KORT NYT

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sog­ne.

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbej­det.

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Fal­ling.

Bit­te Min­na var en insti­tu­tion

Børn var gla­de for hen­de. For hun var i øjen­høj­de med dem – helt bog­sta­ve­ligt. Og så var hun altid god mod dem.
Bit­te Min­na, som hun altid blev kaldt – ikke som et øge­navn, men for­di hun alt­så var bit­te – var i man­ge år en insti­tu­tion i Ørting. Utal­li­ge er de kon­fir­ma­tions­fe­ster, som hun har lavet mad til, og man­ge kan, når de tæn­ker til­ba­ge, end­nu høre hen­de råbe fra køk­ke­net: ”Jeg kan ikke nå sal­tet”.
Hun blev karak­te­ri­se­ret som en glad og ven­lig sjæl. Et liv­styk­ke, som det hed. Og det var hun også.
Men 12. maj 1962 ram­le­de Bit­te Min­nas ver­den.

Det var en lør­dag. Hun hav­de været hos fri­sø­ren, for­di de om søn­da­gen skul­le til kon­fir­ma­tion hos nog­le ven­ner, de hav­de spil­let kort med i man­ge år. Hun gik ud i udhu­set på ejen­dom­men “Pol­den”, hvor hun boe­de sam­men med sin mand, Ras­mus Kri­sti­an Han­sen. Og dér hang han. I et helt nyt reb, som han lige hav­de købt hos køb­mand Høj­by på Hor­sens­vej. Man­den, hun hav­de været gift med i næsten 24 år.
Den 16. Maj blev han begra­vet fra Ørting kir­ke. I kir­ke­bo­gen står selv­mord som dødsår­sag.

PIGENOG AVLSMEDHJÆLPEREN
Min­na Marie, som hun hed, blev født 7. Marts 1905. Hun gik i sko­le i Ørting i den gam­le sko­le fra 1894, som nu er Sog­ne­hus. Hun hav­de ikke langt at gå, for hen­des far var præ­s­te­gårds­be­sty­rer, så de boe­de lige ved siden af.
Hvad hun fore­tog sig, da hun var fær­dig med sko­len, ved vi ikke meget om. Men hun står regi­stre­ret som ”pige”. Hun har alt­så været ”i huset”, som det hed. Om det var hjem­me eller på en af omeg­nens går­de, ved vi ikke.

Den lil­le fami­lie omkring 1941 – Min­na, Kri­sti­an og Svend Åge

Men vi ved, at hun mød­te Ras­mus Kri­sti­an Han­sen, og de blev gift i Ørting Kir­ke 20. novem­ber 1938. Hun var da 33 og et halvt år, og Kri­sti­an, som han altid blev kaldt, var næsten 25. I kir­ke­bo­gen står han som ”avls­med­hjæl­per”.
Året efter føder Min­na deres ene­ste barn – dren­gen Svend Åge. Det gør hun på det gam­le Amts­sy­ge­hus i Odder 9. novem­ber 1939.
Det er også i novem­ber, de flyt­ter ind på ejen­dom­men “Daukjær” Hor­sens­vej 221, hvor Kri­sti­an er ble­vet besty­rer. 
”Mine for­æl­dre, som boe­de i num­mer 224, køb­te ejen­dom­men til i 1939”, for­tæl­ler Kar­sten Jen­sen. ”Og så ansat­te de Kri­sti­an og Min­na”.
Der arbej­de­de de til 1947. Da køb­te de ejen­dom­men ”Pol­den” for 34.000 kr.

Min­na og Kri­sti­an i 1948 ved høn­se­går­den på ejen­dom­men Pol­den

Kar­sten Jen­sens far og tre gård­mand kau­tio­ne­re­de for 7000 kr, som skul­le afdra­ges over 14 og et halvt år. (Kør ud af Bils­bæ­kvej og drej til ven­stre ad en grus­vej lige før bak­ken. Så lig­ger ejen­dom­men for enden af vej­en).

EN TÅLMODIG BØRNEVEN
Man­ge, der var børn i Ørting i 50´erne, husker Kri­sti­an som en meget ven­lig mand, der tit gav en tur i heste­vog­nen. Lita Jen­sen siger:
”Jeg husker, når Kri­sti­an skul­le til Møl­len i Odder. Når han så mig i vin­du­et, stop­pe­de han heste­ne og ven­te­de, til jeg hav­de fået tøj på. På vej hjem til Pol­den, fik jeg lov til at hol­de tøm­mer­ne, når vi kom til Gl. Ørting. Min­na hav­de altid kage og saf­te­vand klar til os”.
Bir­git­te Selch deler glæ­den ved ture­ne i heste­vog­nen: ”Vi fik man­ge køre­tu­re med Kri­sti­an. Når vi skul­le til­ba­ge igen, var det langt at gå på kor­te ben. Men det tog vi med. For os var det fan­ta­stisk at sid­de for enden af vog­nen og svin­ge med bene­ne”.

ET CHOK FOR ALLE
På børn vir­ke­de Kri­sti­an som en meget ven­lig, rolig og tål­mo­dig mand. Også på voks­ne. Der­for kom det som et stort chok for alle, da han valg­te livet fra og hæng­te sig i laden.

Om Kri­sti­ans død – hen­tet fra kir­ke­bo­gen. Dødsår­sa­gen – Sui­ci­di­um sus­pen­sio – han begik selv­mord

At det var ubær­ligt for Min­na, siger sig selv.
Hen­des søster Karen og hen­des mand, Ove, hav­de over­ta­get job­bet som præ­s­te­gårds­for­pag­te­re efter for­æl­dre­ne. De to tog sig meget af hen­de – og hun boe­de hos dem en tid.
Men der­ef­ter begynd­te Min­nas tid som Ørtings hjæl­per. Den, der altid trå­d­te til.

