu­di­et var efter Otto Møl­lers mening usundt gøgl. Men han mød­te Grundtvig

Men noget fik han dog ud af ophol­det i Køben­havn. Han kom i kon­takt med kred­sen omkring Grundtvig, og det kom til at præ­ge ham resten af livet. Hjem­me i præ­s­te­går­den var Otto Møl­lers far også meget opta­get af Grundtvigs tan­ker, og han skrev alen­lan­ge afhand­lin­ger, som han arki­ve­re­de i en skuf­fe. Men han dis­ku­te­re­de dem med søn­nen. Han var ikke så ivrig for at være præst i Gyl­ling. Han fore­trak at sid­de ved skri­ve­bor­det med alle bøger­ne og de man­ge skuffe-afhandlinger.

Hvis man meget kort skal for­kla­re Grundtvigs lære, så er det, at den betrag­ter det jor­di­ske liv som vig­tigt og godt. Mod­sæt­nin­gen er Indre Mis­sion, der så livet som en prø­vel­ser­nes tid, som man skul­le igen­nem for at bli­ve frelst.
For Grundtvig var det vig­tigt, at kir­ken skul­le være rum­me­lig. Men­ne­sker skul­le have ret­ten til at væl­ge kir­ke og præst ud fra deres tro. (Hvis du har brug for at vide mere, så læs f.eks her )

JEG HAVDE EN GOD RØST


I janu­ar 1858 afslut­te­de Otto Møl­ler teo­lo­gi­stu­di­et og tog til­ba­ge til Gyl­ling.  I Gyl­ling var Otto Møl­ler i begyn­del­sen hver­ken ansat som det ene eller det andet. Men alle­re­de 7. febru­ar 1858 præ­di­ke­de han i kir­ken, der var stop­fyldt. Og det blev ikke sid­ste gang.  I erin­drin­ger­ne skri­ver han: ”der gik straks Ry af den­ne Begyn­del­se. Det­te betød, at Folk fandt, jeg hav­de en god Røst og tal­te tyde­lig til dem i et Sprog, de kun­de for­staa, og jeg hav­de jo ikke i fle­re Aar hørt paa Grundtvig, uden at jeg hav­de lært noget af, hvor­dan der skal tales til dan­ske Men­ne­sker. Det var en under­lig Tid, da jeg begynd­te at præ­di­ke der­hjem­me, og det gik nu tem­me­lig jævn­lig paa, at min Fader vil­de være fri en Søn­dag, lige­som jeg da ogs­aa begynd­te at føle vir­ke­lig Trang til at faa sagt noget”.

DEN SKRÅLENDE DEGN

Otto Møl­ler var ikke blind for fade­rens svag­hed som præst. Hans præ­di­ke­ner var tør­re med fle­re for­ma­nin­ger, og skønt han var opta­get af Grundtvig og ”det leven­de ord”, præ­di­ke­de han uden tan­ke for de men­ne­sker, der skul­le høre på ham. Tænk­te ikke på at gøre sig for­stå­e­lig for dem. Det gjor­de det hel­ler ikke bed­re for kir­ke­gæn­ger­ne, at de også skul­le høre på en gam­mel degn, der – som Møl­ler skri­ver i erin­drin­ger­ne – ”en meget stiv og umed­gø­r­lig per­son, som i man­ge år var præ­ster­ne til stor pla­ge”. Deg­nen kun­ne kun nog­le få melo­di­er, og hvis en sal­me ikke kun­ne syn­ges på en af dem, lave­de han selv en melo­di, som han skrå­le­de løs.

MODSTANDEN MOD OTTO MØLLER

Deg­nen mod­sat­te sig enhver ændring. Og det blev mødt med et NEJ, da Otto Møl­ler ger­ne vil­le syn­ge Grundtvigs mere lyse sal­mer til gud­stje­ne­ster­ne. Så Møl­ler ryk­ke­de væk fra kir­ken og holdt for­sam­lin­ger i pri­va­te hjem. Før­ste gang hos byens skræd­der. Til sidst i sko­len, for­di der kom så man­ge mennesker.

