Den orange uhygge

Handelspladsen har længe haft store kasser med de orange græskar. Og rundt omkring i området er efterårsferien blevet brugt til at skære græskar ud, der nu er sat som lamper ved dørene – uhyggelige grinende ansigter med lysende øjne og mund.
Det er halloween på tirsdag. Altid den 31. Oktober.

SKAL SKRÆMME DE DØDE
Halloween har vi overtaget fra USA, England og Skotland. Ifølge overtroen er natten mellem 31. Oktober og 1. November det tidspunkt, hvor de døde lettest kan vende tilbage til de levendes verden. Måske for at skræmme – måske for at gøre et regnskab eller to op. Traditionen med at udskære de skræmmende ansigter stammer fra de gamle keltere. Kelterne brugte roer når de skulle skære ansigterne ud. Jo mere skræmmende – jo bedre. For de skulle holde de døde på afstand. (Kelter refererer til kultur og sprog i Wales, Skotland, England, Irland og også Frankrig og Portugal. Romerne kaldte kelterne for gallere. Gallisien og gallere er kendt af enhver fan af tegneseriefiguren Asterix).

GIV OS SLIK – ELLER…
Men da de første engelske pilgrimme kom til Amerika, måtte de finde på noget andet. For i det nye land var der ingen roer. Til gengæld var der græskar. Masser af græskar.
Inspirationen til halloween kommer til os fra USA. Her er det også skik, at udklædte børn går fra dør til dør og siger ”trick-or-treat” – eller på dansk: Host op med noget slik – eller vi kommer tilbage og skræmmer livet af jer.
Mange tror, der er en sammenhæng mellem halloween og Allehelgensdag. Men det er der ikke – ikke det fjerneste.

HELLIGDAGSREFORMEN
Det var den katolske kirke, der på et tidspunkt gjorde 1. November til allehelgensdag. Det var en slags opsamlingsheat for alle de helgener, der ikke havde fået deres helt egen dag i årets løb. Der var simpelthen ikke dage nok til alle de helgener.
Men ved reformationen holdt vi op med at dyrke helgener. I stedet lagde man vægt på de dødes tro. I 1770 fik vi den såkaldte helligdagsreform. Bl.a. af økonomiske grunde. Der var for mange helligdage – de skulle væk, så folk kunne arbejde. Med reformen blev det besluttet, at allehelgensdag i den danske lutherske kirke falder den første søndag i 

november. Og det er dén dag, venner og familie mindes de døde, og navnene på sognets døde bliver læst op i kirkerne. Mange steder tændes også lys, der bagefter bliver sat ud på gravene.
Der er langt fra at mindes de døde til de uhyggelige udskårne græskar-ansigter, der skal skræmme de døde, der kommer tilbage til de levende for at gøre et regnskab op.