At have set filmen Rainman eller Saga i Broen på DR1, er ikke det samme som at vide, hvordan autisme kommer til udtryk. For autister er lige så forskellige, som alle andre mennesker. Dog har mange af dem fælles træk, der gør det svært for dem at klare en almindelig hverdag og indgå i sammenhænge med andre mennesker. Forandringer er forvirrende og stresser dem.
I Ørting har vi et af de få steder i landet, der tilbyder både skole- og botilbud til unge autister. Den yngste af de 36 elever er 14 år – den ældste 22 år.
FISKEREN ER HER STADIG
Institutionen har til huse i det tidligere plejehjem på Bilsbækvej, og her er stadig spor af de tidligere beboere. En gammel lampe med stofskærm står i et hjørne bag nye musikinstrumenter. Et billede af fiskeren med det rødmossede ansigt, piben i munden og sydvest på hovedet, der kunne købes i mange størrelser og udgaver, hænger på væggen. Et klaver…Og i et mødelokale står såmænd det gamle tunge bord og de ret så solide stole, som det gamle sogneråd sad ved og på, når beslutninger skulle træffes i en os af cigarrøg. Men ellers er det nu helt andre billeder, der hænger på væggene, og helt andre møbler der står i de mange hyggekroge. Eleverne har selv malet billederne på værelsesgangenes vægge. Bl.a Angela Merkel helt gasblå i hovedet, Spiderman og Johnny Cash.
INKLUSION ER SVÆRT FOR AUTISTER
”Mange elever kommer med store nederlag fra skolen i bagagen. Og de kommer ofte først, når kommunerne ikke ved, hvad de ellers skal stille op. For deres tilbud slog ikke til”, siger Ditte Marie Thejsen, der er skoleleder på stedet.
Hun er ikke ubetinget tilhænger af den inklusion, som folketinget vedtog i 2012 og som siger, at også børn med fysiske og psykiske handicap skal kunne rummes i den almindelige skole. De skal ikke nødvendigvis have specialtilbud.
”Det er måske lettest at inkludere, når der er tale om børn med fysiske handicap”, siger hun. ”For vi ved, hvad de har brug for. Det fortæller deres handicap. Straks sværere når det drejer sig om børn, der har brug for hjælp på grund af psykiske behov.
For vores elever har mødet med skolen ikke været en god oplevelse, og flere er blevet mobbet. De har det svært med andre elever, fordi de kan ikke altid forstå sociale situationer eller aflæse kropssprog. De mistolker ofte humor eller hvad andre vil dem. I undervisningen er det svært at have overblik og arbejde selvstændigt. Mange af de her unge ender med at blive stressede. De vil måske slet ikke i skole –så er de hjemme en tid, men det er heller ikke holdbart. Der er ikke så mange tilbud til dem – tilbud, der er indrettet på deres betingelser”.
SKEMAER SKAL SKABE STRUKTUR
På Fonden Ørting, som er stedets officielle navn, er alt indrettet, så eleverne får de bedste betingelser i hverdagen. Hvide tavler og opslagstavler med skemaer hænger alle steder, og skal hjælpe de unge til en struktureret hverdag. Også på hvert bord i spisesalen er en navneliste tapet på kanten, så eleverne ved, hvor de skal sidde.
”Vores elever bliver let stressede, hvis tingene bliver forandret eller skifter for hurtigt – eller hvis de er usikre på, hvad der skal ske”, siger Ditte Marie.
“Vi andre kan forestille os noget, når vi ved, at nu sker der det ene eller det andet, eller vi skal vi gøre det eller det. Hvis det handler om f.eks. indkøb, så ved vi, det handler om at gå ind i forretninger, og det kan vi sagtens forestille os. Vores elever er udfordrede på forestillingsevnen. De har svært ved at forestille sig, hvad der skal ske. Derfor er forandringer forvirrende for dem. Og det er derfor, vi har de faste rutiner og struktur på hverdagen. Det giver dem sikkerhed”.
