Bytinget er en hemmelighed – for de fleste

Sådan cirka halvvejs nede ad Mosevejen, finder du en bakke med træer og en lille sti. Følger du stien op, finder du Ørting Byting: En dobbelt halvkreds af marksten og i midten en stor sten. Den har indskriften ”Ørting Oldermandslaug 1980” og en gammeldags plov indhugget. Stenene på toppen af den lille bakke danner Ørting Byting.
Det skulle være et sted, hvor oldermandslauget kunne holde sommerfest – og hvor også andre foreninger kunne holde møder og fester.

Oldermandslaugets sten på toppen af bakken (foto: Lise Laursen)

Men nu er det groet til med krat og selvsåede træer. Derfor er pladsen en hemmelighed for de fleste.

BYTING OG OLDERMANDSLAUG
I gamle dage lå bytinget midt i landsbyen. Her mødtes byens gårdmænd for at træffe beslutninger om, hvordan jorden skulle dyrkes – og for at afgøre tvister mellem landsbyens beboere.
Det var gårdmænd – eller bymænd, som de også blev kaldt. Der var ingen adgang for kvinder eller for tyende. Kun for jordbesidderne.
En oldermand var – og er – en formand for et håndværkerlaug, et bylaug eller en anden form for laug – altså en sammenslutning, der skulle varetage medlemmernes behov.

KLODS HANS’ BROR
Vi kender oldermanden fra eventyret om Klods Hans. Som bekendt var det de to brødre, der var udset til at tage til slottet for at fri til prinsessen. Og de var bejlere med gode chancer, mente de. For som HC Andersen skriver:
”De to forberedte sig nu i otte dage, det var den længste tid de havde til det, men det var også nok, for de havde forkundskaber og de er nyttige. Den ene kunne udenad hele det latinske leksikon og byens avis for tre år, og det både forfra og bagfra; den anden havde gjort sig

Klods Hans’s fine brødre. Den ene vidste alt det, en oldermand skal vide

bekendt med alle lavsartiklerne og hvad hver oldermand måtte vide, så kunne han tale med om staten, mente han, dernæst forstod han også at brodere seler, for han var fin og fingernem”.

GRUS, LER OG SMEDIE
For mere end 100 år siden gik 24 bymænd fra Ørting sammen om at danne et oldermandslaug. Ikke for at sidde og brodere seler. Men for at varetage jordbesiddernes interesser. De erhvervede en grusgrav på Bilsbækvej nær Mosen, en mergelgrav ved gården Dybvad og en fælles landsbysmedie.
Grus og ler kan måske synes underligt at gå sammen om. Men det blev brugt som byggematerialer. I mosen var mange grusgrave, og kuske kom langvejs fra og hentede materialerne på hestevogne.
Smedien var der også god brug for – skoning af heste, reparationer af landbrugsmaskiner osv.
I Oldermandslauget skulle bymændene’s interesser varetages.

EN SELSKABELIG FORENING

Medlemmer af lauget klar til møde (foto: Lise Laursen)

Langs ad vejen blev der ikke brug for smedien, og mergelgraven blev købt af Dybvad. Grusgraven blev lejet ud til FDF for 1 tønder byg om året. Lejen er aldrig blevet opkrævet. Men Oldermandslauget blev mest af alt en selskabelig forening. I begyndelsen blev møderne holdt på Hotel Østvang i Ørting. Men senere blev de flyttet til laugmedlemmernes hjem, hvor der blev holdt langvarige kaffegilder med mindst tre slags kage plus småkager.
Ørting er ikke den eneste landsby, der har et oldermandslaug. En simpel google-søgning viser, at et sådant findes masser af steder. Men nu som selskabelige foreninger, der også arrangerer sammenkomster, hvor andre end medlemmerne kan deltage.
I 1980 lagde hver af de 20 laugmedlemmer 350 kr på bordet, og så blev der etableret et byting på højen midt på Mosevejen.

KOMMUNENS ANSVAR
Den store kampesten med inskriptionen vejer 5 tons, og bag den blev plantet en eg, der nu har vokset sig meget stor. Markstenene har ingen inskription. Kun matrikelnummeret på laugmedlemmets gård.
I begyndelsen blev området fint vedligeholdt. Men de seneste 20 år er der ikke sket meget. Det har intet matrikelnummer, og i lang tid troede alle, at området tilhørte Oldermandslauget. Men det tilhører kommunen, som altså også skal vedligeholde det. Men et minde om det gamle bondesamfund, er ved at forsvinde i krat, ukrudt og selvsåede træer. Og udsigten fra højen til et af de smukkeste områder vi har – nemlig Ondrup, Morsholt, Ørting og Randlev moser – er væk. Også gemt bag bevoksningen.