På ekspedition til det gamle Ørting

”Det er det sted, som fortravlede direktører, overanstrengte læger og forjagede forretningsfolk forestiller sig, som i et drømmesyn, med ro og hvile for sjæl og legeme. Og den ligger her midt i landet. Alle kan tage dertil og faa beviset”.
Hvis du nu tror, at det er citat fra en reklame som skal lokke velstillede borgere til et dyrt og fancy wellness-hotel, så tror du fejl.

Det er såmænd bare citat fra en artikel i Aarhus Amtstidende, der til avisens juletillæg i 1960 var på besøg i Gammel Ørting. Avisen er for længst lukket og glemt. Men Ørting lever videre.

JULEKORT OG GAMLE BØGER
”Kun ca 30 kilometer fra Aarhus findes der endnu steder, byer, ja hele egne, der er ganske uberørt af den moderne civilisations tempo. Steder, hvor folk ikke kender til ophidsende jag, hvor husene staar som de har staaet i aarhundreder, og hvor samme slægt beboer de

“En by som vi ser på julekort eller i gamle bøger”

samme huse gennem generationer. Her findes den af mange saa højt besungne ro og harmoni, som folk ofrer tusinder af kroner paa at finde udenlands, men som de alt for sjældent finder. En by, som vi ser på julekort eller i gamle bøger, og som vi i dag nægter ville kunne eksistere”.

Journalisten skriver med undren: ”De moderne bekvemmeligheder er kommet sent til byen. F.eks havde ingen i byen elektricitet før i 1932”.

GÅRDE PÅ LANGS
Det hedder videre om byen, at det er ”en meget gammel by, og dens oprindelse fortaber sig tilbage til den mørke middelalder og maaske endnu længere. Men Ørting har et særkende.

Tregaard – en af de gårde, der var bygget “på langs”

Byen er ikke som andre gamle landsbyer. Disse er bygget i en kreds med gadekæret i midten og alle gaardene som en skærmende vold udenom. Ørting er bygget på ”langs”. De gamle gaarde, der til dels endnu”. Og det gør de stadig 57 år efter artiklen blev skrevet.
I Amtstidendes juletillæg står til sidst:
”Den gemte, men ikke glemte by lever videre. Det er ikke en by, der er ved at uddø, absolut ikke. Men det er en by, der er gemt bort, fordi den ikke vil følge parolen om at udvikle sig og faa tempo”.