FRITIDEN
De værelser, der var alt for små til tidligere tiders gamle beboere, fordi de efter et helt liv måtte sige farvel til de fleste af deres ting, er nu teenageværelser af en god størrelse. Uden at presse for hårdt bliver de unge opfordret til at være sammen i fritiden. Der er forskellige muligheder for sport, for at spille musik sammen, arbejde på værksteder, bare se TV eller spille computerspil. I et fællesrum står computerne side ved side.
”De unge dyrker jo computerspillene på deres værelser. Ved at være her og spille er de i det mindste sammen med andre”, siger Ditte Marie.
Om sommeren kan de være sammen ved bålpladsen, der i den store have er placeret ved en shelter, som giver mulighed for at overnatte udendørs.
Men det er ikke fritid alt sammen. De unge har også pligter. Vasketøj og rengøring – men også køkkentjans, der bl.a. indebærer at rydde op i spisesalen efter måltiderne. Også de aktiviteter er sat ind i skemaer.
OGSÅ EFTER FOLKESKOLEN
Også i skoleafdelingen hænger skemaerne. I lokalerne skaber skillevægge små aflukker for dem, der helst vil sidde alene. For det skal der også være plads til på holdundervisningen.
”Vi følger de krav, som ministeriet stiller til undervisningen i folkeskolen”, siger Ditte Marie. ”Og vores elever er så forskellige, som andre 8. – 9. Klasser. Vi gør meget ud af at opstille mål for den enkelte elev – og hele tiden vise dem, hvordan det går. Efter folkeskolen har de mulighed for som andre unge at gå videre gymnasiet eller HF. Men også mulighed for her på stedet at fortsætte med STU, som står for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Det er en uddannelse for unge, som ikke passer ind i det ordinære uddannelsessystem. Den skal hjælpe dem til at blive mere selvstændige og selvhjulpne og til at finde ud af hvad den enkelte er god til. De bliver undervist på 10. Klasses-niveau i små grupper, de kan få specialundervisning og der er mange kreative fag og musik. Vi har også afklaringstilbud, som skal hjælpe den unge til at se, hvad han eller hun er god til – og hvordan det kan bruges i en uddannelse eller på et arbejde”.
Der er tale om et dagtilbud til de unge, der bor på stedet – og for andre unge med autisme. Lige nu har “Fløjen”, som dette dagtilbud kaldes, seks elever.
PRAKTIK OG UDFLUGTER
STU og afklaringstilbud rummer mulighed for virksomhedsbesøg og for egentlig praktik.
”Handelspladsen har en af de unge i praktik nu”, fortæller Ditte Marie. ”Vi har et godt samarbejde med Stig og Kirsten. Når de får alle blomsterkrukkerne hjem i en container hen på foråret, hjælper en gruppe herfra med at få dem ud og stillet op. Til gengæld bliver der så lavet en grillfest for vores”.
Skole- og bostedet gør meget ud af at tage små grupper af elever med på museer, ud at bowle, ud at spise. I det hele taget gøre alt det, som andre gør. Alt for at give dem større sikkerhed i at indgå i sociale sammenhænge.
”Vi har også forsøgt os med en gang om ugen at have en lille forretning med ting, eleverne selv havde lavet”, siger Ditte Marie. ”Men da det var i skoletiden, kom der ingen kunder. Vi prøver igen på et tidspunkt. Måske kan det gøres på en anden måde, for det at have forretningen skulle være en del af undervisningen – men også træning i at møde mennesker”.
En gruppe unge har været hos Dorthe Bent for at arbejde med glas, og kirken har også åbnet for eleverne. En af eleverne ville også gerne hen til gederne, og det var helt fint for Else, at han kom og klappede dyrene.
”Når vi rækker ud, får vi støtten her i Ørting”, siger Ditte Marie.