Men i febru­ar 1860 blev Møl­ler ansat som kapel­lan ved Gyl­ling kir­ke, og nu kun­ne han der­for hol­de for­sam­lin­ger­ne i kir­ken. Én gang om ugen kom folk køren­de og gåen­de for at være med i den over­fyld­te kir­ke. Der var også kri­ti­ske røster. Deg­nen med de få melo­di­er på sal­me­re­per­toi­ret, var selv­føl­ge­lig rasen­de og lag­de ikke skjul på det. Men vær­re var det med sog­nets magt­ful­de mand, den ene­væl­di­ge sog­ne­fo­ged og sog­ne­rå­ds­for­mand Peder Mor­ten­sen.  Han mød­te op i kir­ken, og lag­de slet ikke skjul på, at han var alde­les util­freds med den unge kapel­lan. Han alli­e­re­de sig med en grup­pe ældre gård­mænd – og deres ener­gi blev brugt på at mod­ar­bej­de stort set alt Otto Møl­ler gjor­de, sag­de og ønske­de.  Og deres vir­ke før­te til, at sog­net blev delt i to fjendt­li­ge lej­re, som det tog år at få lap­pet sam­men, da deg­nen langt om læn­ge gik af og sog­ne­fo­ge­den for­lod området.

Den skrå­len­de og vris­ne degn var også årsag til, at der blev opret­tet en frisko­le i Gyl­ling. Som Møl­ler skri­ver:
” Frisko­len var efter­haan­den ble­vet en Nød­ven­dig­hed, da den gam­le Degn ogs­aa lod det gaa ud over de Folks Børn, han ikke kun­de lide. Tolv Mænd slut­te­de sig sam­men om at byg­ge en Sko­le og løn­ne en Lærer”.

GIFT MED BETÆNKELIGHED

Møl­ler skul­le egent­lig have haft 500 kr pr år for at være kapel­lan. Men han fik som det høje­ste beløb 200 kr – og en del af dem, skul­le han tage i bøger. Men hans mor sye­de hans tøj – og mad og hus­ly hav­de han i præ­s­te­går­den. Så han kla­re­de sig.

39 år gam­mel gif­te­de Otto Møl­ler sig. Men det var ikke uden man­ge over­vej­el­ser, for som han skri­ver i selv­bi­o­gra­fi­en:
”det var jo en van­ske­lig Sag, at vi gif­te­de os og maat­te bo hos mine For­æl­dre som Pen­sio­næ­rer med to smaa Værel­ser. Min Fader var fat­tig og kun­de ikke løn­ne mig saa­le­des, at jeg selv kun­de stif­te Hus­hold­ning. Jeg kun­de hel­ler ikke tæn­ke paa at for­la­de ham, saa læn­ge han leve­de; han kun­de ikke und­væ­re mig dag­lig hos sig, da han 67 nu var meget svag. Han kun­de umu­ligt have en anden til Kapel­lan, da han hav­de sine sto­re Sær­he­der, som ingen frem­med kun­de fin­de sig i. Han kun­de hel­ler ikke tage sin Afsked, da han vist slet ikke kun­de flyt­tes, og Føl­gen der­af vil­de des­u­den være ble­vet, at min Bro­der hav­de maat­tet fra­træ­de For­pagt­nin­gen, da han min­dre og min­dre kun­de sva­re sin Afgift. Hvis jeg bestem­te mig til at søge Embe­de og fik et saa­dant, vil­de det med­fø­re, at mit Hjem faldt over Ende, og min Bro­ders, hvor der var fle­re Børn, lige­saa. Jeg min­de­des nok om, at Man­den skal for­la­de Fader og Moder, men jeg kun­de ikke over­vin­de mig til at gøre det, og da jeg snart var 39 Aar, kun­de jeg hel­ler ikke fin­de det rig­tigt at ven­te med at gif­te mig, uvist i hvor lang Tid. Saa­le­des stod Sagen for mig, og jeg hav­de for eget Ved­kom­men­de let nok ved at fin­de mig i de der­af føl­gen­de For­hold. Men for hen­de, der skul­de dele det­te med mig, maat­te det se ander­le­des ud: at være Hustru og selv intet Hus have, sær­ligt da der hos mine For­æl­dre leve­de 5 ugif­te Døtre, der jo egen­lig ikke lod nogen Plads for en Svi­ger­dat­ter. Det var tran­ge For­hold for hen­de at gaa ind til, da vi ikke vid­ste, hvor læn­ge det­te kun­de vare. Men hun tog det paa sig og bar det uden lyde­lig Knur; om end med en Del indre Strid.« 

