KORT NYT

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet. 

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

AFLYSNINGER RAMMER ÆLDRE MENNESKER

Dan­ske Seni­o­rer afly­ser gene­ral­for­sam­lin­gen 10. janu­ar, men håber at kun­ne hol­de den 14. marts kl. 13.30. For­e­nin­gen kan dog glæ­de sig over, at 50 ældre nåe­de at del­ta­ge i jule­mid­da­gen med mad fra Sko­v­bak­ken, før alt luk­ke­de ned. Tors­dags­klub­ben begyn­der først igen 20. janu­ar. Spi­se­ven­ner håber dog at kun­ne sam­le ældre men­ne­sker i Ørting Hal­lens Café d. 18. janu­ar kl. 12. Bli­ver restrik­tio­ner­ne ikke stram­met yder­li­ge­re, lever Cafe­en op til kravene. 

Cor­o­na-aflys­ning

Der bli­ver ingen jule­kon­cert i Fal­ling Kir­ke 14. decem­ber. Menig­heds­rå­det har beslut­tet, at kon­cer­ten med Odder Voi­ces ikke skal gen­nem­fø­res på grund af risi­ko­en for smit­te med Cor­o­­na-virus – eller en af Covid 19’s efter­hån­den man­ge vari­an­ter. End­nu er der ingen mel­din­ger om jule­g­ud­stje­ne­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tets kirker. 

TRE FRA VORES OMRÅDE VALGT

Den nye kom­mu­nal­be­sty­rel­se får tre med­lem­mer fra vores område. 

Det er Katja Ive­sø fra Gyl­ling valgt for de radi­ka­le, Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling – valgt for de kon­ser­va­ti­ve og Lene Aagaard fra Ørting – valgt for Venstre. 

Det var meget tæt på, at også Jan Kjær­s­gaard fra Ørting var ble­vet valgt. Hav­de han fået 10 mere end de 147 per­son­li­ge stem­mer, han fik, var han også ble­vet valgt. 

Stem­me­pro­cen­ter­ne svin­ge­de en del i områ­det. På Alrø valg­te 88,8 pro­cent af væl­ger­ne at stem­me, i Ørting-Fal­ling var det 74,3 pro­cent og Gyl­ling kun 68,7 procent. 

FØRSTE CORONA-AFLYSNING

Lone Vitus og Søren Kvist på Brand­by­ge­gaard afly­ser årets jule­mar­ked med den begrun­del­se, at “intet tyder på, at det er en god idé at brin­ge man­ge men­ne­sker sam­men inden­dørs de kom­men­de måneder”. 

Der er man­ge timers for­be­re­del­se i at få det sto­re mar­ked i træla­den til­ret­telagt. Og det kan være spildt, hvis tal­le­ne for antal­let af smit­te­de og hospi­tal­s­ind­lag­te fort­sæt­ter med at sti­ge. Der­for væl­ger de at afly­se alle­re­de nu. 

Pen­sio­ni­st­for­e­ning fyl­der 70 år

Den begynd­te som Gyl­ling Alder­s­ren­te­for­e­ning – nu hed­der den Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning. Og på ons­dag har den eksi­ste­ret i 70 år. Det vil to dage efter bli­ve fejret i For­sam­lings­hu­set med fore­lø­big 60 del­ta­ge­re. Det vil ske med sang, musik, mad og drik­ke – men også med et lil­le fored­rag om for­e­nin­gens histo­rie. Den kan ellers være svær at styk­ke sam­men, for som det gæl­der for man­ge for­e­nin­ger, er også Alder­s­for­e­nin­gens refe­ra­ter m.v. for de før­ste otte år for­s­vun­det. Det var før vi fik lokalarkiverne. 

Spi­se­ven­ner mødes igen

San­ge fra Højsko­­le-sang­­bo­­gen, hyg­ge­ligt samvær og god mad. Det er pro­gram­punk­ter­ne, når Spi­se­ven­ner mødes. Og det gør de igen efter en læn­ge­re Cor­o­­na-pau­­se 21. sep­tem­ber kl. 12. i For­sam­lings­hu­set i Fal­ling, hvor Git­te Dine­sen står for maden, som koster 70 kr. 

