Signe Eskerod kender de fleste mennesker i Ørting, og de fleste kender hende. Adskillige voksne beboere har som børn været i dagpleje hos Signe. En af hendes naboer var hos hende fra han var to måneder til han var 12 år. ”Der var jo ikke SFO dengang”, siger hun. ”Så han blev hos mig”.
Hun bor i et hus på Smedegade, og det har hun gjort siden 1961. Her havde hun også dagplejen.
DAGPLEJER DA SØNNEN KEDEDE SIG
”Det var lidt tilfældigt, jeg blev dagplejer”, siger hun. ”Da den største af mine to drenge skulle i skole, kedede den lille sig lidt
herhjemme. Og da der så var en lille pige, der havde brug for at blive passet, kunne jeg gøre det – og så var der to mere…
Jeg havde privat dagpleje i 10 år – så kom jeg ind under kommunen. Dengang havde vi ikke alle de regler for, hvad vi måtte og ikke måtte. Vi tog i svømmehallen, til stranden og på andre udflugter. Det var godt for børnene”.
Det er en del år siden Signe stoppede som dagplejer. Hun nærmer sig 80 år, men bor stadig i huset, hvor hun havde dagplejen.
Siden 2010, da hendes mand døde, har hun boet der alene, og hun bliver boende. ”Jeg kunne ikke bo hverken bedre – eller billigere, og den dag jeg ikke selv kan køre bil, så kan jeg da tage bussen eller få hjælp”.
SELVBYGGER-HUS
Huset på Smedegade er et selvbyggerhus.
”Vi købte grunden i januar 1961 og i december flyttede vi ind”, fortæller hun. Min mand var murer – og vi havde en tømrer i familien, der hjalp til. Så vi havde kun andre til at lave smedearbejdet og til elektricitet. Huset er udvidet to gange. Vi havde brug for et større køkken, hvor vi også kunne sidde og spise. Og vi fik brug for et værelse mere”.
Begge Signes sønner bor i Odder. Hun er farmor til fire – og har nu også et lille oldebarn på et halvt år, som hun har flere billeder af i telefonen. På væggen i hendes julepyntede stue hænger billeder af børnebørnene, som nu er voksne og af sønnerne og de to svigerdøtre.
”De er flinke til at komme og hjælpe mig, hvis jeg har brug for det”, siger hun. ”Jeg er jo så glad for min have og bruger tid på den om sommeren. Især på blomsterne. Men med årene har jeg da fået mere græs, så den er nemmere at holde”.
Hun kan også få hjælp, hvis noget med computeren driller lidt. ”Det, jeg kan, har jeg lært mig selv. Jeg har ikke været på kursus. Så er det godt at have et barnebarn i baghånden”.
EN AKTIV HVERDAG
Signe har en meget aktiv hverdag. Hun er med i både Torsdagsklubbens bestyrelse, og bestyrelsen for Danske Seniorer Ørting Falling.
Og ud over at komme i pensionistklubberne, som Signe kalder dem under ét, deltager hun i morgensang i kirken en gang om måneden. En gang om ugen går hun til svømning i Odder – og også en gang om ugen til gymnastik.
Når menighedsrådets aktivitetsudvalg arrangerer foredrag og andet i Sognehuset, kommer hun og hjælper med kaffen.
Der er altid fart over den spinkle skikkelse, og Signe er hjælpsomheden selv.
FRIVILLIG HJÆLPER
Hun er også frivillig hjælper på ældrecentret på Bronzealdervej.
”Vi frivillige bager f.eks. småkager sammen med beboerne”, siger hun. ”Vi har hjulpet med at få pyntet op til jul. De frivillige er også med til at arrangere banko og med på ture sammen med beboerne, når de med centrets bus kører en tur ud i det blå. Så har vi kaffe og cacao med – det er nogle hyggelige timer. Vi kan også gå ture med beboerne, som måske ellers ikke kommer så meget ud, og når der to gange om måneden er gudstjeneste, hjælper vi også og drikker kaffe sammen med beboerne. Det er et givende arbejde”.
REJSERNE
Den meget aktive dame er også berejst. I gangen hænger et stort verdenskort. Signe har ikke plottet alle de steder ind, hvor hun har været. Men det er mange.
”Vi brugte ikke mange penge på selskabelighed”, siger Signe. ”I stedet rejste vi to – tre gange om året. ”Da vores søn arbejdede i Lesotho
besøgte vi ham og rejste rundt sammen med ham i 14 dage i det sydlige Afrika. Jeg har været i Florida, i Thailand – vi har kørt på ferie i Italien og vi har også været i Spanien. Vi kunne ikke sprog, men man kommer langt ved at bruge fagter”, siger Signe med en latter og fortæller, hvordan hun og hendes mand på rejser tog en tilfældig bus til endestationen, og fik chaufføren til at fortælle, hvornår han skulle køre tilbage ved at pege bagud og på klokken.
Senest har hun i marts været i Iran sammen med en svigerdatter. ”Det var en vældig oplevelse”, siger hun. ”En kultur, der er så meget ældre end vores egen. Vi så meget, og fik meget at vide”.
Signe fortæller, hvordan andre advarede hende: Det skal du ikke. Det er da et farligt sted at tage hen. ”Nej da, alle var så venlige og min svigerdatter og jeg gik da også i bazaren alene”.
Da vi snakkede om de mange steder, hun havde besøgt, siger hun:
”Hvis jeg havde haft alle de penge nu, som vi har brugt på at rejse, så havde jeg været rig. Men så havde jeg jo ikke haft alle oplevelserne”.