KOM OGSÅSNESTORM
Hun flyt­te­de ned i bar­be­rens hus på hjør­net af Hor­sens­vej og Sme­de­ga­de. Bar­be­rens kone var han­di­cap­pet, og Min­na hjalp dem.
Men hun kom også i man­ge andre hjem, når der var brug for hjælp.
Puk Zil­mer Jen­sen husker, at Min­na hjalp hen­des far med ren­gø­ring. ”Jeg læg­ger sta­dig hånd­klæ­der sam­men på den måde, hun lær­te mig”, siger hun.
Hun var meget dyg­tig til at lave mad, og gik i man­ge år ud som koge­ko­ne, når folk skul­le hol­de fester hjem­me.
”Man kun­ne reg­ne med Min­na”, siger Mari­ta Kru­sell. ”Hun kom altid, når der var brug for hen­de – også i sne­storm”.
Leif Jør­gen­sen, der vok­se­de op i Ørting, husker, at Min­na kom til Århus og hjalp en uges tid, da de fik deres før­ste barn ved en hjem­me­fød­sel.
Kar­sten Jen­sen for­tæl­ler, at Min­na i man­ge år hjalp hans bror og svi­ge­r­in­de. De hav­de en travl for­ret­ning med plan­te­bu­tik og fire børn. Hun var også med dem på fle­re feri­e­tu­re.
Spørgs­mål på Face­book om Min­na, resul­te­re­de i eksem­pel på eksem­pel på hen­des hjælp­som­hed, for man­ge men­ne­sker husker Bit­te Min­na.

ÆLDREBOLIG OG PLEJEHJEM
I fle­re år hav­de hun en lej­lig­hed i det sto­re røde hus på Hor­sens­vej lige før Gyl­ling­vej. Det var der, Høj­by hav­de køb­mands­for­ret­ning,  og hvor der sene­re var en grill.
Da hun blev gam­mel, flyt­te­de hun til en af ældre­bo­li­ger­ne på Bils­bæ­kvej. Og den gæst­fri­hed, der altid hav­de præ­get hen­des og Kri­sti­ans hjem – og sene­re kun hen­des – tog hun med sig.
Han­ne Rogild Vester­gaard kom ud som gart­ner for Odder kom­mu­ne.
”Min­na invi­te­re­de altid på kaf­fe, når jeg kom”, siger hun. ”Altid. Køk­ke­net var ind­ret­tet, så det pas­se­de til hen­des høj­de. Som spi­se­bord brug­te hun et lil­le lavt cam­ping­bord”.
I den sid­ste tid boe­de hun på Ørting-hjem­met. ”Den­gang arbej­de­de jeg dér i plej­en og som fri­sør”, siger Mari­ta Kru­sell. ”Jeg hav­de kendt Min­na hele mit liv, og hun hav­de hjul­pet os så meget. Der­for var det en stor glæ­de at kun­ne være med til at hjæl­pe hen­de den sid­ste tid.”
Det var Marita’s kon­fir­ma­tions­fest, Min­na og Kri­sti­an skul­le have været til, og der­for Min­na hav­de været hos fri­sø­ren om lør­da­gen, da hun fandt Kri­sti­an i udhu­set.

REJS DIG IGEN
Hvor­for Kri­sti­an en maj­dag i 1962 brug­te det nye reb, ved kun få.
Men hele lands­by­en vid­ste, at det var sådan, han døde.
Da Min­nas ver­den væl­te­de den lør­dag i maj 1962, var kri­se­hjælp et ukendt begreb. Den­gang hand­le­de det kun om at ”kom­me vide­re”. At rej­se sig igen. Det gør det vel sta­dig. Men der er for­skel på at bear­bej­de en sorg – og at fortræn­ge den. For­sø­ge at glem­me for at ”kom­me vide­re”.
Læger for­tal­te f.eks. rask væk for­æl­dre, der hav­de mistet et barn, at de hur­tigt skul­le få et andet. Og sor­gen dæm­pe­de de med en recept på pil­ler.
Bit­te Min­na rej­ste sig igen – med hjælp fra fami­lie-net­værk og net­værk i lands­by­en. Hun fik en ny funk­tion, og hun kom ind i men­ne­skers hjem på en måde, så de aldrig glem­te det lil­le men­ne­ske, der altid kom gåen­de eller cyk­len­de så hur­tigt – på vej til det næste hjem.

 

 

 

KALENDER

SØNDERJYSK KAFFEBORD

24. sep­tem­ber har Tors­dags­klub­ben søn­derjysk kaf­fe­bord. Det er ingen betin­gel­se, at man bager kage – men uden kage er pri­sen 30 kr

BYG-SELV-BURGER FÆLLESSPISNING

24. sep­tem­ber kl. 18 er der igen fæl­les­spis­ning i Ørting Hal­lens cafe­te­ria. Den­ne gang ser­ve­rer Karen Byg-selv-bur­ger med pom­frit­tes. Husk: Til­mel­ding sene­st d. 23. kl. 12. Ring eller send en SMS på tlf 20 46 95 39. Voks­ne skal beta­le 50 kr – børn til og med 12 år slip­per med 40 kr

MORGENSANGKIRKEN

8. okto­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i Ørting Kir­ke med efter­føl­gen­de kaf­fe i Sog­ne­hu­set

LIVET FØR OG EFTER ULYKKEN

12. okto­ber kom­mer tid­li­ge­re råd­mand og vice­borg­me­ster i Århus kom­mu­ne Dort­he Lau­sten til Dan­ske Seni­o­rers møde for at hol­de fored­rag om livet før og efter ulyk­ken. Hun bræk­ke­de ryg­gen i 2012 i en ulyk­ke uden for Ørting.