Spi­se­ven­ner et til­bud til alle over 60 år i Ørting-Fal­ling områ­det. Og 31 har alle­re­de meldt sig til at være med. Men der er plads til fle­re. Fri­vil­li­ge hen­ter og brin­ger, hvis del­ta­ger­ne ikke har køre­lej­lig­hed. Lige nu mang­ler fire hjæl­pe­re. Har du lyst til at tage en tørn, kan du rin­ge til Poul Hen­ning: 22383692. 

Fire lands­by­mø­der om udviklingsplan

Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling Sog­ne ønsker at høre bor­ger­nes mening om udvik­lings­pla­nen for vores områ­de, og at få input fra bor­ger­ne om de pro­ble­mer og mulig­he­der, som de mener, at Lokal­rå­det skal arbej­de vide­re med. Der­for vil der bli­ve holdt fire møder – et for hver lands­by.Ons­dag den 15. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ålstrup i Fryse­hu­set. Ons­dag den 22. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Amstrup i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Ons­dag den 29. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Fal­ling i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Og ons­dag den 6. okto­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ørting i Sog­ne­hu­set.Udvik­lings­pla­nen lig­ger under “Lokal­råd og for­e­nin­ger” her på Lokalposten. 

Bør­ne­ha­ven åbner igen

Bør­ne­ha­ven på Hav­re­væn­get i Ørting er ble­vet shin­et op og åbner igen. Men kun mid­ler­ti­digt i et par måne­der. Og ikke for børn i Ørting. Men for børn i Odder, som skal trans­por­te­res med bus. For i Odder mang­ler plad­ser. DOMI Bolig har pla­ner om at byg­ge 16 leje­bo­li­ger på Hav­re­væn­get, så bør­ne­ha­ven og de to gam­le seni­o­r­bo­li­gerskal pæres ned. 

Have­gæ­ster betal­te 1300 kr

Der var næsten 1300 kr i de to syl­te-glas mær­ket ØFUG, som stod på bor­de­ne i den lil­le cafe på gårds­plad­sen – der­til kom­mer nog­le ind­be­ta­lin­ger på Mobile­Pay. Pen­ge­ne var gæster­nes beta­ling for ”gra­tis kaf­fe” på gårds­plad­sen, da Lis­beth Jør­gen­sen søn­dag åbne­de den sto­re øko­lo­gi­ske have på Per­sie­vej i Ørting for besø­gen­de. Ca 50 men­ne­sker benyt­te­de sig af det. Pen­ge­ne i syl­te-glas­­se­­ne går ube­skå­ret til ØFUG, som Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har ramt hårdt. 

Som­mer­re­stau­rant er tæt på udsolgt

De har valgt, at kun 30 men­ne­sker kan spi­se på Brand­by­ge­gaards som­mer­re­stau­rant de 15 afte­ner i juli, den er åben. Og 10 afte­ner er alle­re­de udsolgt. Så man­ge loka­le og uden­bys gæster vil spi­se, hvor 95 pro­cent af både maden og drik­ke­va­rer­ne er lavet af går­dens egne øko­lo­gi­ske pro­duk­ter – og med fæl­les hjælp dyr­ket på mar­ker og i driv­hus af kok­ken og hen­de, der ser­ve­rer. Der er sta­dig få bil­let­ter til fem afte­ner. De skal bestil­les på Odder­net­tet (https://​www​.odder​bil​let​ten​.dk/​a​r​r​a​n​g​e​m​e​n​t​er/) Der kan du også læse om maden, du har i ven­te. Men sagt med det sam­me – til­hø­rer du den del af men­ne­ske­he­den, der abso­lut skal have kød, må du fin­de et andet sted. 

