Det kommunale supermarked skal have ny butikschef, nye afdelingsledere og nye folk til at fylde hylderne op og sidde ved kassen. Hvem det bliver, afhænger af valget 18. november. Måske vil nogle af pladserne blive genbesat. I ugerne op til valget vil de konkurrerende kandidater til jobbene strø om sig med løfter – ofte givet på et vakkelvornt grundlag. Men fælles for dem vil være, at varerne på hylderne alle vil få et kvalitetsløft, hvis vælgerne bare vil sætte deres kryds det rigtige sted på listen.

Der er meget længe til valgstederne åbner i Ørting, Gylling og på Alrø. Men alligevel er det ikke for tidligt for Lokalposten at lægge en plan for, hvordan valget skal dækkes. For det er en begivenhed, der får betydning for, hvad der skal ske i kommunen i de kommende fire år.
Det letteste vil da være ti dage før valgdagen at give mikrofon eller tastatur til de lokale kandidater, der konkurrerer om en plads i kommunalbestyrelsen. Men sagt lige ud: De artikler ville blive lige så kedelige at læse, som de ville være at skrive. For løfterne vil være så mange, at de vil stå i kø – og de vil ofte blive givet på et vakkelvornt grundlag.
Så Lokalpostens valgdækning vil i første omgang tage fat på en række emner, der har betydning for primært vores område, men også for andre områder. Hvert emne vil blive researchet og præsenteret i en artikel. Forhåbentlig på en måde, så indholdet giver mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne på et kvalificeret grundlag – og måske endda også til give kvalificerede svar.
DET MÅ KOMMUNERNE KLARE
Valgforskerne har i mere end 50 år kunnet fortælle os, at vælgerne mener, det er så meget vigtigere og ulig mere interessant, når vi skal stemme til folketingsvalget, end når vi skal stemme til kommunalvalget. Det på trods af, at vores hverdag påvirkes mere af de beslutninger, der bliver truffet i kommunalbestyrelsen end af beslutninger de træffer med store armbevægelser på Christiansborg. For ansvaret for de fleste overlades til kommunerne, som også har loft over, hvor mange penge de må bruge. Hver kommunalreform og hver socialreform har siden 1970 givet kommunerne nye og flere opgaver. Det skete, da antallet af amter blev reduceret – det skete da Revalideringen, Mødrehjælpen, Børne- og Ungdomsforsorgen og Åndssvageforsorgen blev nedlagt. Og senere igen da amterne blev definitivt nedlagt – og de fem regioner oprettet. Også miljøområdet er nu kommunernes ansvar. Bare for at nævne nogle af de områder, der betyder, at kommunerne kan sammenlignes med et stort supermarked, der har et utal af varer på hylderne: Daginstitutioner, skoler, tilbud til handicappede, vejnet, rensningsanlæg, fredninger, naturpleje, plejehjem, hjemmehjælp, biblioteker, musikskoler, idrætsfaciliteter, klima, fritidsundervisning, specialundervisning….
Det er dét supermarked, som de 19 kommunalpolitikere, der bliver valgt 16. november til kommunalbestyrelsen i Odder, skal tage ansvaret for.
BUTIKSCHEF OG AFDELINGSLEDERE
En af de 19 skal tage ansvaret som butikschef for hele molevitten – dog til en noget højere løn end i Bilka eller Bauhaus. Andre kan sætte sig som en slags afdelingsledere for de udvalg, der har ansvar for de forskellige afdelinger. Hvem det bliver, er ikke bestemt på forhånd. De poster fordeles ved konstitueringen efter ”bytte-bytte-købmand”-princippet: Den ene tjeneste er den anden værd. Hvis I støtter os, så får I posten som… De poster er også lønnede.

BØRN OG GAMLE MENNESKER
Hvis man spørger vælgerne, så er de vigtigste afdelinger i butikken omsorgen for de gamle, børnepasning og skolerne. Her skal ikke spares. Skal der endelig spares, må pengene hentes hjem ved at skære ned på administrationen. Siger vælgerne. De færreste tænker på, at lønnen til f.eks. tre HK-stillinger på Rådhuset kun dækker en mini-brøkdel af bunden i pengetanken til ældresektoren. Men det er i hvert fald udtryk for deres prioriteringen: Børn og gamle mennesker er det vigtigste.
Kommunerne kan ikke selv bestemme, hvor mange penge de vil bruge på de forskellige tilbud – og dermed hvilke skatter, de kan opkræve. Hvert år bliver der lavet en aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om kommunernes økonomi. Og desuden eksisterer et sindrigt system for bloktilskud, skatteprocent osv.
”METTE-EFFEKT” GIVER IKKE ”LONE-EFFEKT”
Når vælgerne skal sætte krydset til kommunalvalg, stemmer de i højere grad personligt end ved folketingsvalget. En undersøgelse fra 2013 viser, at fire ud af fem vælgere i Odder stemte personligt. Vel er den nogle år gammel, men tendensen holder.