NU LØD DERLYDELIG KNUR” 

Da Otto Møl­lers sva­ge­li­ge far døde, blev han sog­ne­præst i Gyl­ling. Det var ingen selv­føl­ge – og en grup­pe Gyl­ling-bor­ge­re måt­te træk­ke i man­ge trå­de, før han blev udnævnt. Hans mor og seks af hans søsken­de boe­de sta­dig i præ­s­te­går­den – og her blev de boen­de. Hans kone, der hav­de fun­det sig i kapel­lan-tidens dår­li­ge øko­no­mi og fami­lie­bo­fæl­les­ska­bet var i mod­sæt­ning til Otto Møl­ler ikke så glad for, at alt fort­sat­te. Hun har sik­kert udstødt ”lyde­lig knur”, for præ­s­te­går­den blev delt i to.

Før Otto Møl­ler blev udnævnt til præst, var plan­læg­nin­gen af og ind­sam­lin­gen til en valg­me­nig­hed­s­kir­ke langt frem­me, og fol­ke­ne bag pro­jek­tet, ønske­de ham som præst. Men nu blev det hele sat i bero. Og nu den gam­le præst, der ikke til­lod folk at løse sog­nebånd, var død, begynd­te fami­li­er fra omeg­nen at kom­me til Gyl­ling. I Otto Møl­lers tid blev det til i alt 62 familier.

FULGTE FIRE AF FEM BØRN TIL GRAVEN

Otto Møl­ler og hans hustru med Erik, den ene­ste over­le­ven­de af fem børn

Der var bud efter Møl­ler. Man­ge ønske­de, at han skul­le kom­me og hol­de fored­rag. Men hans efter­mæ­le er, at han mure­de sig inde hjem­me i præ­s­te­går­den og sjæl­dent for­lod den. Det gjor­de han. Måske hæn­ger det sam­men med, at engang han var afsted til fored­rag, holdt en vogn og ven­te­de på at køre ham hjem til Gyl­ling. Hans lil­le søn var meget syg. Han hav­de da alle­re­de mistet en dat­ter. Søn­nens død tog hårdt på ham, og han fik for­nem­mel­sen af, at hver gang han tog hjem­me­fra, ske­te der en ulykke.

Men ægte­par­ret Møl­ler skul­le miste fle­re børn. De hav­de fået end­nu tre børn – to dren­ge og en pige.  Otto Møl­ler skrev: ” »I 1872 fik vi igen en lil­le Dreng, som vi kald­te Asger, og ham hav­de vi den Glæ­de at behol­de nog­le Aar. Han var en bega­vet og lære­vil­lig Dreng, som vi siden hav­de Glæ­de af at under­vi­se. 1876 fik han en Søster, som vi efter hen­des Bed­ste­mo­der kald­te Marie Elisa­beth, og 1879 fik vi end­nu en Søn, som vi kald­te Erik. Saa rige var vi altsaa i dis­se Aar, at vi hav­de tre Børn, som vi saa lege sam­men og opdra­ge hinanden”.

Men rig­dom­men vare­de ikke ved. De to æld­ste døde med få dages mel­lem­rum af skar­la­gens­fe­ber og dif­te­ri­tis. Den yng­ste søn var også smit­tet – men han over­le­ve­de. Fire børn hav­de de fulgt til gra­ven. Møl­ler skrev: ” At se de gam­le dø, der er træt­te og læn­ges efter Udløs­ning, er meget vemo­digt og alvors­fuldt; men at se de smaa Børn dø, der ikke ved For­skel paa høj­re og ven­stre, det er Smer­te og ikke andet; og der er vist noget af os selv, der dør sam­men med dem, eller der skul­de da vis­se­lig efter Guds Vil­je være det. Jeg var som lamslaa­et af det­te Slag, som sønderknust”.