Sog­neud­flugt til Den Geo­gra­fi­ske Have

19. august kl. 8.10 går bus­sen fra Sog­ne­hu­set i Ørting til kir­ken i Gyl­ling, hvor den sam­ler del­ta­ge­re op kl. 8.15 før turen går til for­sam­lings­hu­set på Alrø kl. 8.30. Turen går til Den Geo­gra­fi­ske Have i Kol­ding. Her er der rund­vis­ning efter­fulgt af mid­dag på restau­rant Den Gyld­ne Hane. Bag­ef­ter går turen vide­re til Sdr.Bjert med rund­vis­ning i kir­ken og kaf­fe på kro­en. Kl. 16 går turen til­ba­ge. Del­ta­gel­se i udflug­ten koster 100 kr. Til­mel­ding til  Jør­gen Jen­sen på mail jensen-​lave@​live.​dk eller tlf. 24943395 

Gene­ral­for­sam­ling i Hallen

Cor­o­­na-restrik­tio­­ner for­sin­ke­de også gene­ral­for­sam­lin­gen i Ørting Hallen. 

Men 1. juli kl. 19 bli­ver den holdt, og som altid har alle bor­ge­re over 15 år i Ørting-Fal­ling sog­ne adgang og stem­me­ret. Det sam­me har med­lem­mer af de for­e­nin­ger, der bru­ger Hal­len. Det gæl­der f.eks. fle­re bebo­e­re i Gyl­ling.På valg er for­mand, sekre­tær, et besty­rel­ses­med­lem og en sup­ple­ant.Tho­mas Tikjøb genop­stil­ler som for­mand. Også Micha­el Hov­mand genop­stil­ler som sekretær. 

Brugs­en støt­ter forsamlingshuset

Da dagens omsæt­ning i Brugs­en i Gyl­ling var gjort op fre­dag, kun­ne udde­ler Krogstrup skri­ve en check på 14.374,75 kr til For­sam­lings­hu­set. Belø­bet sva­rer til 20 pro­cent af dagens omsæt­ning.Som meget andet er for­sam­lings­hu­set også på hæle­ne efter Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen. Der har hver­ken været soci­a­le arran­ge­men­ter eller udlej­ning til pri­va­te fester. 

De slog rod i Ecu­a­dor – det blev deres land. Men deres børn måt­te læn­ge slås med rodløshed

Gret­he og Fre­de slog som unge rod i Ecuador

To unge men­ne­sker for­lod Dan­mark i 1952, for at rej­se til et land, de fær­re­ste dan­ske­re den­gang kun­ne pla­ce­re på en glo­bus. De vil­le kom­me til­ba­ge, sag­de de. Men det frem­me­de land blev deres. Og 18 år sene­re tog Kirsti­ne Vester­gaard imod to for­vir­re­de dren­ge på 16 og 17 år, der var sendt til for­æl­dre­nes hjem­land for at få en uddan­nel­se. De hav­de aldrig været i lan­det – og Kirsti­ne kend­te ikke de to bør­ne­børn, hun nu som 72-årig blev hove­d­ansvar­lig for, og som skul­le have deres faste hol­de­punkt i hen­des lil­le hus i Fal­ling på hjør­net af Åkær­vej og Ålstrup­vej. Hen­des dat­ter og svi­ger­søn hav­de slå­et rod i Ecu­a­dor. Men hen­des bør­ne­børn måt­te gen­nem læn­ge­re tid slås med den rod­løs­hed, der føl­ger af at have en til­knyt­ning til to så for­skel­li­ge lande.

MED SKIBEN MÅNED

De skul­le kun have været i det frem­me­de i fire – fem år. Det var i hvert fald, hvad de selv tro­e­de, og hvad de sag­de til fami­li­en. Men det blev til et ophold, der vare­de resten af livet. Rej­sen begynd­te i 1952, da Gret­he og Fre­de gik ombord på et skib, og efter godt en måneds sejlads, kom de til Ecu­a­dor. En læn­ge­re rej­se med et tog, der zig-zag­ge­de op gen­nem Andes­b­jer­ge­ne, brag­te dem til deres bestem­mel­ses­sted: En gård højt oppe i Andes­b­jer­ge­ne i en by ved navn Amba­to. Her skul­le de bo og arbej­de.  