At et parti har fremgang eller for den sags skyld tilbagegang på landsplan, er ikke en sikkerhed for det samme lokalt.
Med en ”Mette-effekt” følger ikke automatisk en negativ ”Lone-effekt”. Ej heller behøver det at betyde noget i Odder kommune, at Jakobis borgmesterkolleger over hele landet nu finder udgangen af frygt for Mette-effekten. Lars Løkke og Inger Støjbergs farvel til Venstre halverer ikke nødvendigvis partiet på kommunalt plan. At en stor procentdel af Socialdemokratiets vælgere nu siger, de vil stemme SF, kan give Marianne Hundebøll nogle legekammerater på rådhuset. Men procenttallet fra meningsmålingerne kan ikke uden videre overføres. Om vi vil få en Alex-effekt, afhænger af, om Liberal Alliance finder lokale kandidater, som vælgerne finder troværdige.
MINDRE END EN PROCENT..
Partierne spiller en langt mindre rolle til kommunalvalg end tidligere. Det betyder meget mere, at en person har en lokal troværdighed. Lokalhistorisk kender vi én person, som i årevis levede op til det. Nemlig Henry Jensen fra Amstrup. Han repræsenterede Retsforbundet – et så lille parti på landsplan, at det slet ikke skulle berettige til en plads lokalt. Men folk, der ikke kunne drømme om at sætte kryds der ved folketingsvalget, stemte på Henry. For han var ordentlig! (læs om ham her).
Mindre end tre procent af den voksne befolkning er medlemmer af et politisk parti. Og kun godt én procent er aktive. Det er altså meget få, der bestemmer, hvem de mange kan stemme på.
Flere og flere vælgere vil hente deres oplysninger på de sociale medier. Færre og færre dukker allerede i dag op til de traditionelle vælgermøder – og flere og flere pjecer med kandidat-løfter vil havne i den nærmeste papirkurv, hvis de da ikke bare bliver smidt på gaden.
Forhåbentlig kan Lokalpostens dækning af kommunalvalget medvirke til, at vælgerne både på gaden og til møder kan bede kandidaterne svare helt konkret på, hvad de står for, når det gælder løsningen af et problem. Hvad bygger løftet på, og hvordan skal løsningen føres ud i livet?
DE VALGTE EMNER
Følgende emner – eller temaer – er foreløbig valgt til Lokalpostens valgdækning:
- Hvad er borgerinddragelse – hvordan praktiseres den i Odder kommune, og kan den nye kommunalbestyrelse lære af andre kommuner?
- Al den snak om integration – inklusion i folkeskolen, specialundervisnings-børnene ind i klasserne. Hvad fortæller vores erfaringer? Og hvor dyrt kan det blive at spare?
- Hvor sjovt er det lige at blive gammel i Odder kommune?
- Civilsamfundet skal hjælpe kommunen. Det offentlige og de frivillige kræfter skal samarbejde. Men hvordan? Skal kommunen udstikker opgaver til de frivillige, som en ny ph.d‑afhandling viser, at det offentlige helst vil – eller skal vi finde en Odder-model?
- Kultur og fritid i byen og på landet. Er der forskel i tankegangen – og hvad betyder det, at en landsby har et samlingssted?
- Digitalisering mig her og digitalisering mig der. Hvad går det ud på? Og er digitalisering blevet det nye buzz-ord?
- Hvornår får vi et landdistriktsudvalg? Og hvad skal vi med en landdistriktsstrategi, hvis den ikke er afspejlet i kommuneplanen?
Vores natur – hvem ejer den? Hvem har ret til at bruge den? Hvem skal passe på den? - Længe leve fjorden. Kan den vækkes til live og hvem har ansvaret?
- De grønne partnerskaber og de konstante bureaukratiske og økonomiske hindringer
- Manglen på byggegrunde og udlejningsboliger i vores område
- Trafiksikkerhed for gående og for cyklister -
Hvis du har ideer til flere emner, er du meget velkommen til at skrive til mig på messenger, sende en mail: mh@oertingposten.dk – eller sende en sms til 29299923