BESØGENDE KOM TIL GYLLINGHAN FORLOD KUN LANDSBYEN TO GANGE

Som sin far – den gam­le præst – skrev Otto Møl­ler. Men han skrev ikke kun til skuf­fen. Han fik fle­re af dem udgi­vet. Men det vil­le være synd at sige, det brag­te ham megen ros. Han skri­ver:
” Men fra dem, der paa det­te Omraa­de skul­de anses for at være de kyn­di­ge, mød­te det den Gang for­nem Tavs­hed, og det sam­me har jo for Resten været Til­fæl­det med alt, hvad jeg sene­re har skre­vet. Det har min­det mig om det­te, at det er et meget lil­le Land, vi lever i, næsten en lil­le Køb­stad, som S. Kier­ke­gaard sag­de. Man lader, som man ikke hører det, der ikke gaar paa den aner­kend­te Melodi….”

Men der var andre, der søg­te Otto Møl­ler. Man­ge besø­gen­de kom til præ­s­te­går­den for at sid­de i hans til­rø­ge­de og dunk­le rum og tale med ham – eller måske sna­re­re lyt­te til ham. Han for­lod ikke præ­s­te­går­den. Folk i Gyl­ling kun­ne kun huske, at han for­lod den to gan­ge: èn gang for at føl­ge en kær ven til Hor­sens – hvil­ket blev betrag­tet som en stor ære. Anden gang for at besø­ge en gam­mel kvinde.

Ste­nen bli­ver hen­tet fra en af god­sets marker

Men fra hans plads ved spi­se­bor­det kun­ne han kig­ge ud på Gyl­lings pul­se­ren­de liv. Og når vej­ret var til det, sad han på en bænk bag hækken.

HAN FIK EN STENEN MINDESTEN

Med åre­ne blev han mere sva­ge­lig – og også lidt af en hypo­kon­der. Og de sid­ste år i præ­s­te­går­den over­lod han det meste af arbej­det til en kapel­lan. Da han døde i 1915, var lægen og andre infor­me­ret om, at de skul­le skæ­re hans pulsåre over, så det var helt sik­kert, han var død. Han vil­le begra­ves i stil­hed – og der skul­le ikke være en nav­ne­sten på gra­ven. Han fik det, som han vil­le have det. Gra­ven fin­des end­nu på Gyl­ling kir­ke­gård – over­gro­et med ved­bend. Men en sten fik han. En min­de­sten. Den blev hen­tet på en mark på Gyl­ling­næs og pla­ce­ret uden for præ­s­te­går­den, og der står den endnu.

Du kan down­lo­a­de bogen “Gyl­ling­præ­sten Otto Møl­ler – liv og for­fat­ter­skab” https://​sla​egts​bi​bli​o​tek​.dk/​9​2​7​3​7​9​.​pdf

KALENDER



SOGNEUDFLUGT
25. maj går turen til Oden­se med sejlads på Åen, besøg i H.C. Ander­sens Hus, mid­dag på Den Gam­le Kro, besøg i Oden­se Dom­kir­ke og kaf­fe på Børkop Vand­møl­le. Pris incl. bus­tu­ren 100 kr. Til­mel­ding sene­st 18. maj til Ben­te Ras­mus­sen – 8655 2142 eller 2064 3151

KAFFE OG GÅTURE
30. maj kl. 13.30 mødes Dan­ske Seni­o­rer ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten til fæl­les gåture/​køreture og kaf­fe til en tier.

ALRØ-HISTORIKER FORTÆLLER
02. juni kl. 19 for­tæl­ler Rik­ke Agne­te Olsen om Bjør­n­kær. Kul­tur­Hub Odder arran­ge­rer. Bil­let kan købes her

SPIL TOFTEN

13. juni invi­te­rer Dan­ske Seni­o­rer til uden­dørs spil på Tof­ten (ved siden af den gam­le præ­s­te­gård) på Bils­bæ­kvej. Alle, der har lyst, kan være med. Der er kaf­fe til en tier i spejderhytten.