De hav­de set et opslag på Ger­s­dor­f­f­slund, hvor Fre­de arbej­de­de. To dan­ske brød­re hav­de fle­re går­de i Andes­b­jer­ge­ne i Ecu­a­dor – og nu behø­ve­de de en besty­rer. Det job kun­ne Fre­de godt tæn­ke sig. Brød­re­ne læng­tes også efter ordent­lig dansk mad, og de hav­de brug for hjælp i huset og til mad­lav­ning. Det job pas­se­de lige til Gret­he, som den­gang arbej­de­de i køk­ke­net på Hol­sa­tia Højsko­len – i dag Egmonthøjskolen.

HØJST FEM ÅRMEN KIRSTINE HAVDE EN FORUDANELSE

Gan­ske vist sag­de de højst fem år. Alli­ge­vel var Gret­hes mor, Kirsti­ne, ikke glad, for hun føl­te, at nu miste­de hun sin ene­ste dat­ter. Men hun gik dog med til, at den bed­ste mal­ke­ko blev solgt, så de to unge hav­de pen­ge til at kom­me afsted. Måske hav­de Kirsti­ne en for­u­da­nel­se om, at når de hav­de sagt far­vel, vil­le hun kun se Gret­he igen, når hun med lan­ge mel­lem­rum kun­ne kom­me til­ba­ge til Dan­mark på kor­te feri­er. Sådan var det gået for man­ge for­æl­dre fra områ­det, der hav­de sagt far­vel til deres børn, når de tog til USA eller Cana­da – de almin­de­lig­ste udrej­selan­de den­gang, da ver­den syn­tes meget stør­re end i dag. Ecu­a­dor var end­nu læn­ge­re væk.

LÆRTE SPANSK AF INDIANERNE

I Ecu­a­dor dyr­ke­de de to dan­ske brød­re pyret­hrum – en plan­te, der bru­ges til at frem­stil­le insekt­gift. Den er meget arbejds­in­ten­siv, så på går­de­ne, mød­te Fre­de man­ge indi­a­ne­re, der kom ned fra bjer­ge­ne for at arbej­de. Spro­get var spansk, og han kun­ne ikke et ord. Men han lær­te det gen­nem arbej­det. Det sam­me gjor­de Gret­he. Hun arbej­de­de sam­men med indi­a­n­er­kvin­der i huset, og hun fan­ge­de også span­ske ord, når hun handlede.

FARMOR REJSER UD

I 1953 blev deres før­ste barn – Hans Peter – født. Og året efter kom Frede. 

Far­mor Anna kom også til Ecu­a­dor i 1954 for at slå sig ned

Hjem­me i Dan­mark var dren­ge­nes far­mor ble­vet enke, og hun køb­te i 1954 bil­let til et skib, der sej­le­de til Ecu­a­dor, hvor hun slut­te­de sig til den lil­le fami­lie. Måske har hun vidst, at hvis hun vil­le ople­ve bør­ne­bør­ne­ne tæt­te­re på, måt­te hun rej­se.  Hun flyt­te­de ind i et lejet hus i byen Lata­cun­ga Her kom Fre­de og Gret­hes børn også til at bo sene­re, da de skul­le i sko­le. Men også før da, kom far­mor til at bety­de meget for dem.

TRE TRAKTORER OG EN MEJETÆRSKER

De mak­si­malt fem år, de vil­le være væk fra Dan­mark, var for længst gået, da de i 1959 leje­de en gård. To fami­li­er med de dan­ske efter­nav­ne Poul­sen og Laur­sen var også kom­met til. Det var Gret­he og Fre­des ven­ner. De tre fami­li­er boe­de sam­men i en lil­le dan­sker-enkla­ve i Andes­b­jer­ge­ne i Ecu­a­dor. De leje­de går­de i nær­he­den, og begynd­te også sam­men at dyr­ke kar­to­f­ler og korn. Der blev sendt bud efter tre trak­to­rer, som ankom i sto­re trækas­ser, og også en lil­le Dron­ning­borg meje­tær­sker fandt vej til land­bru­get i bjer­ge­ne. Hjem­me i Dan­mark hav­de Gret­hes mor, Kirsti­ne, for læn­ge siden opgi­vet håbet om, at fami­li­en vil­le for­la­de Ecuador.

På de leje­de går­de hav­de de hjælp fra indi­a­ner­ne. Det var dog en lidt usta­bil arbejds­kraft. For – som Hans Peter siger – ”når de hav­de fået løn, så skul­le der festes”.

I Ecu­a­dor var – og er – der ikke så man­ge sti­ve ram­mer og reg­ler, som vi ken­der i Dan­mark. Der bli­ver taget lidt mere let på tingene.

TO ELEVPLADSERDANMARK

Fre­de og Gret­hes bør­ne­flok vok­se­de. Ole kom til – og tvil­lin­ger­ne Ani­ta og Per. Så nu var den på fem. Far­mor, der lag­de hus til, da de skul­le i sko­le, og var en stor del af dren­ge­nes barn­doms­liv. Mor­mor Kirsti­ne kend­te de kun af omtale.

Da Hans Peter og Fre­de var fær­dig med sko­len, ønske­de deres for­æl­dre, at de skul­le have en uddan­nel­se – og den skul­le de have i Dan­mark. De hav­de gan­ske vist aldrig været i lan­det. Men sådan var det bedst.

Så året før dren­ge­ne skul­le afsted, rej­ste Gret­he og Fre­de til hjem­lan­det for at arran­ge­re det hele.

Hans Peter vil­le være meka­ni­ker, og det skul­le han bli­ve på Motor­kom­pag­ni­et i Odder. Han skul­le bo hos mor­mor Kirsti­ne i Fal­ling. Lil­le­bror Fre­de vil­le være land­mand – så han skul­le bo og arbej­de på Dybvad, men også hol­de til hos Kirsti­ne, når han hav­de fri. Dren­ge­nes mor­far – Hans – var død i 1968, så ham nåe­de de ikke at møde. Da de kom i 1970, var Kirsti­ne 72 år. Og det var læn­ge siden, hun hav­de haft tee­na­ge­re i huset.

MED ET GAMMELT PROPELFLY UD AF LANDET

Afgang til Dan­mark – Hans Peter i gul-brun skjor­te og Fre­de i jakkesæt

Nok var dren­ge­ne 16 og 17 år, da skul­le til Dan­mark. Men de var noget betut­te­de, da alt det tryg­ge og de kend­te men­ne­sker i Ecu­a­dor skul­le skif­tes ud med et land og men­ne­sker, de ikke kendte.

”Vi skul­le først med et gam­mel pro­pel­fly til Colom­bia”, siger Hans Peter. ”Og der­fra vide­re til Bog­o­ta, Aru­ba, Frank­furt og ende­lig Køben­havn Jeg må have været noget fortum­let, for jeg spurg­te en af stewar­des­ser­ne i fly­et, om det var Dan­mark, vi nu var lan­det i. Da blev jeg lidt til grin. Men jeg syn­tes egent­lig set i baks­pej­let, det var et rele­vant spørgs­mål efter den tur”.

Det var noget af en over­gang for de to dren­ge at kom­me fra Andes­b­jer­ge­ne til det vel­ord­ne­de Dan­mark. Alt var nyt og ander­le­des end hjem­me i Ecuador.

KIRSTINE TOG DETSTIV ARM

Noget af en over­gang blev det også for Kirsti­ne, da hen­des ukend­te bar­ne­barn på 17 år flyt­te­de ind i loftsvæ­rel­set i hen­des lil­le hus i Fal­ling, og hun var hele tiden ban­ge for, at der skul­le ske ham eller hans bror på Dybvad noget. Men hun tog det meste i stiv arm. Også når hun fik huset fuld af de kam­me­ra­ter, som dren­ge­ne efter­hån­den fik.

”Hun var et elske­ligt men­ne­ske”, siger Hans Peter. ”Hun vid­ste ikke alt det gode, hun vil­le gøre for os. Men det var da en stor omvælt­ning for hende”.

LILLEBROR OLE

Ole (til ven­stre) kun­ne ikke kom­me hur­tigt nok til­ba­ge til Ecu­a­dor. Hans Peter blev i Dan­mark og bor i dag på Alrø

Da det blev lil­le­bror Oles tur, var alt for ham ikke for­be­redt. Han var lidt ale­ne, da der skul­le fin­des bolig og arbej­de. Men han fik dog hjælp fra men­ne­sker, han og hans for­æl­dre kend­te fra Ecu­a­dor.  Bed­ste­mor Kirsti­ne var nu ble­vet for gam­mel til at påta­ge sig hovedansvaret.

Han vil­le være gart­ner, og fik en lære­plads i Testrup og Mårs­let og slut­te­de af på Beder gart­ner­sko­len hvor han boe­de i et halvt år. Der­ef­ter bliv han kaldt ind til civil­for­sva­ret i Herning.

Han tænk­te meget på Ecu­a­dor, og læng­tes efter det kend­te. Det kun­ne kun gå for lang­somt med at kom­me til­ba­ge. Men da han efter fem og et halvt år kom retur, var det ikke det sam­me, som da han for­lod det.

”Jeg blev split­tet mel­lem Ecu­a­dor og Dan­mark. I Dan­mark tænk­te jeg på Ecu­a­dor – og omvendt”, siger han.

TOG TILBAGE TIL DANMARK

I Ecu­a­dor blev Ole gift med Moni­ca – og de fik to børn. Han arbej­de­de på gart­ne­ri­er, der dyr­ke­de roser og nel­li­ker, i byen Cay­am­be. Sene­re prø­ve­de han som selv­stæn­dig at dyr­ke nel­li­ker, men alt for meget regn sat­te en stop­per for det. Der­ef­ter prø­ve­de han at have høns, så han kun­ne sæl­ge ægge­ne. Men tyve­ri­er sat­te en stop­per for den lil­le virksomhed.

Da bør­ne­ne var to og tre år gam­le, trak Dan­mark igen så meget i ham, at den lil­le fami­lie beslut­te­de at ryk­ke telt­pæ­le­ne op og flyt­te. Ole tog afsted tre måne­der før fami­li­en, så han kun­ne for­be­re­de flyt­nin­gen. ”Det var næsten det vær­ste for bør­ne­ne – især dren­gen på tre”, siger han. ”Vær­re end at de skul­le for­la­de Ecuador”.

Det blev i Sol­b­jerg, fami­li­en slog sig ned. Og her arbej­de­de Ole først et år som murer­ar­bejds­mand, men fandt så arbej­de på et gart­ne­ri. Han var så glad for arbej­det, for det gode kam­me­rat­skab og for at have en god chef, at han blev i 22 år – lige til han gik på før­tids­pen­sion som føl­ge af rygs­mer­ter og operation.

Hans børn kun­ne kun tale spansk, da de kom.  ”Dag­ple­je­ren var bekym­ret, siger Ole. For min dreng sag­de ikke noget. Tog til­sy­ne­la­den­de ikke dan­ske ord ind. Men plud­se­lig en dag, da han var invi­te­ret til en fød­sels­dag, åbne­de han mun­den og snak­ke­de han dansk i hele sætninger”.

Nu bor han i Skan­der­borg sam­men med Moni­ca, og de er ble­vet bedsteforældre.

HAN BLEVDANMARKOG ER HER STADIG

Hans Peter for­tæl­ler om opvæk­sten i Ecu­a­dor ved et Kul­tur­Hub arran­ge­ment i Odder

Hans Peter ople­ve­de ikke på sam­me måde som Ole at stå med et ben i hvert land. ”Da jeg var udlært og hav­de været inde som sol­dat i Køben­havn, var jeg ikke parat til at tage til­ba­ge”, siger han. Så jeg blev i for­sva­ret i 23 år og fik også der en lederuddannelse”.

Han boe­de sam­men med en dansk kvin­de og fik to børn. ”Jeg har været i Ecu­a­dor hvert fjer­de år og har også haft mine børn med. Jeg har sta­dig min mor på nu 95 år der, og tre søsken­de i landet.

Jeg for­bin­der Ecu­a­dor med det, der var, da jeg rej­ste. Men sådan er det jo slet ikke. Og selv mit span­ske er ble­vet gam­mel­dags – som man tal­te spro­get, da jeg for­lod lan­det. Når jeg snak­ker med mine nevø­er og nie­cer, har de mas­ser af nye ord, jeg ikke for­står. I mit hoved er Ecu­a­dor som da, jeg for­lod det”.

DET ER FOR STERILT

Dren­ge­nes mor – Gret­he – som blev enke i 1995, har aldrig ønsket at kom­me til­ba­ge til Danmark.

”Hun har været i Dan­mark fle­re gan­ge på kor­te ophold”, siger Ole. ”Men på sam­me måde som vi tæn­ker på Ecu­a­dor, som det var, tæn­ker hun på – og sam­men­lig­ner med – Dan­mark år 1952, da hun rejste”.

Og Hans Peter sup­ple­rer: ”Hun snak­ker om, at alt er ble­vet så ste­rilt.  Det gam­le er væk”.

En af de gan­ge hun var til­ba­ge i Dan­mark på besøg, blev hun inter­viewet til den loka­le avis. At alle hav­de så travlt, var en del af det, når hun siger, det hele er ble­vet så ste­rilt. De man­ge reg­ler også.

FREDE KOMMER OGSÅ TIL DANMARK INDEN LÆNGE

De to brød­re skal snart tage imod Fre­de, den bror som rej­ste til Dan­mark som 16-årig sam­men med Hans Peter. Han rej­ste til­ba­ge til Ecu­a­dor sam­men med sin dan­ske kone, så snart han hav­de fået land­brugs­ud­dan­nel­sen og været sol­dat. Her fik de fire børn. Da de var i sko­le­al­de­ren, rej­ste fami­li­en til­ba­ge til Dan­mark. Her blev de dog skilt, og Fre­de tog ale­ne til­ba­ge. Men efter man­ge år kom­mer han nu til­ba­ge til Dan­mark, hvor hans fire voks­ne børn lever.  Hans Peter plan­læg­ger at rej­se til Ecu­a­dor til efter­å­ret. Men bestemt ikke for at bli­ve. Kun for at besø­ge Gret­he og de to af hans søsken­de, der sta­dig bor i lan­det – nem­lig tvil­lin­ger­ne Per og Anita.

Det skul­le have været et even­tyr, der kun vare­de højst fem år. Men det kom til at vare hele livet.  En hel fami­lie fik Ecu­a­dor i blodet. 

KALENDER



SOGNEUDFLUGT
25. maj går turen til Oden­se med sejlads på Åen, besøg i H.C. Ander­sens Hus, mid­dag på Den Gam­le Kro, besøg i Oden­se Dom­kir­ke og kaf­fe på Børkop Vand­møl­le. Pris incl. bus­tu­ren 100 kr. Til­mel­ding sene­st 18. maj til Ben­te Ras­mus­sen – 8655 2142 eller 2064 3151

KAFFE OG GÅTURE
30. maj kl. 13.30 mødes Dan­ske Seni­o­rer ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten til fæl­les gåture/​køreture og kaf­fe til en tier.

ALRØ-HISTORIKER FORTÆLLER
02. juni kl. 19 for­tæl­ler Rik­ke Agne­te Olsen om Bjør­n­kær. Kul­tur­Hub Odder arran­ge­rer. Bil­let kan købes her

SPIL TOFTEN

13. juni invi­te­rer Dan­ske Seni­o­rer til uden­dørs spil på Tof­ten (ved siden af den gam­le præ­s­te­gård) på Bils­bæ­kvej. Alle, der har lyst, kan være med. Der er kaf­fe til en tier i spejderhytten.